Dato: 21. september 2025 kl. 10

Vikar for Anders Carlsson: Jesper Hougaard Larsen
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Denne søndags prædikentekst er Lukas 17,11-19. Jesus møder her ti spedalske, som bønfalder ham om at blive helbredt. For at blive accepteret som helbredte skulle de ifølge Moseloven undersøges af en præst, og på vej til præsten opdager de, at de er blevet raske. Kun én af dem vender tilbage til Jesus for at takke Gud, og denne ene er samaritaner, et folk som jøderne havde et hadefuldt forhold til. De ni andre må formodes at være jøder.

Livet, døden og kærligheden
Jesper Hougaard Larsen, som er vikar denne søndag, har gæstet Vejstrup Valgmenighed ved flere lejligheder: som vikar og som oplægsholder på højskoledagen i november sidste år om rockpoesi. Her fortalte han bl.a. om Steffen Brandts tekster, som kendes fra bandet TV2. Man kunne godt betragte Steffen Brandt som en ironiker, der har skrevet en række succesfulde sange, og det var så det. Men Jesper Hougaard Larsen har gravet dybt i teksterne, fordi han mener, at der er meget at hente i Brandts rockpoesi. Det udfolder han i bogen ‘Livet, døden og kærligheden’ med undertitlen ‘Rockpoesi og litteratur hos Steffen Brandt’

Selvom du har mistet alt, har du altid mere at miste
Jesper Hougaard erkender, at Brandt er ironiker, men han påpeger samtidig, at ironien ikke skal opfattes som en bagdør for at undgå at skulle stå til ansvar for teksternes indhold. Ironien bruges derimod som et virkemiddel. Desuden udfases ironien i teksterne i de senere udgivelser. For Jesper Hougaard Larsen minder Brandts poesi om Bob Dylans. Dylan har sagt, at når du mener, at du har mistet alt, så vil du opdage, at du altid vil have lidt mere at miste. Disse tilsyneladende barske betragtninger over livet, siger Jesper Hougaard, indeholder håb og trøst. “For når du står ved de dybeste afgrunde, når du må erkende livets ubarmhjertighed, smertens og dødens tilstedeværelse som noget uomgængeligt, kan du vælge at resignere eller lade som om, det ikke er så slemt ment. Men du kan også tage livet alvorligt, erkende og anerkende, at der med til det gode liv hører smerte, at der er noget, du må tage på dig. Og lige der dukker håbet og trøsten op. Der er mere at sige, du kan altid miste mere, også når du tror, du har mistet alt.” Dertil har Jesper Hougaard troen på at livet først og fremmest er kendetegnet af godhed.

Kast din kyst mod min
Jesper Hougaard graver dybt i Brandts sangkatalog og finder spor af store danske digtere som bl.a. Aakjær, Blicher og Brorson, der har sneget sig ind i Brandts tekster, som afsøger menneskets eksistentielle vilkår med særlig fokus på længslen efter kærlighed, og selv om Brandt ikke åbenlyst bekender sig til kristendommen, bruges kristne begreber mere eller mindre skjult i versene. Det kan fx være versestumper som: “Al skyld er forladt”, “De ved jo ikke, hvad de gør”. I et vers lægger Brandt sig op ad påskefortællingen: “Et alt for stort og rummelig hjerte/ risikerer at blive din død”. Andre steder lægger Brandt sine vers tæt op ad kendte salmer: Blicher: Hulde engel/Brandt: Fald min engel – Jakob Knudsen: verdens kyst/Brandt: kast din kyst mod min – Brorson: min rose jeg aldrig vil miste/ Brandt: op af din uskyld gror rosens blade – Ingemann: det er så koldt derude/ Brandt: dig og så mig og alt det derude – Brorson: Op al den ting, som Gud har gjort/ Brandt: Op al den ting, som du har gjort, givet mig liv, og levet det bort – Kingo: Sorrig og glæde de vandre til hobe/ Brandt: skæbner de følges ad. Disse ting gør dog ikke Brandt til en religiøs digter. Han forkynder ikke, men lader muligheder stå åbne i sin afsøgen af emner som ansvar, skyld tilgivelse og nåde og ikke mindst, som allerede nævnt, længsel og kærlighed. Det viser også, at han kan og holder af sin danske litteraturhistorie, og så giver det et andet digterisk spillerum ikke at være bundet af kristne dogmer, som Jesper Hougaard understreger.

Med rund hånd
Jesper Hougaards bog udkom i 2016. Siden har TV2 udgivet to album, som Hougaard af gode grunde ikke har kunnet inddrage i sin undersøgelse. For at følge Brandt lidt længere frem i tiden, vil jeg derfor citere fra et par artikler fra Kristeligt Dagblad, hvor Steffen Brandt udtaler sig:

“Mit forhold til religion er nysgerrigt, og det er stadig noget jeg undersøger. Faktisk i højere grad med alderen. Det er nok en kombination af et kristent livssyn og en karmaforståelse med, at alting er forbundet i sidste ende … (…) Er man i stand til at være den, der giver, er det meningen, at man skal gøre det.” (13/3-1923)

(Jeg tror) “…at man er forpligtet til at dele ud med rund hånd af de muligheder, man måske har fået flere af end andre.” (15/9 2017)

Bodsrådning
Til slut må det erkendes, at der ikke er ydet Steffen Brandt retfærdighed i dette indlæg med de små bidder af hans tekster, der er bragt her. Desuden kan man sige, at teksterne først folder sig helt ud, når de forbinder sig med TV2’s lydunivers og Steffen Brandts karakteristiske stemmeføring. Der skal dog rådes lidt bod på det med et vers i dets fulde udstrækning (næsten):

Grib mig
Måske jeg bare troede
At livet styrer som det vil
At det en dag vil gå over
Nærmest helt af sig selv
Men det er ikke sådan vi regner
Og stykket går ikke altid op
Man må låne og skylde
Til hjertet har fået nok
Så grib mig, før mig bort
Men døm mig ikke for hårdt.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
DDS 15 – Op al den ting
DDS 522 – Nåden er din dagligdag*
DDS 613 – Herre, du vandrer forsoningens vej
DDS 518 – På Guds nåde
DDS 192 v. 7 – Hil dig, Frelser og Forsoner!
DDS 375 – Alt står i Guds faderhånd

* Melodi: Martin Elmquist, 1992