Dato: 6. juli 2025 kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Denne søndags prædikentekst er Lukas 15,1-10. Her fortæller Jesus lignelserne om det fortabte får og den tabte mønt, og vi hører ordene: “Jeg siger jer, sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse.”

Grundtvig genlæst på dagen
“Ja, mine Venner, var det sandt, hvad Guds Engel sagde til Hyrderne ved Bethlehem: see, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal times hele Folket, thi eder er i dag en Frelser født, den Herre Christus i Davids Stad, er det sandt, da er der også en mageløs himmelsk Glæde på Jorden hos omvendte Syndere og hos dem alene, thi kun de føle trang til en Frelser, kun de kan glæde sig høilig over hans Fødsel, ligesom vi læse i Dagens Evangelium, at det var Toldere og Syndere, der holdte sig nær til ham og han sagde: jeg er kommet for at kalde syndere til Omvendelse.”
3die Trinitatis-Søndag 1839

Fokus på nej’erne frem for ja’erne
Den første befaling mennesket fik efter skabelsen var: “Bliv frugtbare og mangfoldige”. For at dette kunne lade sig gøre var mennesket blevet forsynet med en seksualdrift og et seksualliv, men det er som om, at kristendommen tidligt blev sporet ind på en retning, hvor det blev set skævt til denne side af den menneskelige udfoldelse. På den måde er mennesket i lange perioder blevet påtvunget en overdreven fornemmelse for synd, som der ikke er belæg for i de bibelske skrifter. Det har præsten Poul Joachim Stender skrevet en bog om: ‘Med Gud i sengen’ (2010). Han skriver, at der i Bibelen er 66 forskellige skrifter, og han har jo nok ret, når han siger, at det er de færreste, der har læst dem alle, og at der i den læsning, der har fundet sted, er blevet fokuseret mere på alle nej’erne på bekostning af de mulige ja’er i teksterne, hvad angår seksuelle emner. “Den jødisk-kristne kultur var ikke kropsforskrækket. Det var ikke Kristi lære, der ville gøre verden kysk, det var verden, der ville gøre Kristi lære kysk,” skriver Stender, og fortsætter: “De fleste præster i dag er parate til at kalde sexlivet for en af Guds velsignelser.” De mange århundreders kamp mod seksualiteten har dog præget kristendommen så voldsomt, at der er brug for en erotisk genlæsning af Bibelen.

Paulus og sexfjendtlige teologer
Paulus var måske den første til at dreje kristendommen i den kønsforskrækkede retning. Måske kan han undskyldes med, at han troede, at de sidste tider var nær, så man skulle ikke spilde tiden med det, men indflydelsen fra græske filosoffer var også med til at skille krop og ånd, hvor ånden var det fine og kroppen det syndige. Paulus mente, at det var bedst for en mand ikke at røre en kvinde, og man skulle kun gifte sig, hvis man ikke kunne styre sin liderlighed. Hellere ægteskab uden kærlighed, end kærlighed uden ægteskab. Man må dog også lige have med, at Paulus siger disse ord: “Dog, i Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden.” Efter Paulus kom en lang række sexfjendtlige teologer.

Højsangen
Et af de mest erotiske steder i Bibelen er Højsangen. Herom skriver Stender: “Midt i Bibelen er der på en eller anden magisk måde blevet indsmuglet et stærkt, erotisk skrift, som omhandler to menneskers erotiske begær. Om en lidenskab og lyst, der er stærkere end døden. (…) Det mest sandsynlige er at Højsangen kom med i Bibelen, fordi den blev fortolket allegorisk. De 8 erotiske kapitler blev udlagt som om, de slet ikke handlede om sex.” Forholdet mellem Kvinden og manden i Højsangen skulle kun forstås som forholdet mellem Kristus og kirken.

På sightseeing gennem Bibelens sexliv
Poul Joachim Stender skriver om formålet med sin bog: “‘Med Gud i sengen’ er en sightseeing gennem Bibelens sexliv med det formål at fremvise en stor del af alt det smukke og opløftende, der findes om sex i Bibelen, men der er også eksempler på sex, der er ond. Derfor er der ting, vi skal undgå i sexlivet for ikke at forvolde andre ondt og for ikke at ødelægge en fantastisk gave, Gud har betroet os.”

En passende måde at slutte dette indlæg på kunne være at bringe Stenders citat af den polske forfatter Joseph Conrad: “Kys er, hvad der er blevet tilbage af paradisets sprog.”

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
LU 902 – Vi synger for dig
LU 875 – Du virker i det stille
Løsark – Den skjulte skat
Løsark – Min Gud du fandt os her i mørket*
Løsark – Nadver (Så gavmildt det lyder)*
LU 910 – Bagest i haven

LU=Lysets utålmodighed
* Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling ‘Lyset vinge over dig’