Sidste søndag efter helligtrekonger

Dato: 25. januar 2026 kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/ te i Kirkehuset.

Helligtrekonger, septuagesima og seksagesima
Dette er den sidste søndag efter helligtrekonger. Sidste søndag var det 2. søndag efter helligtrekonger, og nogle år er der både 3., 4. og 5. søndag efter helligtrekonger, men i år falder påsken så tidligt, at der ikke bliver plads til det. Påskesøndags placering bestemmes jo af, hvornår der er forårsjævndøgn. Helt præcist er påskesøndag den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Forårsjævndøgn ligger nogenlunde fast. De næste mange år vil det være d. 20. marts, men tidspunktet for fuldmåne varierer meget. Datoen for påskesøndag kan rykke sig lidt over en måned. Grunden til at man ikke har lagt sig fast på en bestemt dato for påskesøndag er, at det var en søndag, Jesus stod op af graven, og en fast dato vil kun nogle gange være en søndag. Og en søndag skal det være, da Jesus døde på korset en fredag og genopstod på tredjedagen.

Søndagen efter sidste søndag efter helligtrekonger er den 9. søndag før påskesøndag. Det er søndag septuagesima, hvilket betyder, at er der er 70 dage til påskesøndag. Der er dog ingen grund til at tælle efter, hvis man er bekendt med 7-tabellen, for faktisk vil der kun være tale 63 dage. At der er noget, der ikke stemmer helt, kan også ses af, at søndagen efter septuagesima er søndag seksagesima, som betyder, at der er 60 dage til påskesøndag, og en uge kan jo ikke indeholde 10 dage, med mindre man undlader at tælle dem alle med. Denne unøjagtighed er dog næppe vigtig og har givetvis en god begrundelse, som fortaber sig i historiens snirkler.

At se og erkende
Det vigtige findes derimod i denne søndags prædikentekst, Johannes 12,23-33. Her ses der netop frem imod, hvad der skal ske i og efter påsken: Jesu død, ophøjelse og helliggørelse. Teksten indledes således: “Jesus svarede disciplene: Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres.” Hvad spørgsmålet har været, fremgår ikke af teksten, men læser man et par vers bagud, ser man , at det er nogle grækere, der anmoder om at få lov til at se Jesus. I ordene ‘at se’ Jesus ligger sandsynligvis betydningen ‘at erkende’, at Jesus er Kristus. Der åbnes her op for, at den hedenske verden bringes til at tro på Jesus. “Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.”

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft