Dato: 16. november 2025 kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/ te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Syv gange er for lidt
Matthæus 18,21-34. I denne prædikentekst spørger Peter Jesus om, hvor mange gange man skal tilgive sin broder og foreslår selv generøst 7 gange. Men for Jesus er det antal at gå i for små sko. Tilgiver dog Gud ikke mennesker deres synder? Det er jo så stor en ting, at det, mennesker kan gøre over for sin broder, kun en lille ting set i det lys – så det skulle vel være overkommeligt for et menneske at tilgive langt mere end 7 gange.

En absurd lille ting
For at gøre dette helt klart fortæller Jesus lignelsen om den gældbundne tjener (mennesket). Han skylder sin herre (Gud) 10.000 talenter. Da en talent er 10.000 denarer, og en denar er lønnen for en dags arbejde, får tjeneren eftergivet 100.000 denarer, et beløb tjeneren ville skulle bruge 100.000 dage på at optjene (275 år). Set i det perspektiv måtte det være en absurd lille ting for tjeneren at eftergive medtjeneren sin gæld til ham på 100 denarer.

Homo Irrationalis
Mennesket er irrationelt. Det har hjernen det ofte bedst med – det er meget mere krævende for den at være rationel. Mennesket har gennem tiderne lært, at bestemte instinktive måder at handle på sikrer den bedste chance for overlevelse. Det er der et vist rationale i, men derfor kommer vi ofte til at agere irrationelt, når vilkårene i moderne tid er anderledes end i menneskets urtid, hvor adfærdsmønsteret blev udviklet.

Arketyper
Forfatter mm. Esben Kjær nævner nogle eksempler i Kristeligt Dagblad d. 10. oktober i artiklen ‘Hvorfor hopper vi på arketyper og myter frem for afbalancerede argumenter’. Han kalder det rygmarvsreaktioner. Et af hans eksempler i artiklen er forslaget fra nogle folketingsmedlemmer, at der skulle tilknyttes en præst til Folketinget. Vedkommende skulle udøve sjælesorg. Det blev straks imødegået med, at der ikke i Folketinget skulle træffes politiske beslutninger på baggrund af religion og magi, men på rationel baggrund af videnskab og politik. Men sjovt nok er denne indvending irrationel – præsten skulle jo kun udøve sjælesorg, men det nemmeste for hjernen er protestere ud fra en arketypisk historie: Præster i Folketinget er lig med mørk middelalder. Esben Kjær bringer andre eksempler på, at arketyper overtager argumentationen. Au pair-piger sender penge hjem til deres fattige familier – arketypemodargumentet sammenligner forholdet med herskab og tjenestefolk/udnyttelse. Ligeledes kan der gribes til arketypiske argumenter i debatten om udlændinge, klima og Gaza-konflikten. Så sparer man hjernen for arbejdet med at få alle nuancerne med.

Mønstergenkendelse frem for systemanalyse
Esben Kjær konkluderer: “Vores hjerner er langt bedre til mønstergenkendelse end til systemanalyse. Og er der et mønster, vores hjerner – eller måske snarere vores hjerter – elsker at genkende, er det en fed saftig arketypisk fortælling. Gør det os dumme og uærlige? Næh, det gør os bare til mennesker: Vi er i bund og grund langt mere irrationelle, end vi kan lide – og det burde gøre os ydmyge. Vi bilder os ind, at vi styres af fornuften og har regnet den ud. Men i virkeligheden bliver vi i lange stræk revet rundt ved næsen …. (…) Det skal vi kunne gennemskue. Og spørge: Reagerer jeg rationelt på fakta – eller lader jeg mig rive med af et arketypisk plot?”

Rationel irrationalitet
På det religiøse område kan det være rationelt at være irrationel. Eksistensens gåde kan ikke tilnærmelsesvist forklares fuldgyldigt rationelt. Her må vi være irrationelle og lade os lede af følelser og tro, men dog stadig være så rationelle, at vi netop lader os lede og ikke forlede. Fundamentalisme har for tit bragt mennesker på afveje.

Kunsten at tænke klart
Rolf Dobelli angiver i sin bog ‘Kunsten at tænke klart’ 52 måder, vi tænker irrationelt på. Her skal afsluttes med et par eksempler, hvor han inddrager kristendommen:

Gensidighed
Gensidighed er et begreb, der har været afgørende for menneskets overlevelse. Ved en god fangst delte man ud af føden til de andre i stammen, der så betalte tilbage ved at dele deres fangst på et senere tidspunkt. På den måde fik alle mad. Men Jesus var klar over, at gensidigheden havde en grim bagside, nemlig gengældelsen. Og på hævn følger modhævn. En ond cirkel, som Jesus søgte at bryde med sin tale om at vende den anden kind til.

Falske autoriteter
Dobelli skriver, at den første bog i Biblen tydeligt viser, hvad der sker, hvis man holder op med at adlyde den store autoritet. Man bliver fordrevet fra Paradiset. Og det vil de mindre autoriteter også have os til at tro – det kunne være politiske analytikere, børsguruer, regeringschefer og mange andre. Autoritetstro over for læger kunne være farligt frem til år 1900. Datidens behandlinger var ofte farligere end ingen behandling. Mennesker har en hang til autoriteter. Man kan dog være skeptisk over for autoriteter, der har noget at have deres autoritet i og søge andre autoriteter, der egentlig ikke har noget at bygge deres autoritet på. Her kunne man fristes til at nævne Jesu advarsel mod de falske profeter. Dette er dog ikke noget Dobelli nævner, men han anfører, at der findes en autoritetsmode, og at samfundet gerne følger den, og kaotisk kan det blive, hvis autoriteter vil tages alvorligt på tværs af fagområder.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
HS 373 – November går tungt gennem byen
Løsark – Du spør mig om håbet*
LU 908 – Du tar mig, som jeg er
DDS 276 – Dommen over levende og døde
Løsark – Igen berørt**
HS 374 – November igen

HS=Højskolesangbogen
LU=Salmesamlingen ‘Lysets utålmodighed’
* Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling ‘Lysets vinge over dig’
** Fra ‘100 salmer’