Dato: 5. oktober 2025 kl. 10

Efter gudstjeneste er der kaffe/ te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.
Sidst i indlægget er en lille omtale af Høstfejringen.

“Og det begav sig Dagen derpaa, at han gik til en Stad, som heed Nain, og der gik mange af hans Disciple med ham, og meget Folk. Men der han kom nær til Stadens Port, see da blev en Død udbaaren, som var sin moders eneste Søn, og hun var en enke. Og meget Folk af Staden gik med hende. Og der Herren saa hende ynkeded han inderligen over hende og sagde til hende: Græd ikke! Og han traadte til og rørte ved Baaren – men de, som bare, stode stille – og han sagde: Du unge Karl, jeg siger dig, stat op! Og den Døde rejste sig op, og begyndte at tale; og han gav hans Moder ham. Men en Frygt betog Alle, og de prisede Gud og sagde: Der er en stor Prophet opreist iblandt os, og Gud haver besøgt sit Folk. Og denne Tale om ham kom ud i det ganske Judæa, og i alt det omkringliggende Land.”

Sproget ændrer sig
Dette er denne søndags prædikentekst (Lukas 7,11-17). Den er gengivet efter Luthers Huus-Postille fra 1865, og viser med al tydelighed, at det danske sprog ændrer sig over tid, så der af og til er brug for en ny bibeloversættelse. Den nuværende kanoniserede oversættelse af Biblen er fra 1992, og der er allerede sat gang i et nyt oversættelsesarbejde, der skal stå færdigt ved 500-året for, at den danske kirke blev protestantisk, dvs. år 2036.

Grædekoner og fløjtespillere
Maleriet er fra bogen Jesus fra Nazaret, Hans liv og færden. genfortalt for børn og ungdom efter Det nye Testamente i tilknytning til William Holes billeder fra Jesu liv af Johan Lunde, biskop i Oslo, 1950. Beskrivelsen til billedet beretter om, at der forrest ses to grædekoner, der græder og jamrer sig, river sig i deres klæder og hyler. Bag dem ses nogle, som blæser klagesange på deres fløjter, som det var skik og brug ved begravelser. Ved siden af båren går moderen og græder dybt. Billedet viser situationen lige efter, at Jesus har vækket den døde til live, og moderen skal til at slå begge sine arme om sønnens hals. Johan Lunde oplyser følgende om datidens begravelsesskik: “I et lille samfund viser størstedelen af befolkningen sin deltagelse i nære venner og slægtninges sorg ved at følge liget til graven, mens selv de fattigste ville føle det som en skam, hvis de ikke i det mindste skaffede to lejede sørgemarskaller og to fløjtespillere til at føre følget an.”

Luthers prædiken
I Huus-Postillen er der aftrykt en prædiken, som Luther holdt over teksten, hvor han betoner, at opvækkelsen ikke var sket efter fortjeneste, den var uforskyldt af idel nåde. Var det efter fortjeneste, var det ikke nåde. Moderen er dobbelt nedbøjet, forklarer Luther. For det første er hun enke, og for det andet har hun kun en eneste søn. Han skulle have været hendes støtte. Derpå drejer Luther sin prædiken ind på, om vi husker at være taknemmelige for de Guds gaver, vi har fået. Skønnede kvinden på manden, da han levede? Og skønnede hun på sønnen, da han levede? Nu ser hun, hvilke skatte hun har mistet. Og det gælder selvfølgelig ikke kun kvinden. Luther henvender sig til os alle: Husker vi, at vi bør være taknemmelige, for det vi har fået og så nemt kan miste?

Vandring mod døden – vandring mod livet
Luther beskriver, hvordan to skarer mødes . Den ene – ligtoget – vandrer ud af porten mod døden; den anden – Jesus med følgere – vandre mod porten, mod livet. “Jeg er Opstandelsen og Livet, hvo som troer på mig, skal leve, omend han døer”, citerer Luther og forklarer, at det er nu evangeliets embede, som ikke lærer, hvad du skal gøre, men hvor du skal tage kraft til at gøre, hvad du skal. Luther kalder miraklet for to prædikener. I den første rører Jesus ved båren, men det gør ikke sagen klar. I den anden lader Jesus sin røst falde i hjertet, og hermed er værket fuldbragt.

Høstgudstjenesten
Sidste søndag – 15. søndag efter trinitatis – holdt vi høstgudstjeneste hos Jørgen Nydam Henriksen på Albjergvej. Gudstjenesten efterfulgtes af spisning, kaffe og kage og fællessang. Spisningen bestod af 5 forskellige retter med æbleflæsk. Efter spisningen skulle den bedste udgave kåres. Det var på ingen måde retfærdigt, for de var ganske udmærkede alle fem, men konkurrencen skulle da også tages med et smil. Herunder vises nogle enkelte billeder fra høstfejringen.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
DDS 731 – Nu står der skum fra bølgetop
DDS 502 – Jeg har en angst som aldrig før
DDS 636 – Midt i alt det meningsløse
LU 939 – Hvorfor skal vi leve, når alt er forbi?
Løsark – Igen berørt*
LU 954 – Ser ud over landet med skoven

LU=Salmesamlingen ‘Lysets utålmodighed’
* Fra ‘100 salmer’