Dato: 31. august 2025 kl. 19
Sangerinde Thea Boel Gjerum medvirker.
Evangelieteksten, der normalt hører til 11. søndag efter trinitatis, er Lukas 18,9-14, hvor Jesus fortæller lignelsen og farisæeren og tolderen, der går op til templet for at bede. Farisæeren er selvretfærdig, mens tolderen står afsides og beder en ydmyg bøn. Jesus konkluderer: “… enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”
Voldsom tilpasning
Der er ofte ændret lidt i de ældste salmer i salmebogen og evt. sløjfet nogle vers, så salmerne ikke bliver alt for lange. Ændringerne er for det meste foretaget med nænsom hånd. Det er dog ikke tilfældet med salmebogen fra 1798, Evangelisk-Christelig Psalmebog til brug ved Kirke- og Huusandagt. Samfundsforholdene og synet på kirken var under forandring, så man mente, at salmerne skulle tilpasses de nye tider. Man gik derfor voldsomt til værks. Men det kan nemt gå galt, når mindre poetiske ånder giver sig i kast med at digte om på vers skrevet af de poetiske fyrtårne blandt de danske salmedigtere. Det medførte både udvanding af poesien og teologien. Som eksempel kan man se på behandlingen af Brorsons salme ‘Op, al den ting, som Gud har gjort’.
Nogle stikprøver
Salmen i den nyeste udgave af salmebogen (2002) er stort set identisk med salmen i forgængeren til Evangelisk-Christelig Psalmebog (‘Psalmebog’ eller ‘En Samling af gamle og nye Salmer’, 1778), bortset fra at der er udeladt fem af de oprindeligt 15 vers. Stavemåden er rettet til nutidig retstavning, kun første linje i det sidste vers er ændret fra ‘Stem Slægters Hær på denne Jord’ til ‘Op stemmer alle folk på denne jord’. Nedenfor bringes nogle eksempler på, hvordan Evangelisk-Christelig Psalmebog mente at kunne forbedre Brorsons vers. Først skrives teksten fra den nyeste salmebog med fed skrift efterfulgt af den tilrettede tekst fra 1798.
Hans herlighed at prise/ Op Skaberen at prise
Og kan hans magt bevise/ Og kan hans Almagt vise
Gik alle konger frem på rad/ Og kom end alle Kongerne
De mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde/ Ej mindste Straae frembragte de. Et Vink dem selv kan fælde,
Det var nogle løsrevne linjer som eksempel. Herefter kan vi se på et helt vers:
Det mindste græs jeg undrer på
I skove og i dale.
Hvor skulle jeg den visdom få,
Om det kun ret at tale.
Nej, idel klare Almagtsspor
I Skabninger sig vise.
O Gud! Hvor skal jeg finde Ord
Dig værdigen at prise.
Lemlæstelse af de gamle Kærnepsalmer
Ikke alle var tilfredse med denne salmebog, så der blev arbejdet på flere fronter på at skabe en ny. I 1845 kom det er tillæg, og i 1855 kom en ny salmebog ‘Psalmebog til Kirke- og Huusandagt’, hvortil der med års mellemrum kom to tillæg. I denne salmebog er ‘Op, al den ting, som Gud har gjort’ tilbageført til den ordlyd, vi kender fra ‘Den danske salmebog’ fra 2002. Det er værd at bemærke, at afløseren for 1855-salmebogen: ‘Psalmebog for Kirke og Hjem’ (1899) i sit forord ligefrem taler om den Evangelisk- Christelige Psalmebogs “forbigåelse og lemlæstelse af de gamle Kærnesalmer.”
Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft (Sidste afsnit er ændret 28/8)
(Under udarbejdelsen af indlægget er der trukket på oplysninger fra Jørgen Kjærgaards Salmehåndbog bd. 1.)