Dato: 12. juni 2026 kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Kamelen og nåleøjet
Denne søndags prædikentekst er Matthæus 19,16-26. En rig mand henvender sig til Jesus og spørger, hvad han skal gøre for at få evigt liv. Det svar, han får, gør ham bedrøvet, for det kan han slet ikke leve op til. Bagefter siger Jesus til disciplene: “Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.”

Det med kamelen og nåleøjet drøfter Johannes Møllehave og tidligere biskop Jan Lindhardt i samtalebogen Venner i lys. Der skulle være tale om en meget lav byport ind til Jerusalem, der kaldtes Nåleøjet, og derfor skal kamelen lægge sig ned og ydmygt krybe igennem. Godtager man denne forklaring, står man dog tilbage med en betydelig afsvækkelse af Jesu ord, for selv om forehavendet synes umuligt uden denne forklaring, pointeres det af Jesus, at for Gud – ikke for mennesker – er alle ting muligt.

‘Da Gud blev voksen’
I bogen kommer de to venner Møllehave og Lindhardt rundt om mange forskellige emner. Fx uddyber Lindhardt Jesu udsagn om, at hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille. Lindhardt forklarer, at det er vendt mod den umenneskelige jødiske praksis med, at en mand kunne blive fri for sin kone ved at sige; Jeg vil skilles. Jeg vil skilles. Jeg vil skilles. De mener også, at den gammeltestamentlige Gud er anderledes end den nytestamentlige. De gammeltestamentlige Gud forekommer dem lidt barnlig og primitiv. En jaloux Gud med mindreværdskomplekser. Lindhardt konkluderer, at det er først da Gud får en søn, at Gud bliver voksen. Da får Gud en anden dimension.

Ateisten
Om ateister siger Møllehave, at hvis man ikke vil tro på noget, man ikke kan se, skal man heller ikke tro på kærligheden. “Jeg tror ikke man kan leve uden at tro på kærligheden,” siger han. Derefter fortæller han om et replikskifte, han havde med en ateist. Jeg er misundelig på dig, siger ateisten. Og da Møllehave vil have at vide hvorfor, lyder svaret: Fordi du er præst og kan sige ‘Frygt ikke, tro kun’. Men jeg er ateist. Jeg siger hver eneste morgen: ‘Tro ikke, frygt kun’.

Forbløffende fremstilling
Selve samtalen mellem Møllehave og Lindhardt finder sted i Rom. Undervejs besøger de flere af de kendte steder, bl.a. Det Sixtinske Kapel, hvor de studser over en af Michelangelos 1500-talsudsmykninger i loftet. Det er feltet, hvor Gud skaber solen og månen. Det er dog ikke den del af feltet, der fremkalder deres undren. Den del af feltet, der er gengivet i bogen, viser Gud med ryggen til. En beskrivelse med nutidens ord ville være, at Gud ‘mooner’. Den del af billedet havde de to ikke set før. Bogens tekst til billedet anfører bl.a. dette: “Men Michelangelo kunne ikke undgå at overskride det billedforbud, som Gud havde udstedt til Moses, da han ville være tæt på ham og bad: “Lad mig dog se din herlighed.” Hertil svarede Gud: “Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet. Derefter dækkede Gud den plagsomme Moses’ øjne med sin hånd og sagde, at Han ville forlade ham. “Derefter tager jeg min hånd væk, så du får mig at se fra ryggen. Mit ansigt må ingen se.” Denne episode i Anden Mosebog er en af forklaringerne på den forbløffende fremstilling af bagsiden af Skabelsens Herre; en anden handler om, at Michelangelo ville provokere Vatikanets mange mænd, som også den gang fordømte homoseksualitet.”

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
DDS 725 – Det dufter lysegrønt af græs
LU 827 – Usynlige*
DDS 29 – Spænd over os dit himmelsejl
LU 908 – Du tar mig som jeg er
Løsark – Så gavmildt det lyder (Nadver)**
DDS 14 – Tænk, at livet koster livet

LU=Salmesamlingen Lysets Utålmodighed
* Melodi: Katrine Muffs melodi i Højskolesangbogen nr. 65
** Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling Lysets vinge over dig