Dato: 7. april 2024 kl. 10

Se søndagens salmer nederst i indlægget

Glasskår fra forpinte liv
I påskedagene har gudstjenesterne været illustreret af Arne Haugen Sørensens billeder og Iben Krogsdals påskesalme ‘Hold da op! Hvad sker der her?’ har været på programmet to af dagene. (Højskolesangbogen 304) I andet vers lyder det:

Glasskår fra forpinte liv slår ud i mosaikker
kæmpemosaikker, se de bryder lyset vildt!
Mennesker slår kreds om dem der, sørger, savner, ligger
ingen er alene, vejret er madonnamildt

Så lad os blive lidt i Arne Haugen Sørensens billedunivers med denne udsmykning fra Odense Domkirke med vandringsmanden:

Du ene, rene vandringsmand
Billedet er omtalt i Lisbeth Smedegaard Andersens bog ‘Arne Haugen Sørensens kirkekunst – hvor ordene ikke rækker’. Lisbeth Smedegaard skriver, at det var digteren Ole Sarvig, der inspirerede maleren til at bruge motivet. Smedegaard bringer også nogle vers fra Sarvigs digt ‘Gud menneske, Gud vandringsmand’ fra digtsamlingen ‘Salmer og begyndelser til 1980’erne’, hvor vandringsmanden er et billede på Kristus. Her skal citeres nogle vers direkte fra digtsamlingen:

Vi lytter under stjerners hær
til Dine skridt, som kommer nær.
Vi lytter stumt ved dagens strøm
i livets sært tilblevne drøm.

Bag tidens larm og rædselsråb
er Dine nære skridt vort håb:
Når helved’ svider jordens kind,
da luk os ind og vær vort sind.

Vi kalder Dig fra tidens rand,
Du ene, rene vandringsmand:
Alverden falder – vi i Dig,
opstandne Gud – fra vores vej.

I sjælens nat Din kærlighed
brød gennem søvnen: Du er klar,
Du eneste, som er og var
og lod os ane evighed.

(Vers 3-6 ud af 10 vers)

Til indvortes brug
Til slut et vigtigt synspunkt fra digteren Søren Ulrik Thomsen ang. diskussionen om tro og videnskab hentet fra hans bog ‘Tro mod ritualet’ fra 2020:
“Politik og religion skal være adskilte, men holde hinanden i skak. På det politiske niveau må der ved hjælp af fornuften og oplysningen hele tiden arbejdes for nye fremskridt, mens religionen skal tugte magten og relativere politikken, så ingen magthaver fristes til at tro, at han er Gud, og ingen politik bilder sig ind at kunne skabe en fuldkommen verden. Omvendt skal adskillelsen mellem de to så sikre, at religionen ikke får politisk magt, for den er kun til ‘indvortes brug’, ….”

Desuden fremfører han (næsten ordret citeret) at politik skal være kedelig. Man skal ikke deponere sine transcendenslængsler i det politiske, men hvor de hører hjemme, nemlig i kirken der indkapsler det metafysiske.
Steen Pilgaard Toft

Der synges følgende salmer
DDS 234 – Som forårssolen morgenrød
DDS 69 – Du fødtes på jord
DDS 400 – Så vældigt det mødte
DDS 249 – Hvad er det at møde den opstandne mester
Løsark – Du spør mig om håbet
Løsark – Han gik langs søen en forårsdag