Dato: 4. januar 2026 kl. 10
Efter gudstjenesten er der kaffe/ te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.
Verdens lys
Denne søndags prædikentekst er Johannes 8,12-20. Teksten begynder således: “Atter talte Jesus til dem og sagde: Jeg er verdens lys. Den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørke, men have livets lys.” Jens Rosendal, der har skrevet en sang til hver eneste af årets prædikentekster, har bl.a. skrevet skrevet dette vers til denne søndag:
Ingen tumler rundt i mørke
Ingen er nu overladt
til sig selv og tågedrømme
Jesus brød den mørke nat.
En del af Johannes’ tekst er en diskussion mellem Jesus og farisæerne om, hvorvidt Jesu udsagn kan være sandt. For ifølge moseloven skal der to vidner til at afgøre sådanne sager. Men Jesus siger, at han vidner om sig selv tillige med Faderen, så han har netop to vidner, endda to guddommelige. Det må veje betydeligt tungere, end hvis det havde været to jordiske vidner. Igen får farisæerne ikke et ben til jorden.
Funklende og klar
En anden tekst, som også kan bruges denne søndag er Matthæus 2,1-12 om de vise mænd fra Østerland. Herom handler Grundvigs allerførste salme Dejlig er den himmel blå (1810), som med sine oprindeligt 19 vers nok skulle kunne rumme hele fortællingen, men dog undlader den del med Herodes. Han kalder den jo trods alt Barnesang. Salmebogen bringer kun de syv af versene. I et af de vers, der ikke er kommet med i salmebogen, kan de vise mænd iflg. Grundtvig se, at Jesus er verdens lys: Da de af stjernen er blevet ledt frem til den hytte ‘lav og lille’, hvori Jesus ligger, ser de også stjernen derinde:
Østerlands de vise mænd
fandt dog stjernen der igen
som de skued i det høje
thi i barnets milde øje
funklende og klar den sad.
I hvert solglimt Gud er nær
Ovenstående illustration er fra børnebilledbogen Dejlig er den himmel blå illustreret af Herluf Jensenius, hvori alle 19 vers bringes. Tegningen kunne dog også have været en illustration til Ingemanns Lysets engel går med glans:
Lysets engel går med glans
gennem himmelporte.
For guds engels strålekrans
flygter alle nattens skygger sorte.
Sol går over verden ud
med Guds lys i øje:
Se! Vor Herres sendebud
går på gyldne skyer i det høje.
Det udfolder kritikeren og forfatteren Henrik Wivel nærmere i bogen B.S. Ingeman Morgen- og aftensange:
“Stroferne har åbenbaringens karakter. Det er som lysets bærer og budbringer, at englen går gennem himmelportene og trænger mørket bort. I en metaforisk forskydning identificeres englens lysglorie med solens stråler, der ikke alene illuminerer himlen, men også skinner ind i slot og vrå til rig og fattig, til store og små. Fra det store, altomfattende rum zoomer digtet ind på det intime rum, hvor solenglen sætter skel mellem lys og mørke, men ikke mellem mennesker. Og dermed skaber Ingemann endnu en forskydning mellem Guds engel og Guds søn, der i sangens lyshav bliver frelser og forsoner. Det er i kraft af Jesus, verdens lys, at frelsen bliver nærværende for den enkelte – ‘i hvert solglimt Gud er nær …'”
Indlæggets øverste billede er af Sikker Hansen. Det er taget ud af sin oprindelige sammenhæng som illustration til en Blichernovelle.
Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft
Vi synger følgende salmer:
LU 824 – Det regner tit
HS 65 – Usynlige
LU 826 – Står så ofte og ser mod din himmel
Løsark – Et lysglimt i universet*
DDS 69 – Du fødtes på jord
DDS 29 – Spænd over os dit himmelsejl
LU=Salmesamlingen Lysets Utålmodighed
HS=Højskolesangbogen
* Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling Lysets vinge over dig