Datoer: Skærtorsdag kl. 19 – Langfredag kl. 14 –
Påskedag kl. 10 – 2. påskedag kl. 10

Efter gudstjenesten påskedag er der kaffe/te i Kirkehuset.

Salmer skærtorsdag:
Løsark: Dagen er svundet
DDS 366 – Nogen må våge
LU 865 – Og var vi alene, og var vi kun os
Løsark – Igen berørt
DDS 551 – Der er en vej, som vi…
Løsark – Filipinsk aftensang

Salmer langfredag:
LU 863 – Hvilken morgen, grønne grene
Løsark – Det gik så let at dømme ham
DDS 192 – Hil dig frelser og forsoner

Salmer påskedag:
DDS 408 – Nu ringer alle klokker
DDS 218 – Krist stod op af døde
DDS 236 – Påskeblomst hvad vil du her
DDS 234 – Som forårssolen morgenrød
DDS 238 – Det er så sandt
HS – 304 Hold da op!

Janne Mark har for nylig oversat nordmanden Jon Fosses gravsalme Nattsalme eller Der finst ei jord. Janne Mark er bl.a. kendt som komponist og digter til flere sange i Højskolesangbogen. Kristeligt Dagblad bragte d. 23. marts i år et interview med Janne Mark i anledning af påsken og hendes oversættelse af salmen. Salmen kan læses med ovenstående billede på nethinden.

Der findes en jord som åbner op
sit dyb af sorte nat,
og skjuler både sjæl og krop,
til intet ses, får fat.

Der findes en nat som møder dig,
og tar’ dig blidt imod
og lar’ sin hvile finde dig,
din hånd, din sjæl, din fod.

Det findes i Gud som i alt som er,
i jord og nattevrimmel,
din sjæl er hans, du er hans verden,
lyser frem mod hans himmel.

Forunderligt
Forunderlige ting sker (skete) i denne tid, fx bebudelsen, hvor jomfru Maria blev gjort frugtsommelig ved Helligånden. I søndags red Jesus ind i Jerusalem på et æselføl, skærtorsdag indstiftes nadveren, og vi drikker Jesu blod og spiser hans legeme. Langfredag soner Jesus ved sin korsfæstelse og død vores synder – at begribe logikken heri kan være svært at forstå, og det bliver ikke nemmere: Påskedag er Jesus opstået fra de døde og siden hen stiger han til himmels, og man kunne nævne mere endnu.

Det gode valg
Ateister vil mene, at det er den rene galimatias at tro på den slags. Kan det moderne menneske i det 21. århundrede virkelig tro på dette? Argumentet med det moderne menneske holder nu ikke. Ser man sig rundt om i samfundet, er der tilsyneladende ingen grænser for, hvad det moderne menneske, kan få sig selv til at tro på. Selv ting, der bevisligt er korrekte, kan mange få sig selv til at tro ikke at tro på. Så skal man vælge, er kristendommen stadig et godt valg for det moderne menneske. Og med lidt indsigt i kristendommen er det slet ikke så tosset at tro på de forunderlige ting, der skete (sker) omkring påsken.

Kødets opstandelse
Tag fx trosbekendelsens “Jeg tror på kødets opstandelse.” ‘Kødet betyder her ‘mennesket’, og det er ikke kød og knogler, der skal opstå. Paulus har et fint billede med frøet, der dør i jorden, men opstår som noget helt andet: en plante. Liget i jorden opstår ligeledes som noget andet, uden at vi dog kan sige, hvad dette andet er.*) Som kirkegængere kan vi få disse forunderlige begreber sat ind i en ramme, hvor de giver mening.

Syndernes forladelse
“Jeg tror på syndernes forladelse.” Men hvor er den indre logik i, at Jesus skulle kunne sone vores synder ved at dø en lidelsesfuld død på korset? Det er svært at begribe. Som professor Ditlev Tamm siger om kristendommens væsen: “Det er en del af kristendommens væsen , at sandheden ikke blot opfattes med hjertet, men at det er nødvendigt også at bruge hovedet, hvis man vil have det hele med, hvad man dog slet ikke behøver for at være kristen.” **) Sognepræst og psykoterapeut Kirsten Sarauw gør et forsøg på at få både hjerte og hoved med, som skal gengives et uddrag af her. Dog er det ikke sikkert, at hendes ord holder til en nærmere teologisk granskning, men de er sikkert ganske brugbare i en psykoterapeutisk sammenhæng.***)

Umisteligt for menneskeheden
“Jesus blev syndebuk for et helt samfunds vildfarelse som så mange mennesker før og efter ham i verdenshistorien. Grunden til at det er umisteligt for menneskeheden at fortælle netop Jesu lidelseshistorie igen og igen, er ikke, at Jesu dyrebare blod har betalt vor gæld til Gud, så vi bliver vasket rene og kan fremstå som uskyldige og komme i himlen, men at det derimod her bliver tydeligere end nogen anden af menneskehedens store fortællinger, at et enestående viist, kærlighedsfuldt og ganske sagesløst menneske blev slået ihjel, for at alle de skinhellige magtmennesker kunne hytte deres eget skind. At slå et sådant menneske ihjel er intet mindre end en katastrofe i menneskehedens historie. En katastrofe som skule kunne ryste os ud af vor blindhed, så vi endelig fik øje på, hvad det er, vi er ved at gøre ved os selv og hinanden, når vi altid skal dænge hinanden til med skyld, altid først og fremmest er på jagt efter syndebukke, som vi kan give skylden for vort livs fejltagelser og mislykkethed, frem for at bære ansvar for vort liv selv, tage risikoen ved friheden til at vælge selv mellem godt og ondt på os. Den risiko at vi kommer til at tage fejl i én lang uendelighed, og se i øjnene, at vi kun har livet på ufuldkommenhedens præmisser.”

I kærlighedens navn
Herefter skriver Sarauw om nadveren efter at Jesus har vasket disciplenes fødder – startende med Jesu ord: ” ‘Det var et forbillede, jeg gav jer’. Sådan bliver nadveren et kærlighedsmåltid, hvor vi gør mod hinanden, hvad Jesus gjorde mod disciplene, accepterede alle vores brist og gebrækkeligheder, lader al dom og fordømmelse fare og mødes i en fælles følelse af ømhed og ydmyghed over for hinandens liv, i bevidstheden om, at vi alle er hemmeligt martrede om en smertelig viden om egen skyld og skam og utilstrækkelighed – ofte forårsaget af omstændigheder i vores skæbne, som gjorde det umuligt for os at handle anderledes. I nadverhandlingen spiser og drikker vi med hinanden – på symbolsk vis – i Jesu navn, dvs. i kærlighedens navn på tværs af alle skel og skranker, som vi altid bygger op mellem os, fordi vi tror, at vi først skal være fuldkomne, før vi kan blive accepterede og elskede, hvorfor den ene altid har travlt med at gøre sig bedre, klogere, dygtigere, rigtigere end den anden. Høj og lav, god og ond, klog og dum, fattig og rig, drukkenbolten og afholdsmanden, luderen og den kyske, alle – kort sagt – er her forenende i det nøgne menneskelige fællesskab , hvor det eneste, der betyder noget, og som kan bringe os trøst og oprejsning for alle vore lidelser, er accept og kærlighed.”
Steen Pilgaard Toft

*) Erik Ågård: Den kristne tro, 2002
**) Ditlev Tamm: Frygt ikke, tro kun, 2023
***) Kirsten Sarauw: Tilbage bliver kun ømheden, 1999

Salmer til 2. påskedag
Løsark – Han gik langs søen en forårsdag
DDS 236 – Påskeblomst hvad vil du her
HS 304 – Hold da op!
DDS 249 – Hvad er det at møde
Løsark – Gå med blæsten mod dit ansigt
LU 883 – Det sused af vinger i luften i nat