Dato: 22. juni 2025 kl. 19
Mads la Cour medvirker på trompet/flygelhorn.
Se søndagens salmer/sange nederst i indlægget.
1. søndag efter trinitatis’ prædikentekst er Lukas 16,19-31. Jesus fortæller lignelsen om den fattige Lazarus, der ligger ved den rige mands port. Hundene kommer og slikker hans sår. Da Lazarus og den rige mand dør, bæres den fattige Lazarus af englene til Abrahams skød og den rige pines i dødsriget.
Grundtvig genlæst på dagen
Som virkelige Christne, der troe at Christendommen er egentlig slet ingen ny Lærdom, men et nyt Liv, kan vi da næppe tage fejl ad, hvad Apostelen mener med at Gud er Kiærlighed, men stod vi mindste Fare derfor, da er det da forebygget ved Apostelens Erklæring, at dersom Nogen siger, jeg elsker Gud, og han dog hader sin Broder, da lyver han, thi elsker han ikke sin Broder, som han haver seet, hvordan skulle han saa elske Gud, som han ikke har seet, og som desuden selv har befalet, at hvem der elsker ham, skal ogsaa elske sin Broder.
1ste Trinitatis Søndag 1839
Vanskelig og atypisk
Lignelsen om Lazarus og den rige mand er blevet betegnet som en af de vanskeligste af Jesu lignelser. Tillige er det en ret atypisk lignelse. Fx optræder der ikke navngivne mennesker i andre lignelser end denne. En anden afvigelse er, at lignelsen foregår både på jorden og i dødsriget. Lignelserne plejer også at være knyttet op på en kendt dagligdags situation, der så kan tolkes på et højere niveau. At Lazarus lever et usselt liv fremhæves ved, at hundene slikker hans sår. Hundene regnedes som urene, så dybere kunne Lazarus ikke falde – på samme måde som den fortabte søn, der måtte leve blandt svinene. At Lazarus bæres til Abrahams skød, betyder blot, at han er den, der befinder sig tættest på Abraham. Lazarus har lidt meget i sit liv på jorden, så nu skal der bringes ligevægt med et bedre liv efter døden. Navnet Lazarus (Eliezer) kan da også oversættes til ‘min Gud kommer mig til hjælp’. Den rige mand skildres ikke som en ond mand, men han har levet et overmåde behageligt liv på jorden, og balancen skal nu genoprettes i dødsriget ved det modsatte. Jødisk tankegang kunne være, at det var en retfærdig udligning – der var ikke nødvendigvis tale om straf.
Det gælder om at lytte
Men hvad har Jesus villet fortælle med denne lignelse? Det er let at forestille sig, at den i ‘forkerte’ hænder, kan blive udlagt på en ubehagelig måde. Fx således: “Lignelsen siger, at der er to uoprettelige muligheder efter døden. Saligheden i Abrahams skød eller evig pine.” Den rige mand beder i lignelsen Abraham om to ting: at Lazarus må komme og læske hans tunge med vand, og at Lazarus som et under måtte vende tilbage til jorden for at advare den rige mands brødre om, at de skal lytte til Moses og profeterne, så de kan undgå at havne i den samme situation som ham selv. Begge ønsker afslås. Det sidste med begrundelsen, at hvis de ikke indtil nu har villet høre på Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise af en, der står op fra de døde. Det afvises, at der skal ske et under, for at mennesker vender sig til Jesus. Et tegn fra himlen skal ikke bruges til at ændre menneskers sind. Lukas’ hensigt med lignelsen (som han er ene om at bringe) kan være at belære disciplene om farerne ved rigdom og samtidig rette en appel til de pengeglade farisæere om at udvise barmhjertighed, mens tid er, og give almisser og hjælp til de dårligt stillede. Samtidig påpeges gyldigheden af Det gamle Testamentes skrifter.
Tab ikke din næste af syne
Den rige mand ville hjælpe sine brødre, men det var stadig et egoistisk motiv, da det så kun drejede sig om hans egen nære familie. “Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad tak fortjener I for det?” skriver Lukas i 6,33. Du skal således tage dig af din fattige næste, mens det er muligt. Taber du din næste af syne, taber du dit eget liv. Lignelsen kan også have haft indflydelse på 1. Johannesbrev 4,19-21. Det er de vers, som Grundtvig citerer i ovenstående prædikenuddrag.
Fra Lazarus til lazaron
Vi skal huske at dele vores brød med den fattige Lazarus uden for vores dør. Selvom der igen og igen bliver talt om næstekærlighed, forbliver vi lige selvoptagne. Så der skal noget til at ruske op i os, så vi igen bliver opmærksomme på næstekærlighedens nødvendighed. Almindelige mennesker – dagligdagens ofte oversete mennesker – betyder noget. Det var dem Jesus færdedes iblandt, og det er i høj grad dem, de bibelske tekster handler om. Selve ordet Lazarus minder os om vores kristne kulturbaggrund. Det har givet os ordet ‘lazaron’, en vagabond og/eller en dårligt klædt person, et menneske, der også kan have brug for en håndsrækning.
Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft
Indlægget bygger på tekster fra følgende bøger:
– Det uperfekte liv af Flemming Kloster Poulsen, 2012
– Frelse og fortabelse af Kaj Mogensen, 2012
– Jesu lignelser af Carl Koch, 1969
– Kommentar til Lukasevangeliet af Niels Willert, 2022
Billedkilder:
Adriaen de Vries’ Lazarus: Statens Museum for Kunst SMK.Open
Vagabonden: Robert Storm Petersen
Vi synger følgende salmer/sange:
HS 334 – Lige før timerne mørkner i juni
HS 336 – Midsommerteltet
HS 321 – Lyse nætter
HS 325 – Sommersalme
HS 596a – De blå og grønne nætter
HS 582 – Stille hjerte, sol går ned
HS=Højskolesangbogen