Dato: 7. september 2025 kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Denne søndags prædikentekst er Markus 7, 31-37, hvor Jesus helbreder en døv, der desuden har svært ved at tale.

Han har gjort alting vel
Markus indleder med en beskrivelse af Jesu rejserute. Den kunne tyde på, at helbredelsen foregår på hedensk grund – altså et tegn på, at Jesu lære ikke kun er rettet mod jøderne. Helbredelsen sker ikke i fuld offentlighed. Der nævnes en skare, som Jesus tager den døve bort fra, og herefter beskriver Markus forskellige trin i helbredelsesprocessen: fingre i øret, spytte, røre ved tungen, se mod himlen, sukke og udtale ordet Effatha (luk dig op). Her er tale om en mere udførlig fremgangsmåde end ved mange andre af Jesu helbredelser, hvor nogle få ord fra Jesus kan være nok. Herefter må Jesus have været vendt tilbage til folkeskaren med den døve, for han forbyder de forsamlede at fortælle nogen om helbredelsen. Det lader dog ikke til, at de retter sig efter forbuddet, og Markus problematiserer da heller ikke, at denne overtrædelse sker. Folkeskaren udbryder: “Han har gjort alting vel, Han får både de døve til at høre og de stumme til at tale.”

Disse ord kan referere til Det gamle Testamente. I 1. Mosebog 1,31 siges det, efter at Gud har skabt verden: “Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt.” Og hos Esajas findes ordene: “Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op.” (Es. 35,5-6)

En del af hverdagen
Lektor i kristendom ved Københavns Universitet Kasper Dalgaard udtaler til Kristeligt Dagblad i september 2019, at mirakler langt fra var en fremmed handling på Jesu tid. Mirakler var en accepteret del af hverdagen. Hvis man ville stå som Guds udvalgte frelser, skulle man kunne udføre mirakler. “De blev brugt til at finde ud af, hvem der var den sande profet at følge. Miraklernes funktion var at vise, hvem der havde Gud bag sig. (…) Forestil dig, at du i gamle dage kunne tage ind til en større by og opleve fantastiske helbredelser, og at du så efterfølgende hørte om Jesus, som ikke engang kunne helbrede nogen. Hvorfor skulle du så følge ham? Miraklerne var en af de ting, der gjorde det tydeligt, at Jesus var særligt udvalgt. Hans ord og evne til at tale med Gud var tilsyneladende ikke nok i sig selv.”

Megamirakler
Jesus adskilte sig fra de andre, der udførte mirakler ved at udføre det Kasper Dalgaard kalder ‘naturmirakler’ eller ‘megamirakler’. Det kunne være bespisningsunderet, dødeopvækkelser eller stilningen af stormen. Det var mirakler, der viste, at Jesus ikke bare var en blandt mange, men at han havde Guds fulde magt. “Han havde også magt over naturen, livet og døden og folket ve og vel.”

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
Løsark – Fra vest står blæsten ind
DDS 28 – De dybeste lag i mit hjerte
DDS 636 – Midt i alt det meningsløse
DDS 523 – Min nåde er dig nok
LU 949 – Blandt spurvefjer og blade
LU 910 – Bagest i haven