Dato: 17. august 2025 kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Denne søndags prædikentekst er Lukas 16,1-9. Jesus fortæller lignelsen om den utro godsforvalter – i nyere tid kaldt ‘Den uærlige godsforvalter’ og i nyeste tid ‘Den snu forvalter’ med tilføjelsen ‘handler klogt’. Man kunne således kalde lignelsen ‘Den kloge godsforvalter’. Kort fortalt bliver forvalteren anklaget for at ødsle med sin rige herres ejendom. Han bliver derfor bedt om at aflægge regnskab. Forinden sin forestående fyring sørger han for at skaffe sig venner blandt dem, som står i gæld til den rige mand, ved at nedskrive deres gæld. “Og Herren roste den uærlige godsforvalter, fordi han havde handlet klogt.”

What?
Denne lignelse kan vække forundring. What? kunne man fristes til at udbryde. Skal tyveri og uærlighed nu ligefrem være rosværdigt? Godsforvalteren er måske ikke i første omgang kriminel, men blot ødsel. Ødselhed er ikke nødvendigvis ulovligt. Det kan ligefrem være positivt, hvis det er kærlighed, tilgivelse og almisser, man ødsler med, men så skal det helst være af egen lomme. At ændre i gældsbrevene er sværere at godtage. Så skal man ud i bortforklaringer om, at forvalteren giver afkald på sin egen provision eller fjerner eventuelle ublu rentetilskrivninger.

En vej der deler sig i en masse veje
“Lignelsen om den utro godsforvalter er ligefrem berygtet blandt fortolkere. Den forekommer overmåde svær (…) Og præsterne, som på en bestemt søndag i sommertiden skal prædike over den, ved tit næsten ikke, hvad de skal stille op med den,” skriver præsten Carl Koch i sin bog ‘Jesu lignelser’. Og hvad står alle de enkelte dele af lignelsen for? Det findes der et utal af forklaringer på, men Carl Koch skriver videre:

“Man befinder sig blandt disse forklaringer som den, der er kommet ind på en vej, som atter deler sig i en masse veje. Man kan vælge mellem en mangfoldighed af muligheder. Men hvilken af dem alle, der er den bedste og eneste, det kan man ikke få at vide. Man kan endog føje nye veje til, der egentlig er lige så gode som dem, der er i forvejen.” Men, som han så påpeger, er det ikke alle enkeltheder i lignelserne, der skal udlægges. I lignelserne skal man fokusere på det, som skal ligne – og ikke på uvæsentlige detaljer. Og så er lignelsen ikke så svær at have med at gøre, konkluderer han.

Uretfærdig mammon
Koch har meget mere at sige om lignelsen, men det kan også være interessant at se, hvad Luther siger om lignelsen. Det kan man læse i fx ‘Dr. Morten Luthers Kirke- og Huus-Postille’ fra 1854. Luther hæfter sig ved, at Jesus taler om ‘uretfærdig mammon’ umiddelbart efter, at han har fortalt lignelsen. Herom siger Luther: “Rigdom må have og bære det skændige navn, at den kaldes uretfærdig. Mennesker, undtagen de mest fromme, bruger deres rigdom til pragt og vellyst. De lader de fattige, som de vel kunne hjælpe, gå bort uden husvalelse.” På den måde er den rige mand ikke Gud selv, men netop en rig mand, der ikke bruger sin rigdom ret.

Hold denne følelse fast
Carl Koch kommer også ind på begrebet ‘uretfærdig mammon’. Han skriver: “Når buddet om livets forkrænkelighed kommer, gribes man undertiden af en følelse af, hvor meningsløst det er – under sådanne kår – at leve i uvenskab med noget menneske. Eller når skilsmissen er sket, gribes de, som er tilbage, af en følelse af, hvor slet tiden er brugt, medens den var der. Det er ved denne følelse, lignelsen knytter til, idet den siger: Hold denne følelse fast, og lad det ikke blive ved følelsen, men lad den blive til handling, brug hvad du har til at skabe dig venner; brug din tid, dine evner, og har du ‘den uretfærdige mammon’, så anvend også den, dine penge, til at skaffe dig venner; sæt dem i drift, arbejd med dem, således at dit sidste mål er dette: at gøre gavn iblandt mennesker, at gøre dem godt.” Eller som han også udtrykker det: “Omsæt din oplevelse af livets alvor i kraft og kærlighed.” Efter at have fortalt lignelsen siger Jesus også disse ord til disciplene: “Denne verdens børn er klogere end lysets børn over for deres egen slægt,” Det udlægger Koch som: “Gid mennesker i deres forhold til evigheden er lige så kloge, som de er i deres rent jordiske og verdslige forhold.”

Jens Lund (1871-1924)
Illustrationen til dette indlæg er af Jens Lund. Den er en del af hans værk ‘Livets skove’ fra 1901. Tegningen bærer titlen ‘Samfundets skov’, hvor rødderne forgrener sig på samme måde, som de veje Carl Koch beskriver ovenfor. Der er mange veje at gå, når evangeliet skal forkyndes. Derfor bliver man aldrig færdig dermed, og budskabet forbliver således nyt og vedkommende.

‘Herren’ med stort eller lille ‘h‘
Til sidst en lille (?) detalje: ‘Herren’ bliver stavet med stort ovenfor i sætningen: “Og Herren roste den uærlige godsforvalter, fordi han havde handlet klogt.” Betyder det, at Herren (den rige mand) er lig med Gud? Hvis det er meningen, at den rige mand i lignelsen skal lignes med Gud, er det en ejendommelighed, at Gud indgår i direkte i lignelsen. Så er det vel knap nok en lignelse. Et tjek med den tidligere bibeloversættelse viser, at ‘herren’ her staves med lille og altså må være den rige mand. Den nyeste (ikke autoriserede) oversættelse fra 2020 skriver ikke ‘herren’, men skriver i stedet for ‘den rige mand’.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer
DDS 724 – Solen stråler over vang
DDS 502 – Jeg har en angst
DDS 523 – Min nåde er dig nok
Løsark – Sommeren gik så hurtigt.*
LU 949 – Blandt spurvefjer og blade
Løsark – Endnu er det sommer**

LU: Fra salmesamlingen ‘Lysets utålmodighed’
* Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling ‘Lysets vinge over dig’
** Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling ‘Fra tid og evighed’