Dato: 11. januar 2026 kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Lad de små børn
Denne søndags prædikentekst er Markus 10,13-16. Her bliver Jesus vred på disciplene, fordi de prøver at hindre nogle forældre i at komme med deres små børn til ham, så han kan røre ved dem. “Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres.”

Barnets totale hjælpeløshed
P.G. Lindhardt (1910-88), en af de fire store Århus-teologer, der også talte Løgstrup, Sløk og Prenter, har udgivet en samling af sine prædikener (Gentagelse, 1977). I en prædiken over denne tekst skriver han (årstal ikke opgivet) at “…når Jesus taler om børns ret i Guds rige og tager imod og velsigner dem, de kommer slæbende med, så tænker han stadig ikke på børnenes tillidsfuldhed (indtil de voksne skuffer den) og heller ikke på den endnu uerfarne umiddelbarhed eller tvivlsomme godhed, men på barnets totale hjælpeløshed og afhængighed. For barnet er på godt og ondt et rigtigt menneske, som enhver ved, der tænker sig om, men det er fortabt uden sine omgivelsers barmhjertighed; det lever kun af deres kærlighed og omhu, er fysisk og psykisk helt afhængig af andre, kan ikke stille betingelser, men dets liv og trivsel er betinget af, at nogen vil det vel. Og det bliver ikke anderledes med tiden; det store barn er ikke mindre afhængigt end det lille, det behøver fremfor alt, at nogen vil acceptere det uden betingelser, og hvor findes forresten det voksne menneske, som ikke – snart med bitter erfaring, snart med glædens umiddelbare taknemmelighed – må erkende, at det er bundet i en afhængighed, som aldrig ville drømme om at stille betingelser, men må tage hvad der bliver givet? Det reneste udtryk for et menneskes forhold til Gud og for Guds omsorg er barnedåben.”

Havde der været blot én betingelse …
Prædiketeksten indgår i dåbsritualet. Dog er Lindhardt utilfreds med, at linjerne med Jesu vrede på disciplene er udeladt. Det var de på det tidspunkt, han holdt prædikenen, men i den nye salmebog kan man se, at linjerne er kommet med igen. Det er vigtigt at få med, at ordene er sagt af en vred mand for at forstå budskabet rigtigt uden sentimentalitet, siger Lindhardt. Ved dåben siges det til barnet “… at gudsrigets dør står det åben, uden betingelser og uden at nogen kan lukke den.” Lindhardt fortsætter: Dåben “… er forkyndelse, tilsagn, løfte. Barnet forbliver – ligesom sine forældre – hvad det er: en selvoptaget, egenrådig og forfængelig skabning, og som sådan- som et rigtigt levende menneske – har det Guds ord og løfte. Der er ingen vilkår; havde der i dit eget tilfælde været blot én betingelse, så var Guds riges dør aldrig gået op for dig. Du har sikkert på godt og ondt, udviklet dig meget i tidens løb; men du er altid forblevet dig selv. Så skal du nu, og gang på gang, høre, at heller ikke Guds ord og løfte er ændret. Og det er ikke sådan, at du, som tiden går, og livet går på hæld, får mindre og mindre brug for det ord, end du havde ved din dåb. Tværtimod: Jo ældre du bliver, jo flere erfaringer du samler om dig selv, des mere behov får du for det ubetingede: Lad dem komme til mig; dem må I ikke hindre, dem hører himmeriget til; det er deres, for de kan ikke være det foruden.”

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
DDS 28 – De dybeste lag i mit hjerte
LU 827 – Usynlige
Løsark – Et lysglimt i universet*
DDS 674 – Sov sødt, barnlille!
DDS 69 – Du fødtes på jord
LU 826 – Står så ofte og ser mod din himmel

LU=salmesamlingen Lysets utålmodighed
* Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling Lysets vinge over dig