Dato: 26. oktober 2025 kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Denne søndags prædikentekst er Markus 2,1-12, hvor en lam mand sænkes ned gennem et hul i taget på det hus, hvor Jesus opholder sig. I første omgang siger Jesus: “Søn! dine synder tilgives dig.” Dette falder nogle skriftkloge for brystet. Det er jo for dem gudsbespottelse, og det er en ganske alvorlig forseelse, som ifølge Moseloven straffes med døden. Nok kunne profetiske skikkelser helbrede syge, men det var uhørt, at et menneske skulle kunne forlade synder. Det stod kun i Guds magt. Derfor spørger Jesus da også: “Hvad er det letteste at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå?” Herefter beretter Markus, at Jesus siger til den lamme: “Rejs dig, tag din båre og gå,” for at vise, at han har myndighed til at tilgive synder. Her kunne man måske tillade sig at få den tanke, at Markus bytter rundt på den logiske rækkefølge i argumentationen. Han bruger noget, der skulle være lettere at udføre (helbredelsen) til at bevise, at der også kan udføres noget, der er sværere (tilgivelsen af synder). Det logiske forekommer dog være, at er man i stand til at forlade synder, må det være en smal sag at helbrede. Men Markus skal dog være undskyldt, idet resultatet af forladelsen af den lammes synder er usynligt, mens alle jo kan se virkningen af helbredelsen. Det første må man tro på, det andet er forårsaget af troen og er åbenbart.

Markus og løven
Symbolet for Markus er en løve – ofte med vinger. Det er ikke så tit, at prædikenteksten kommer fra Markusevangeliet. Det sker faktisk kun 13 gange i kirkeårets to rækker, der dækker 2 år. Markusevangeliet har meget lidt særstof, hvilket er meget naturligt, da Lukas og Matthæus har benyttet Markusevangeliet som kilde, og dagens prædikentekst er da også nogenlunde enslydende i de tre synoptiske evangelier.

De lodrette linjer
I serien ‘Bibelen læst af …’ blev der sidste år udgivet en bog om Markusevangeliet skrevet af Christiane Gammeltoft-Hansen. I bogen kommer hun bl.a. ind på dagens prædikentekst. Den sammenstilles med Jesu dåb i en omtale af de linjer, der i Markusevangeliet går ovenfra og ned. Markus præsenterer i begyndelsen af sit evangelium Treenigheden, da Jesus døbes af Johannes Døberen. Ånden daler ned, Gud taler fra himlen: “Du er min søn.” (Helligånd, Gud, Søn) Også i prædikenteksten er der en linje fra oven: Den lamme sænkes ned gennem hullet i taget, og Jesus tiltaler ham ‘søn’. Her kan vi et øjeblik vende tilbage til diskussionen, om hvorvidt Markus har argumenteret bagvendt og samtidig aflyse diskussionen, for hvis man forstår helbredelsen i overført betydning, således at hvis det at være lam, er at være låst fast i synden, så er tilgivelsen af mandens synder lig med helbredelsen. Manden er befriet fra sin fastlåste tilstand.

Kristendommens gudfædre
Markus skrev det første af evangelierne. 20 år før da, havde Paulus skrevet sine breve. Christiane Gammeltoft-Hansen (CG-H) skriver, at Markus giver Paulus’ tænkning litterær iklædning og spreder budskabet til folk af ikke jødisk herkomst (hedningekristne). Han giver Jesus en mennesketilværelse. CG-H kalder Paulus og Markus kristendommens gudfædre. Når Paulus skriver om frihed i forhold til loven, eksemplificerer Markus det i fortællinger, hvor Jesus helbreder og handler på sabbatten. Og når Paulus skriver, at I er alle én i Kristus, skriver Markus fortællinger, hvor nationalitet, etnicitet, religion, køn og social status ikke er hindringer for at mødes, og de, der før har været uprivilegerede, får nu et privilegium.

Tro kan være svær at indfange
Markus beretter om, hvordan disciplene gang på gang må have forklaret, hvad Jesus mener, og at det ikke altid hjælper så meget på forståelsen. “Kan I ikke se, selvom I har øjne? Kan I ikke høre, selvom I har ører?” spørger Jesus. Og CG-H undskylder dem, for tro kan være svær at indfange. Tro er at leve i en treklang bestående af Gud, menneske og medmenneske. Troen er mere væren end forklaring. CG-H skriver: “Vel kan vi synes, at de er langsomme til at fatte, men samtidig stiller disciplene de spørgsmål, der er vigtige, og som vi ikke altid selv tør stille. Deres uvidenhed betyder, at vi ikke behøver at udstille vores egen.”

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
DDS 731 – Nu står der skum fra bølgetop
DDS 28 – De dybeste lag i mit hjerte
Løsark – Du spør mig om håbet*
LU 908 – Du tar mig, som jeg er
LU 949 – Blandt spurvefjer og blade
DDS 14 – Tænk, at livet koster livet

LU= Salmesamlingen ‘Lysets utålmodighed’
* Fra salmesamlingen ‘Lysets vinge over dig’ af Lisbeth Smedegaard Andersen