4. søndag i advent d. 21. december kl. 10

Se salmerne til 2. juledag længere nede i indlægget.

Efter gudstjenesten er der kaffe/ te i Kirkehuset.

Fra vand til ånd
Denne søndag prædikentekst er Johannes 3,25-36. Johannes Døber udtaler: “Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at få det givet fra himlen.” Johannes Døber har fået givet at bane vejen for Jesus, og Jesus har fået givet at være den menneskene nu skal samles om. Man kan også forestille sig, at udsagnet er møntet på alle mennesker. Johannes Døber ligner sig med brudgommens ven, som glæder sig, når brudgommen kommer. Jesu betydning skal blive større, og døberens betydning mindre. Hermed får evangelisten også gjort det klart, at der ikke skal opstå en kult omkring Johannes Døber. Han er nu ved at have udspillet sin rolle. Fra at døbe med vand, skal der nu døbes med ånd.

Der er lys i nattens rude
Denne sidste adventssøndag får salmedigteren Simon Grotrian atter ordet:

Jeg viger i min sjæl
så der blir plads til dig
…

Således indleder Grotrian en af salmerne i samlingen Jordens salt og verdens lys. I en anden salme: Der er lys i nattens rude fra samlingen Ravnekost og slagere stammer disse to vers:

Vi stemmer mandlerne mod grøden
og sejler hastigt ud af døden
du græd, fordi der var en fugl
i dit hjerte, der fløj hjem til jul
og månen tog
en lille sjus
af skorstenspiben på dit hus

Det var en anden nat som denne
at stjernehimlen måtte vende
at alle konger frem på rad
satte blade på et billedblad
og barnet trak en jackpot ud
af kærlighed og stjerneskud

Det fornemmes nok, at Grotrians lyrik er vildtvoksende og skal doseres forsigtigt, så ingen skræmmes væk. Derfor disse mindre bidder. Der kommer flere længere nede i dette indlæg. Måske kan man beskrive Grotrians arbejdsmåde således, at han tegner fine poetiske billeder på en helt rolig vandoverflade, for derefter at skabe uro i vandoverfladen, så der skabes kontraster til det fine og sarte. Samtidig henter han inspiration ind alle vegne fra, så det kan udvikle sig til en gådeleg at finde ud af, hvor han har hentet ord og vendinger fra og hvilken merbetydning eller fornyet betydning, han har lagt i dem. Det kan dog blive anstrengende at læse digte på den måde, så man kan også bare nyde at smage på ordene og eventuelt spytte et par af dem ud, hvis man finder krydderiblandingen for stærk.

Vi synger følgende salmer:
DDS 74 – Vær velkommen
DDS 78 – Blomstre som en rosengård
LU 808 – Gå på lige flisegange
Løsark – Du spør mig om håbet*
HS 233 – Hold håbet op
LU 811 – Her i adventstidens sidste dage

LU= Salmesamlingen Lysets Utålmodighed
* Fra salmesamlingen Lysets vinge over dig

Juleaften onsdag. d. 24. december kl. 14.30-15.30

Det velsignede bud
Julen har bragt velsignet bud. Det velsignede bud er, at det Jesusbarn, der fødes, som voksen skal lide døden på korset for vores synders skyld. Her skurrer det måske i manges ører. Julen handler vel ikke om lidelse og død, men om lys i mørket og glæden over, at et barn er født i Betlehem. Men da Ingemann skrev salmen Julen har bragt velsignet bud i 1839, blev den kritiseret for at mangle dybde og for at fokusere for meget på julefesten i hjemmet frem for gudstjenesten, Heldigvis kunne de fleste dog godt se, at salmen havde sin berettigelse. Salmen kommer således med i salmebogen allerede i 1855 med en melodi skrevet af Weise i 1841. (Psalmebog for Kirke- og Huusandagt)

Salme til gudstjenesten eller hjemmet?
Ingemann skrev salmen på opfordring af præsten Ferdinand Fenger, der savnede en børnevenlig julesalme/sang i stil med Ingemanns morgensalmer (som Weise også havde skrevet musik til.) Den kritik, der rettedes mod salmen, blev fx formuleret på denne måde: “Vi er i denne sang ganske og aldeles uden for kirken (…) og der sker her en tillavning af evangeliet (…) I Jerusalem vil man altid som et sikkert kendemærke finde korsets skygge.”
Kritikkerne bryder sig altså ikke om, at sangen ser ud til at handle så meget om julen i de borgerlige hjem. “Grenen fra livets træ står skønt/ med lys som fugle på kviste” tolkes udelukkende som juletræet. (At tage et grantræ ind i stuen havde vundet godt fodfæste på det tidspunkt.) Og når barnet “danser på moders skød” kan det åbenbart ikke tolkes som et billede på glæden over Jesusbarnets fødsel, men kun som glæde over over det kønt pyntede juletræ og alle julegaverne. At spurven og duen flyver ned til julegilde, dvs. nyder godt af, at familien har sat et juleneg op i gården, det er jo det rene Sikken trængsel og alarm: lænkehunden skal også mærke, at det er jul. En anstødssten er også, at sangen lover os englevinger, det er der intet bibelsk belæg for, men betragtet som et billede, kunne der med lidt god vilje vel godt findes belæg for det alligevel. “I dag han lå i sin vugge” går heller ikke. Det er for pænt. Se bare til Grundtvig: “Uden spir og kongekrone kun der sad en gammel kone”. Eller Kingo: “Krybbe, hø og strå kun lig en ussel tigger”. Eller Brorson: “Gud af himmerige, i stalden ligge må”. Og for den sags skyld også H.C. Andersen: “Hans pude her blev hø og strå, mørkt var der om hans leje”. Og der var mere at kritisere, men det må være nok for nu. Men som sagt fik kritikken ikke den store betydning. Salmen har været med i de skiftende salmebogsudgaver lige siden 1855 og virker stadig ny og frisk. Glæden er jordens gæst i dag.

1. juledag torsdag d. 25. december kl. 14

De fleste har nok pakket julegaverne op inden denne dag, men nogle steder er det denne dag, pakkerne åbnes. Og det er ikke kun julegaverne, der skal pakkes op – det skal troen også iflg. Simon Grotrian (fra Jordens salt og verdens lys):

Troen kan vi ikke gruble
den skal også pakkes op
kærligheden er at juble
i den samme verdenskrop
nøglen er en humlebi
derfor er vi også fri
låser du for andre
blir der meget langt at vandre.

Troen kan vi ikke stjæle
den er Herrens ridderslag
flyt nu dine grænsepæle
ind i Himlens morgendag
…

Det sidste julebidrag fra Simon Grotrian er tre udvalgte vers fra salmen Og freden kom fra Betlehem (fra salmesamlingen Myrrapollen):

Og freden kom fra Betlehem
Betlehem
nu står Guds himmels dør på klem
halleluja, halleluja.

Så skal vi holde gallafest
gallafest
Guds himmel er en redningsvest
halleluja, halleluja.

Hans englehær fortæller, at
tæller, at
det ikke mer er verdensnat
halleluja, halleluja

(Der er ikke ændret i 3. vers – det er gengivet, som det står i bogen.)

2. juledag fredag d. 26. december kl. 19

Julebudskabet er: I dag er der født jer en frelser. I prologen fra Johannesevangeliet kaldes han for Ordet, som var i begyndelsen, som var Gud, men som blev kød og tog bolig iblandt os. Om dette ords magt og betydning skriver salmedigteren Johannes Johansen (DDS 98 v. 5):

Det er ikke et ord som de andre
det kan styrte selv dødens tyran,
det er lyset, hvorved vi skal vandre
gennem mørket til morgenens land.
Dette ord blev et lyshav i tiden,
der har lyst gennem slægterne siden,
det er Gud, det er menneskets lys.

Vi synger følgende salmer:
HS 228 – Skyerne gråner
HS 239 – Den yndigste rose
HS 261 – Decembernat
LU 816 – Brat blev julenattens lyshav
LU 814 – Gå i mørket med lyset
HS 236 – En rose så jeg skyde

Nytårsaften d. 31.december kl. 14.

Vi byder det nye år velkommen og tager afsked med det gamle. Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på et glas bobler og kransekage, hvor vi med tak kan se tilbage på et rigt og opløftende jubilæumsår og glæde os til menighedens fælleskab i det nye år. I den anledning er det værd at trække Thea Boel Gjerums jubilæumssang til valgmenigheden frem igen:

Som en myres liv leves bedst blandt andre
Som en rede fuld af æg
Som en gåseflok der suser over himlen
Som blade på en vintergæk
Fælles er det fælles træk
At fællesskabet stadigvæk kan gå
det lange stræk

Som en dråbe løber sammen med andre
ender i det store hav
Som et hjortekid der bli’r en del af flokken
Jeg rækker ud forbi mig selv
Fælles er det fælles træk
At fællesskabet stadigvæk kan gå
det lange stræk

Og som mennesker samler sig om lyset
Når mørket banker på
Som en regn af meteorer om natten
Som jeg kigger ganske målløst på
Fælles er det fælles træk
At fællesskabet stadigvæk kan gå
Fælles er det fælles træk
At fællesskabet stadigvæk kan gå
det lange stræk

Thea Boel Gjerum, 2025

Vi synger følgende salmer:
DDS 720 – Som året går
HS 72 – Du lagde livstid i min krop
HS 65 – Usynlige
LU 848 – Læg armen fast omkring mig
DDS 28 – De dybeste lag
DDS 712 – Vær velkommen

Bonusafsnit
Skulle der være nogle læsere af dette, som har lyst til at læse lidt mere fra Grotrians hånd, skal det nævnes, at han har disse to salmer med i Højskolesangbogen: Guds nåde er en vintergæk og Min nåde er dig nok. Grotrian har og også skrevet bønner. Her skal afsluttes med en af hans bønner, som godt kunne have med julen at gøre:

Kære Fader i det høje, vi sidder ved
maven og venter et barn. Vi ser jordskælv
mellem ægtefæller og panikslagne løver
stivne foran porten. Gipsmodeller drejer
sig i havet, skibene dunker som skeletter
mod en velsignelse. Det flagrende hår
over verden bebuder storm. Ræk os
da Kristusbarnets slyngede labyrint af
trospartikler. Lad ikke kaos undergrave
vore sjæle. Hele kloden dropper ud ved
fødslen og møder vore tilsandede blikke.
Ræk os livet, ikke med et skrig, men
en hvisken. Ræk os himlen som en
sejrsskjorte, at trække vejret i. Amen.

Fra bogen Citroner til Vorherre

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft
Der er trukket på følgende kilder:
Barn Jesus i en krybbe lå af Kirsten Nielsen og
Dansk Salmehistorie af Anders Malling