Dato: 24. august 2025 kl. 10
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.
Denne søndags prædikentekst er Lukas 19,41-48, hvor Jesus jager de handlende ud fra tempelpladsen: “Mit hus skal være et bedehus. Men I har gjort det til et røverkule.”
Samtidig med at Jesus uddriver de handlende fra tempelpladsen, henviser El Greco til en anden uddrivelse, nemlig uddrivelsen fra Paradiset i billedets øverste venstre hjørne. I nederste højre hjørne ses Peter (formodentlig) og en anden discipel diskuterende optrinnet.
Jesus sad ikke model
Det har været overladt til kunstneres fantasi gennem de sidste par tusind år at udforme Jesu skikkelse. Ingen ved, hvordan Jesus så ud, og hvis han er blevet gengivet i sin samtid, er det ikke bevaret. (Kaj Munk har i skuespillet ‘Han sidder ved smeltediglen’ leget med tanken om, at arkæologer i udgravninger ville finde fragmenter af tidlige afbildninger af Jesus.) Sandsynligheden for at nogen dengang skulle have udført billeder af Jesus er heller ikke så stor, for Jesus var jøde, og jøderne afbildede ikke Gud. Det bandt dog ikke de hedningekristne, men da de første kristne blev forfulgt, var det ikke så smart at skilte alt for tydeligt med sin kristne tro gennem Kristusportrætter. Det kendetegner desuden evangelierne, at Jesu udseende slet ikke omtales
Jesus i stedet for kejseren
Da kristendommen blev statsreligion i år 312, kunne man begynde at fremstille billeder af Jesus i stedet for billeder af kejseren, og det blev der brug for til at udsmykke de mange kirker, der nu blev bygget.
Var Jesus lys eller mørk? Med eller uden skæg? Osv, osv. Det var nu helt op til den enkelte kunstner at afgøre – dog i høj grad begrænset af, hvilket udtryk samtiden kunne acceptere. I nyere tid har mange kunstnere taget konsekvensen af, at man intet ved om Jesu udseende, og derfor er de gået over til at skildre Jesus på måder, der ikke søger at opnå lighed, men snarere prøver at udtrykke en personlig følelse af, hvad Jesus var og er og vil. Og ligheden skal her ikke stå i vejen for følelsen.
Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft
Vi synger følgende salmer:
Løsark – Endnu er det sommer
DDS 582 – At tro er at komme til det, der er større
LU 902 – Vi synger for dig
HS 166 – Der findes en livstid
LU 949 – Blandt spurvefjer og blade
HS 372 – Fra vest står blæsten ind
* Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling ‘I tid og evighed’
LU=Salmesamlingen Lysets Utålmodighed
HS=Højskolesangbogen