Dato: 23. november 2025 kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/ te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Menneskesønnens komme
Denne søndag er den sidste søndag i kirkeåret. I år har der kun været 23 søndage efter trinitatis (24 med denne). Prædiketeksten er Matthæus 25,31-46. Jesus fortæller disciplene: “Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde i sin herligheds trone.” Hvis der havde været søndage nok efter trinitatis ville sidste søndags prædikentekst have været Jesu forklaring om, hvordan Menneskesønnens komme ville kunne ses: “Når I ser ødelæggelsernes vederstyggelighed …”

Dommedag er kommet tiden nær
Salmedigteren Jens Rosendal har skrevet en lille evangeliesang til hver af årets prædikentekster, og til prædiketeksten før sidste søndag i kirkeåret hedder den ‘Ødelæggelsen og dommen’. Første vers lyder således:

Onde tider rammer jordens egne
Dommedag er kommet tiden nær
Ødelæggelserne alle vegne
Rammer alt og alt hvad du har kær.

Der er således lagt op til, at det kan blive voldsomt.

Fårene og bukkene
Og nu tilbage til denne søndags tekst. Alle folkeslagene skal samles foran Menneskesønnen. De retfærdige på højre side, og de forbandede på højre side. Fårene og bukkene. De retfærdige skal gå til evigt liv – de forbandede til evig ild. Man kunne umiddelbart få den tanke, når man hører eller læser denne tekst, at kristendommen ikke er noget for mig – eller det modsatte: Så må jeg hellere blive som de retfærdige. Ingen tvivl om at denne tekst i tidligere tider, og muligvis stadigvæk nogle steder, har været et effektivt redskab for de kirkelige myndigheder til at holde styr på deres menigheder.

Spørgsmål til teksten
Der er flere ting i teksten, det kunne være interessant at stille spørgsmål til. Hvem er alle folkeslagene, som skal skilles i får og bukke? Kunne det tænkes, at de ikke omfattede de allerede kristne? Var det mon kun alle de andre, der skulle dømmes? Menneskesønnen nævner dem, som har draget omsorg for ham, da han var sulten, tørstig, fremmed, nøgen, fanget eller syg. Her spørger de retfærdige så, hvornår de har draget den omsorg for ham. De får svaret, at det har de hver gang, de har draget omsorg for ‘disse mine mindste brødre’. Det, de har gjort mod dem, har de også gjort mod Menneskesønnen. Denne ordveksling viser, at de retfærdige har udvist omsorg ud fra et godt hjerte, og ikke af egenkærlige grunde for at opnå frelse. Man kan også stille spørgsmålet: Hvem er ‘disse mine mindste brødre’? Flere tolkninger er mulige. Til de forbandede siger Menneskesønnen, at de ikke ydede ham omsorg i de allerede omtalte situationer, da han havde brug for det, og de spørger: Hvornår ydede vi dig ikke omsorg? Og igen er svaret, at det, de ikke gjorde mod ‘disse mindste’, havde de heller ikke gjort mod Menneskesønnen. Hvor mange er de forbandede? Måske ikke så mange, for den evige ild er jo bestemt for dvævelen og hans engle. Eller også er de rigtig mange, for hvor mange har kunnet leve op til kravet om at yde omsorg for ‘disse mine mindste’?

Absurde spørgsmål?
Alle disse spørgsmål kan vise sig at være absurde, for hele denne tekst er et billede – godt nok med stærke virkemidler – og billeder skal fortolkes, men hvem kan sige, at de er i stand til at afgøre, hvad Gud i sidste ende vil? Lad os hellere vende tilbage til Jens Rosendals evangeliesang og læse de sidste to vers:

Men den dag har vi endnu tilbage
Da han er her lysende og god
som vi kender ham fra livets dage
når imellem os han gik og stod

Men vi ved han altid er den samme
Jord og himmel har han i sin hånd
og hans kærlighed vil altid ramme
og forløse os af dommens bånd.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Anders Carlsson valgte at prædike over teksten allerede søndag d. 16. november. Derfor bringes hele hans prædiken her.

Prædiken sidste søndag i kirkeåret 2025

Vi synger følgende salmer:
DDS 733 – Skyerne gråne
DDS 502 – Jeg har en angst
HS 65 – Usynlige, som ingen kan beskrive
LU 908 – Du tar mig, som jeg er
LU 949 -Blandt spurvefjer og blade
HS 374 – November igen

HS=Højskolesangbogen
LU=salmesamlingen Lysets utålmodighed