Dato: 24. marts kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.

Krydsende optog
Det skal være så lidt prangende som muligt. Derfor nøjes Jesus ikke blot med at ride ind i Jerusalem på et æsel; det skal være et æselføl. Ridescenen står også i kontrast til det mere prangende optog til venstre i billedet. Forrest en stridsmand, der baner vej gennem folkemængden. Efter ham fire slaver bærende på en gylden bærestol, og på den pragtfulde stol sidder Roms mægtige udsending, landshøvdingen Pontius Pilatus. Beskrivelsen stammer fra Oslobiskoppen Johan Lundes bog Jesus af Nazareth, Hans liv og færden, genfortalt for børn og ungdom, 1950. At Pilatus og Jesus har krydset hinandens veje allerede ved indtoget i Jerusalem må nok betegnes som en kunstnerisk frihed fra Holes side, men rent dramatisk er det velbegrundet.
Faktisk er det kun hos Mathæus, at disciplene får besked på at hente både moderdyret og føllet til Jesus. Som Lunde skriver i en note til beretningen, blev det på det tidspunkt regnet for en selvfølge, da det er landets skik at moder og føl følges ad. Rejser foretagers i skridtgang, så hopper og hunæsler ledsages hyppigt af deres føl. Lunde har også spottet, at byporten stammer fra Hebron. Den gør nemlig indtryk af at være af langt ældre oprindelse end nogen af dem, som i vor tid findes i Jerusalem selv.

Ydmyghed eller parodi
Er der i virkeligheden tale om en parodi på et fyrsteligt indtog, når Jesus kommer ridende på æselføllet. Ja, det kan man med nogen ret godt sige, mener litteraturprofessor Erik A. Nielsen i Kristeligt Dagblad februar 2018. En ting er at optrinnet skal opfylde en forudsigelse fra Det Gamle Testamente. En anden ting er, at sådan agerer en verdslig fyrste ikke. En kamel ville være mere passende – eller en gyden bærestol som i ovenstående afsnit. “Jesus er himlens kongesøn, og derfor behøver han ikke de udvendige signaler. (…) Han signalerer i stedet med sin ankomst på æselryg, at han er herre over et rige, der er anderledes end det jordiske.” Erik A. Nielsen tilføjer: “Indtoget i Jerusalem er en kæmpemæssig spot mod romerne, som tror, at det er dem, der behersker hele landet Israel. Der er altså en magtparodi i det indtog. Jesus afstod med sin ankomst al jordisk magt, da han ikke ville ankomme som en jordisk fyrstesøn; hverken i sin fødsel eller i sit indtog i Jerusalem.”
Steen Pilgaard Toft

Der synges følgende salmer:
LU 863 – Hvilken morgen, grønne grene
DDS 551 – Der er en vej, som vi alle går alene
DDS 57 – Herre, fordi du
DDS 192 – Hil dig, frelser og forsoner
Løsark – Igen berørt
Løsark – Han gik langs søen en forårsdag

(LU=Lysets utålmodighed)