Dato: 28. september 2025 kl. 11.

Gudstjeneste v/Anders Carlsson, Mads Klindt Poulsen og Michael Graubæk.
Gudstjenesten finder sted hos Jørgen Nydam Henriksen, Albjergvej 43, 5883 Oure.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Efter gudstjenesten er der spisning:
– Æbleflæskkonkurrence med fire ‘æbleflæsk-kokke’
– Kaffe/te/kage
– Fællessang

Man medbringer selv tallerken, bestik, kaffekop og drikkelse.

I denne søndags prædikentekst formaner Jesus sine disciple til ikke at bekymre sig: “Se himlens fugle, de sår ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden.” Ligeså sørger han for markens liljer – så skulle han vel også sørge for disciplene. (Matthæus 6,24-34)

Inspiration for salmedigtere
Disse ord har Grundtvig digtet over i salmen ‘Lille Guds barn hvad skader dig’ (DDS 41):

Fuglen i skov, på mark og fjeld (…)
ikke den pløjer, ej den sår (…)

Yndig er blomsten klædt og boldt (…)
ikke den spinder, ej den syr (…)

Men det ikke ikke kun Grundtvig, der er blevet inspireret af denne tekst. Blandt mange andre også præsten Hans Christensen Sthen (DDS 110):

… han føder den lille fugl hver dag,
som flyver i luften fri.

Sthen skrev salmen i 1578. Det er længe siden – dog ikke i forhold til salmen ‘Aleneste Gud i Himmerig’ (DDS 435), som har rødder helt tilbage til det 2. århundrede efter Kristi fødsel. Sthen levede fra 1544 til 1610 og har til trods for den store afstand i tid 16 salmer med i salmebogen (2003). De har dog ikke alle været kontinuerligt med i rækken af kanoniserede salmebøger, og det er muligt at Sthen ville have svært ved at genkende versene, hvis han havde kunnet læse dem i dag. Ordlyden er blevet ændret op til flere gange undervejs. Det skal også nævnes, at han ikke selv i sin levetid opnåede at høre sine salmer sunget i kirken, men de er blevet sunget i hjemmene. 16 salmer lyder måske ikke af så meget i forhold til Grundvigs 252 salmer og Brorsons 116. Men der er faktisk ikke ret mange, der overgår ham i antal. Udover de nævnte er der kun Kingo med 82, Ingemann med 41, Aastrup med 22 og Luther med 21. Johannes Johansen har 16 salmer med ligesom Sthen.

Lærdom og lyst
Der er en grund til, at Stehns salmer ikke med det samme blev accepteret til brug i kirken. I flere tilfælde benyttede Sthen sig nemlig af knebet, at ‘kristeligt forandre’ en populær vise. Det kunne være en kærlighedsvise, en elskovsvise eller en dansevise; så var der fortrolighed omkring melodi og versemål, så man let kunne falde ind i sangen. Men det faldt ikke i god jord hos det pænere borgerskab. Sthen skrev dette forsvar for sin fremgangsmåde: “Sammen med det nødvendige skal der være en pryd: Digterne vil både gavne og glæde; den vinder almindeligt bifald, som blander nyttigt med sødt, lærdom og lyst følges bedst ad.”

Sthen tager fx kærlighedsvisens ord: “Sommerens tid jeg prise vil/ for lyst og megen glæde” og omskriver dem til: “Guds nåde jeg altid prise vil/ thi han mit hjerte monne glæde.” Kærlighedsvisen forstsætter således: “Jeg ville min kæreste var mig nær/ at jeg måtte med hende tale …” Det digter han om til: “Jeg vil og altid være ham nær/ og altid om ham tale.”

Ingen tvivl
Sthen var præst i Helsingør og rektor på byens latinskole – en overgang bestred han begge poster. Senere blev han præst i Malmø og provst. Han levede i pestens tid og mistede 8 børn til sygdommen. Alligevel tvivlede han ikke på Guds barmhjertighed (DDS 52):

Du, Herre Krist,
Min frelser est,
til dig jeg håber ene;
jeg tror på dig,
o, bliv hos mig
miskundelig
alt med dit ord det rene!

Digt, gendigt og lån
Tidligere biskop over Københavns Stift Erik Norman Svendsen skriver i sin bog ‘Syng for livet’ en lille anekdote om nogle afdøde danskere, der sad ved Skt. Peters port og ventede på, at han skulle lukke dem ind. Der gik dog ret lang tid, så de begyndte at diskutere hvem af dem, der havde den største chance for at blive lukket ind. Hver især mente de, at de i deres egenskab af at være henholdsvis katolik, lutheraner, baptist med videre ville have fortrinsret. Til sidst blev de enige om at fordrive ventetiden med at synge Sthens salme ‘Du, Herre Krist min frelser est’, og straks åbnede porten sig, og Skt. Peter inviterede dem indenfor med ordene: Det kunne I da have sagt fra begyndelsen.

Norman Svendsen gør også opmærksom på, at Jeppe Aakjær har lånt nogle ord fra denne salme til sin sang om moderens rok:

Her ved moders gamle rok,
hun lærte mig at stave,
synge om den “hvide flok”
og “al hans nådegave”.

‘Al hans nådegave’ er taget fra salmens 4. vers:

Jeg være vil
o Jesus mild,
hvor du mig helst vil have;
jeg lukker ind
i sjæl og sind
dig, Herre min,
med al din nådegave.

Desuden er ‘den hvide flok’ lånt fra Brorsons ‘Den store hvide flok vi se’ (DDS 571).

‘Den mørke nat forgangen er’ (DDS 736) gendigtede Sthen efter en ældre salme: ‘Den signede dag, som vi nu se’. Sthens salme begynder således:

Den mørke nat forgangen er,
og dagen oprinder så vide,
nu skinner sol over mark og kær,
de fugle de sjunge så blide.
Gud give os lykke og gode råd,
sin nådes lys os tilsende!

Grundtvig gendigtede ligeledes den gamle salme. Det blev til ‘Den signede dag med fryd vi ser’. (DDS 401)

Bønner og lystelige småhistorier
Sthen oversatte og udgav bønner og andre kirkelige tekster, men interesserede sig også for kunst og filosofi og lystelige småhistorier og anekdoter. Fx har det moret ham at læse i en bog beregnet for et publikum af livlige, lærde herrer, der vidste at værdsætte en elegant leveret frivol fortælling – fx om skipperen, der efter fem års sejlads vender hjem til sin unge kone. Han bliver overrasket over så velholdt alting er og over den smukke seng i soveværelset. Det er den gode Gud, der i sin nåde har skaffet hende midler dertil, forklarer hun sin mand, der lovpriser Gud for sine velgerninger. Da en lille dreng på tre år kommer ind og kysser konen, forklarer hun, at det også skyldes Guds nåde. Her synes skipperen dog, at Guds nåde er gået lige lovlig tæt på under hans fravær. Sthen har noteret i margenen: “Han kunne bære Guds gavmildhed og rundhåndethed på alle områder undtagen børneavl.”

En anden historie beretter om en meget omfangsrig abbed, der er på vej til Firenze. Undervejs kommer han i tvivl, om han kan nå frem, inden byporten lukkes, så han spørger en bonde: “Hvad mener du? Kommer jeg igennem porten? Bonden svarer ham, at når et hølæs kan komme gennem porten, kan abbeden vel også.

Og et tredje og sidste eksempel kunne være historien om munken, som i en prædiken advarer mod ægteskabsbrud. For at understrege hvor alvorlig synden mod det 6. bud var, sagde han, at han hellere ville ligge hos ti jomfruer end med en eneste gift kone. Mange, der var til stede i kirken, mente, at de såmænd ville have truffet samme valg.

(Til hjælp for udarbejdelsen af dette indlæg har kapitlet ‘Om gudsfrygt, lærdom og frisind’ af Jens Lyster i bogen ‘Danmark og renæssancen 1500-1650’ været til god hjælp.)

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard toft

Vi synger følgende salmer:
HS 359 – Nu falmer skoven
HS 372 – Fra vest står blæsten ind
Løsark – September/ Et tidligt morgenlys står ind fra øst*
HS 357 – Vi pløjed og vi så´de
HS 358 – Du gav mig, o Herre

HS=Højskolesangbogen
*Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling ‘Lyset vinge over dig’