16. søndag efter trinitatis

Dato: søndag d. 15. september kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Evangelieteksten til denne søndag er Johannes 11,19-45. Martha og Marias bror, Lazarus, er død, men opvækkes af Jesus. På nedenstående maleri af Caravaggio er Lazarus netop blevet løftet op fra kisten inde i klippegraven. Lyset er ikke på Jesus, men på Lazarus og flere af de menneskers ansigter (folkeskaren), der her er fulgt med ind i graven. Jesus opvækker Lazarus med ordene: “Lazarus, kom herud!” Disse ord viser, at Caravaggio har taget sig den kunstneriske frihed ift. evangelieteksten, at lade Jesus gå ind i klippegraven. Med udstrakt arm og pegefinger udtaler han de helbredende ord, som Lazarus nærmest modtager i sin fremstrakte og stærkt oplyste håndflade til forplantning ned gennem armen til hans dødsstivnede krop, der med hans udstrakte arme nærmest er foreviget i en korsfæstelsespositur. Til venstre i billedet bøjer Lazarus’ søstre sig omsorgsfuldt over hans hoved.

Lidelsens problem
Jesus foretager mange helbredelser på sin færd rundt i landet, for lidelse er udbredt. Al den lidelse kan udgøre et teologisk problem, for hvorledes kan den almægtige og gode Gud tillade dette? Er Han måske alligevel ikke almægtig – eller som en anden mulighed: Er Han alligevel ikke god? Det problem er blevet diskuteret flittigt gennem tiden. Den britiske forfatter og filolog C.S. Lewis (1898-1963) har skrevet om det i bogen ‘Lidelsens problem’, som for første gang kom på dansk i 2021 i en bogserie med Lewis’ skrifter.

Det numinøse og moraliteten og sammenkædningen af de to
Indledningsvist beskriver Lewis tre elementer, som er karakteristiske for en religion. Først begrebet ‘det numinøse’, følelsen af ærefrygt – med fokus på både at ære og frygten – for en forestillet eller fornemmet åndelig magt. Dernæst anerkendelsen af en eller anden form for moralitet, der kommer til udtryk i opfattelsen af, at “jeg bør” eller “jeg bør ikke”. Moraliteten foreskriver en adfærd, som det viser sig, at tilhængerne har svært ved at efterleve, og som medfører skyld. Numinøsiteten og moraliteten kan leve side om side i hedenske kulturer uden at knyttes sammen, skriver Lewis. Det tredje element er netop, når de to knyttes sammen. Uden sammenknytningen kan man leve i en ikke moralsk religiøsitet eller i en religiøs moralitet. Det første kan lede til obskønitet og barbari (amoralsk tilbedelse). Det andet kan lede til kold og sørgeligt selvretfærdig moralitet løsrevet fra troen. Derimod giver sammenknytningen en moralsk religiøsitet.

Forandringen til vores fordel
Det fjerde element er det numinøses søn/ sønnen af den moralske lovs giver – nemlig Jesus. Og hans død, skriver Lewis, har på en for os uforståelig måde affødt en radikal forandring i vores forhold til den ‘frygtindgydende’ og ‘retfærdige’ Gud – en forandring til vores fordel. Videre skriver han: “Kristendommen er ikke et system, hvor vi skal prøve at finde plads til lidelsens mærkelige kendsgerning, som vi må indpasse i et hvilket som helst system, som vi måtte operere med. I en hvis forstand skaber kristendommen lidelsens problem, mere end den løser det, for lidelsen ville ikke være noget erkendelsesmæssigt problem, hvis det ikke var fordi, vi ud over vores daglige erfaringer af verdens lidelser havde modtaget en i vores øjne troværdig forsikring for, at den ultimative virkelighed er retfærdig og kærlig.” Lewis forsøger dog at indkredse lidelsens problem nærmere. Dette vil blive uddybet i et senere indlæg.

Skrevet og sammenfattet af Steen Pilgaard Toft

Der synges følgende salmer:
DDS 754 – Se, nu stiger solen
LU 954 – Ser ud over landet
DDS 659 – Nu åbner savnet side øde vidder
DDS 551 – Der er en vej, som vi alle går alene
LU 949 – Blandt spurvefjer og blade
DDS 14 – Tænk, at livet koster livet

(LU=Lysets utålmodighed)