Dato: 29. juni 2025 kl. 14
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i kirkehuset.
Vikar for Anders Carlsson: Steen Pilgaard Toft.
Der er tale om en lægmandsgudstjeneste, så altergang og velsignelsen udgår, men ud over det vil gudstjenesten forløbe som en normal gudstjeneste.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.
1. søndag efter trinitatis holdt vi Midsommergudstjeneste. De lyse nætter varer lidt endnu, selvom dagens længde mellem de to gudstjenester er aftaget med nogle få minutter. Dette indlægs billede er taget ud over Holmdrup Mose sent om aftenen på årets længste dag.
Søndagens prædikentekst er lignelsen om manden, der ville holde et stort festmåltid, men de indbudte havde alle mulige undskyldninger for ikke at tage imod indbydelsen. Derfor blev manden vred og indbød i stedet for alle de fattige, vanføre, blinde og lamme m.fl. som hans tjener kunne finde. (Lukas 14,16-24)
Grundtvig genlæst på dagen
Saaledes see vi også i Dagens Evangelium at skiøndt de først Indbudne samdrægtig undskyldte sig, saa blev dog Gildeshuset fuldt. Og naar jeg læser, at det var de Fattige og Krøblinger, Halte og Blinde, som kom først, da kunne jeg jo aldrig ønske mig et bedre Varsel, da Embedet, jeg i Dag tiltræder, jo nærmest er at indbyde de Fattige og Krøblinger, Halte og Blinde til den store Nadvere, at sidde tilbords med Abraham, Isak og Jakob i Himmeriges Rige, saa det tør jeg håbe, vil lykkes, og skiøndt der er Rum til Fleer, tør vel også Huset blive fuldt, naar jeg følger Herrens Bud og nøder dem til at gå ind.
2den Søndag efter Trinitatis 1839. Indgangsprædiken i Vartov
Grundtvig var præst i Vartov fra 1839 til sin død.
Om salmer og melodier
Den lutherske gudstjeneste fik menighedens salmesang som et vigtigt omdrejningspunkt, men det kunne udarte. På et tidspunkt i slutningen af 1600-tallet kunne man have syv salmer før og fem salmer efter prædikenen i en gudstjeneste med altergang – og salmerne kunne være temmelig lange.
Noget, der kan vække irritation, er, når der ikke er enighed om, hvilken melodi salmerne skal synges på, og der er ikke noget, der tyder på, at det er et problem, der vil blive løst, for der skrives nu som før stadig masser af nye melodier til kendte som mindre kendte salmer (og sange).
Ugudeligt arbejde
De fire ‘såkaldte fynboer’ Thomas Laub, Carl Nielsen, Oluf Ring og Thorvald Aagaard holdt sig ikke tilbage. Laub startede fornyelsen allerede i 1880’erne. Melodien skulle føje teksten og ikke modarbejde den, tjene ordene, så de fremstod i egentlig styrke. Som det i spøg er blevet sagt: “Man kan godt ærgre sig over, at Vor Herre ikke har kunnet noder, så han har kunnet åbenbare tonerne, ligesom ordene,” med tilføjelsen at det er godt det samme, for ordene i salmerne er jo tolkninger og gendigtninger af de bibelske ord, mens melodierne er jordisk værk helt igennem. Med sangen svarer menigheden på de guddommelige ord. Valget og vurderingen af salmemelodiernes kvalitet bygger på den ganske almindelige smag. Det er ganske ugudeligt arbejde.
Skønne og værdige
Der kan være gode grunde til at skrive nye melodier (og givetvis mange mindre gode). I første fjerdedel af 1900-tallet kunne der være meget stor forskel på, hvilke melodier man brugte. Fx blev ‘Op al den ting som Gud har gjort’ nogle steder sunget på ‘Jyden han er stærk og sej’, og ‘Den store Mester kommer’ blev sunget på ‘En svensk konstabel fra Sverige’. Grundtvig skrev sine digte til allerede kendte visemelodier. Laub, Nielsen, Ring og Aagaard ville indføre en kanoniseret melodisamling (til frivillig afbenyttelse). De nye melodier skulle være enkle (dvs. kunne læres forholdsvis hurtigt), værdige, skønne og føje sig til teksten, så melodi og tekst blev en helhed.
At gøre det bekendte nyt
Med hensyn til at melodien skulle være nem at lære, har Ring forklaret, at han brugte allerede kendte melodiske vendinger i sine melodier. De skulle dog bruges på en sådan måde, at sekvensen ikke umiddelbart blev genkendt. Selvom melodien var den samme, kunne rytmiseringen være ændret. Et eksempel kunne være begyndelsen af ‘Du danske mand af al din magt’ og ‘Der sad en fisker så tankefuld’. Denne fremgangsmåde er dog ikke en ny opfindelse. Sangen ‘Vi pløjed, og vi så’de’ begynder på samme måde som ‘Det var en lørdag aften’.
Det kan dog ikke forventes, at alle de fires melodier vil blive stående. De er skrevet ind i en tid, og da kirken er en levende kirke, vil der ske en vedvarende fornyelse.
Kan vi nøjes med Jens Vejmand?
Det er ikke alle salmer, der har deres egen melodi; de kan være skrevet på en anden salmes melodi. Det er der mange eksempler på i salmebogen. Det gør det jo nemmere indlæringsmæssigt, men det kan også blive for nemt. Fx kan melodien til Jens Vejmand bruges til 30 salmer i salmebogen (den tidligere salmebog), bl.a. ‘Befal du dine veje’ og ‘O hoved, højt forhånet’. Det er næppe ønskeligt, men i princippet er en melodi neutral. Vores forestilling om en melodis tilhørsforhold til en given salme vil dog i mange tilfælde stå i vejen for mange ombytninger af salmemelodier. Helt tydeligt er det med melodien til ‘Glade jul’. Den er så nært knyttet til denne salme, at den ikke længere kan bruges til andre. Nogle kan også have problemer med at acceptere melodien til ‘I blev skabt som man og kvinde’, da den også associeres til en julesalme. Faktisk findes der en liste over salmers versemål, hvor man kan se, hvilke salmer der er bygget ens op, så deres melodier kan byttes rundt. Her kan man fx se, at ‘Kimer i klokker’ kan synges på melodien til ‘Lover den herre’.
Se, nu stiger solen af havets skød
Man kan ikke give opskriften på den gode melodi, for straks man har formuleret den, vil man få øje på gode melodier, der ikke passer til opskriften. Men man kan godt trække en god melodi frem og se på, hvorfor lige den er en god melodi. Det kunne være Oluf Rings melodi til ‘Se nu stiger solen’. Egentlig havde den en god melodi i forvejen, og Oluf Rings melodi ligner den lidt. Melodien begynder nedefra, arbejder sig op, når højtonen i midten af melodien, og højtonen bruges kun én gang. Samtidig arbejdes der med tonemaleri. I teksten, hvor solen stiger, stiger tonerne trinvist. At melodien er i mol passer også fint til teksten, der udover at rumme det blændende lys også rummer et knugende mørke.
Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft
Teksten bygger i meget høj grad på disse to kapitler i bogen ‘Fyns Stiftsbog 1998’:
– Hans Mollerup: Hvilken rolle spiller melodien for en salme?
– Torben Jørgensen: Som dine venners børn – De fynske komponister.
Vi synger følgende salmer:
DDS 747 – Lysets engel går med glans
DDS 290 – I al sin glans nu stråler solen
DDS 163 – Fuglen har rede, og ræven har grav
DDS 385 – Op alle folk på denne jord
DDS 3 – Lovsynger Herren, min mund og mit indre
DDS 68 – Se, hvilket menneske
DDS 404 – Lover Herren! han er nær