Dato: 14. september 2025 kl. 16

Sangerinde Thea Boel Gjerum medvirker i gudstjenesten.
Se søndagens salmer og programhæfte nederst i indlægget.

En smuk og særlig lytteoplevelse
En ny og sanselig sang om fællesskab, skabt i forbindelse med valgmenighedens 150-års jubilæum, præsenteres til gudstjenesten. Efter at Thea havde sunget i kirken til forundringsaftenen d. 31. august, fik hun lyst til at skrive nogle ord om fællesskab. Ord som blev til flere, og som blev til et helt vers, hun sendte til Mads – og han ku’ li’ det! En time senere røg der en nykomponeret melodi retur fra Mads sammen med et ønske om flere vers i samme sanselige og poetiske sprog som det første. Det er blevet til tre smukke, poetiske vers og en piblende stemningsmættet melodi. I sin grundform er den ikke tænkt som en fællessang, men som en smuk og særlig lytteoplevelse, som alle kan inspireres af – og være sammen om. Mere skal ikke røbes nu, men det kan afsløres, at den vil fungere som præludium til denne jubilæumsgudstjeneste. Thea synger, og Mads spiller. Og vi glæder os. Teksten kan læses i dette indlæg efter gudstjenesten.

Festgudstjeneste nu – Indvielsesgudstjeneste dengang
Vejstrup Valgmenighedskirke blev indviet for 150 år siden. Menighedens 4. præst, Anders Nørgaard, skrev i 1924 bogen ‘Vejstrup Valgmenighed og dens forhistorie’. Heri kan man læse følgende om indvielsen:

“Palmesøndag d. 21. marts, blev kirken indviet af biskop Engelstoft, Odense, og pastor Pedersen indsat af provsten for Gudme-Vinding Provsti, Bendix, Vindinge. (…) Ved indvielsesgudstjenesten foretoges også den første dåbshandling i kirken, idet Marie Sabina Kristoffersen, født 5. december 1874 i Brudager Sogn, døbtes. Efter gudstjenesten ytrede biskop Engelstoft sin misfornøjelse med, at der var henlagt barnedåb til selve indvielsen. Dette fandt han upassende. Under selve gudstjenesten klagede han også over, at en af de salmer pastor Pedersen havde valgt, var for lang. I det hele syntes biskoppen ikke at have befundet sig alt for vel ved denne indvielse, hvilket vel heller ikke kunne forlanges. Derimod har provsten været grebet af højtiden. I sin indsættelsestale udtalte han, at han følte sig dybt grebet af, at mennesker havde fundet hinanden sådan i kristeligt fællesskab og vist en sådan offervilje, at de havde fuldført et sådant værk som her, så han ikke kunne finde udtryk for det, han følte, men kun ville udtale sin lykønskning og ønske Guds velsignelse over menigheden. (…) Bladet ‘Fylla’ har en beskrivelse, der sikkert stammer fra Rasmus Hansens pen. Den lyder: Solen skinnede mildt i søndags, da de herlige klokketoner lød over engen, og der var vist samlet omkring ved 1200 mennesker i den rummelige korskirke med døbefonten midt under korsbuen, da menighedens lovsang: ‘Denne er dagen, som Herren har gjort’ fyldte huset …” (Tallet 1200 må dog være en fejl, da kirken umuligt kan rumme så mange på én gang.)

Grundtvigianerne i Vejstrup
Svendborg Museum havde i 2021 opsat en lille udstilling i deres udstillingscontainer ‘Den sorte boks’ i Vejstrup med ovenstående titel. Her påpeges det, at Vejstrup siden 1840 har været et særligt kraftcenter for Grundtvigs tanker. Nedenfor bringes en nænsom redigering af udpluk fra udstillingens planchetekster, med fokus på valgmenigheden:

Fra slutningen af 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet skyllede bølger af religiøs vækkelse hen over store dele af Danmark. Det var et oprør fra neden mod statens religionsudøvelse i kirker og skoler. Folket savnede følelse og inderlighed i troen, men fik rationalisme fra prædikestolen og udenadslære fra katederet.

Teologen N.F.S. Grundtvig (1783-1872) udviklede over sit lange liv tanker om både kirke, menighedsliv og skoler, som også var udtryk for protest mod den stivnede statsreligion. Christen Hansen ((1811-1901) fra Rosagergård i Vejstrup lærte personligt Grundtvig at kende, da han i 1859 blev valgt til landstinget. Han blev stærkt inspireret af Grundtvigs tanker om ‘menneske først og kristen så’ og om ‘det levende ord’. Christen Hansen var i 1842 blevet stærkt grebet af den inderlige kristendom, og han ønskede en anden skole for sine børn end den terpeskole, han selv havde gået i. Han blev den drivende kraft i etableringen af Vejstrup Friskole i 1855.

I 1867 byggede vejstrupfolkene en højskole, med bl.a. det formål, at de her kunne samles, som en menighed om søndagen og bruge højskolen som kirke. Da Christen Kold hørte om byggeplanerne, sagde han: De bygger en højskole, men de mener en kirke.” Og sådan blev det også efter nogle år, da højskoleforstanderen ønskede at drive skole og ikke kirke. Det blev startskuddet til, at valgmenighedskirken blev bygget. Materialerne til kirken bestod i høj grad af tømmer og kampesten fra egnen, og der var tale om delvist selvbyggeri,

Lovsang og glade ansigter
Til slut et lille uddrag fra en prædiken fra en prædikensamling udgivet i1881. Prædikenen er skrevet af den svendborgfødte præst Hans Christian Hansen (1839-1873). Ordene på samlingens 2. titelblad er disse: ‘Smidstrup og Skjærup Menigheder tilegnes disse Prædikener med Kærlighed og Taknemmelighed’. Nedenstående ord handler egentlig ikke og Vejstrup Valgmenighed, men alligevel kommer jeg til at tænke på valgmenigheden, når jeg læser disse ord:

“Når man kommer ind i en kirke, opdager man straks, om det er en troende menighed, som Herren har løst tungen på (…) Det kan høres på lovsangen, ja, det kan ses på de glade ansigter og det kærlige samfundsliv, medens det i en død menigheds kirke går til som i et lighus, det er kedsommelighed alt sammen, og man føler sig så lettet ved at slippe ud i den friske luft. Så gid det dog må kunne mærkes her i vor kirke, at det er levende mennesker, der samles herinde, mennesker som Jesus har lagt hånden på, så at vi kan have fået øre og mund.”

Ja, dette ønske fra H.C. Hansen om sin menighed er jeg overbevist om er opfyldt her i Vejstrup Valgmenighed.

Se hele jubilæumsprogrammet i ‘Nyhedsbrevet’.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Søndagens salmer
Salmerne denne søndag er alle af Lisbeth Smedegaard Andersen og synges fra et omdelt hæfte.
Nedenfor angives, hvor tekster og melodier kan findes:

HS 372 – Fra vest står blæsten ind
September/ Et tidligt morgenlys står ind fra øst*
Du spør mig om håbet*
LU 949 – Blandt spurvefjer og blade
Han gik langs søen en forårsdag**

HS= Højskolesangbogen
LU=Lysets utålmodighed
* Lyset vinge over dig
** I tid og evighed

Se hæfte med gudstjenestens program herunder:

Program jubilæumsgudstjenesten 2025