Dato: 14. juni 2026 kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Denne søndags prædikentekst er Lukas 14,25-35. Teksten består af en formaning til disciplene og den skare, der følger ham, to lignelser til at anskueliggøre formaningen, en metafor omhandlende salt og en afsluttende formaning om at høre godt efter, hvad der bliver sagt.

Formaningen
Den indledende formaning er barsk. Siger Jesus virkelig det? kunne man tænke. “Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, så kan han ikke være min discipel.” Måske skulle man gå til en af de andre evangelister og se, om det kunne være udtrykt på en lidt blidere facon. Det nytter dog ikke at slå op i Markusevangeliet, for her bringes disse jesusord ikke. Derimod er der en smule hjælp at hente hos Matthæus. Han bruger ikke ordet ‘hader’, men skriver: “Den, der elsker sin far og mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker sin søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd.” Går man til Bibelen på nudansk (2020) er ordene også mildere. Her tales der om at bryde med sin familie og opgive sit eget liv.
Hvis vi vender tilbage til Matthæus’ sprogbrug, der tilsyneladende er lidt mildere en Lukas’, kan man se, at han heller ikke lægger fingrene imellem. Et par vers tidligere skriver han disse jesusord: “Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender.” Som om der ikke var splid nok på jorden i forvejen. Men der må jo være en god forklaring på disse hårde ord, som man kunne frygte bliver forstået på en alt for bogstavelig måde.

Lignelserne
Nu har Jesus fortalt sine disciple, at de skal tænke sig godt om, hvis de virkelig vil være hans disciple. Det er en meget indgribende beslutning, og der er ingen, der siger, at det vil blive nemt. Det forklarer han ved hjælp af to lignelser. Hvis man vil bygge et tårn, tænker man det så ikke ordentligt igennem først og laver en grundig planlægning. Hvis forehavendet mislykkes, kunne man jo risikere at blive hånet. Og hvis man tænker på at indlede en krig, kræver det også grundige overvejelser. Er man er stærk nok til at vinde den, eller ville det være bedre at løse problemet på anden vis?

Metaforen
Her sammenligner Jesus disciplene med salt. Salt er vigtigt for holdbarhed, og skal disciplene holde ved, skal de vide, hvad de går ind til. Holder de ikke ved, mister de kraften og skal som salt, der har mistet sin kraft, kastes bort. Heri kan der også ligge en skjult advarsel om, at de kan blive ekskluderet fra det kristne menighedsfællesskab Det er et synspunkt, som teologen Niels Willert anfører i sin bog Kommentar til Lukasevangeliet.

Formaningen 2
Vender vi tilbage til prædiketekstens start med ordene om at hade sin familie, skriver Willert videre, at med hensyn til efterfølgelse betoner Jesus betydningen af at være parat til at træffe den rigtig beslutning: “Forudsætningen herfor er i første omgang afkald på familierelationer, udtrykt på en skarp måde som had til sin familie. (…) Det er et enten eller.” Willert gør dog opmærksom på, at ‘at hade’ ikke skal forstås i følelsesmæssig retning, “men som et udtryk for en betingelsesløs henholdsvis tilsidesættelse af familierelationer og hengivelse til efterfølgelsen af Jesus.” Det gør Jesu ord mere spiselige, at man således ikke behøver at føle had mod sin familie for at følge Jesus, men man skal ikke tro, at det bliver nemmere af den grund, for Jesus siger efterfølgende: “Den, der ikke bærer sit kors og følger i mit spor, kan ikke være min discipel.”

Formaningen 3
Den afsluttende formaning lyser således: “Den, der har ører at høre med, skal høre.”
Hvis man mener, at kristendommen er en reformation af jødedommen, kan det ikke undre, at det, Jesus bliver startskuddet til, skaber splid i familierne i de første århundreder af vor tidsregning. Det, at nogle sætter sig op mod de religiøse traditioner i stærkt troende samfund, vil naturligvis skabe voldsom modstand. Til sammenligning kan man se tilbage på hvilke stridigheder og krige, der opstod, da den protestantiske bevægelse satte sig op imod katolicismen.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
DDS 725 – Det dufter lysegrønt
Løsark – Den skjulte skat*
LU 904 – Hyldetræet står i blomst
LU 908 – Du tar mig som jeg er
LU 910 – Bagest i haven
DDS 14 – Tænk, at livet koster livet

LU=Salmesamlingen Lysets Utålmodighed
* Fra Iben Krogsdals salmesamling Fuldmagt