Dato: 15. juni 2025 kl. 10
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.
Denne søndags prædikentekst er Johannes 3,1-15. Farisæeren Nikodemus søger en sen nattetime Jesus i al hemmelighed. Ved denne lejlighed siger Jesus siger ordene: “Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.”
Grundtvig genlæst på dagen
“Hellig Trefoldigheds-Fest kaldes denne Søndag i vor Alter-Bog, og skiøndt vi, hvem Jesus Christus, Sønnen og Sandheden selv har gjort frie, ingenlunde er bundne til saadanne Udtryk, og er i det Hele slet ikke bundne til Andet end Ham og Hans levende Ord, hvormed gudelige Fædre kort og fyndig udtrykke deres Christne Tro og Betragtning, og naar vi tænke efter, da finde vi det er begge Dele, der har bevæget dem til at kalde denne Søndag Trinitatis eller på Dansk: Hellig Trefoldigheds-Fest.”
Treenigheds-Festen 1833
Stoisk afstand
Historikeren Michael Böss er en af de personligheder, der har skrevet en bog i serien ‘Kristendommen ifølge …” Hans bidrag bærer titlen ‘Du som er på jorden’. Et af bogens temaer er lidelsen, og i den forbindelse nævner han, at stoicismen tager afstand fra følelsesmæssige reaktioner på lidelse. Den stoiske tænker Cicero mente ikke, man skulle sørge, hvis ens barn døde. Denne opfattelse havde han, indtil hans egen datter døde. Da forstod han, at den kærlighed, som knytter os til verden og de mennesker, som står os nær, er selve meningen med livet.
Et menneskelivets vilkår
“Mangel på medlidenhed og mangel på at sætte sig ind i andre menneskers lidelse har gennem historien ført til nogle af de værste overgreb på mennesker, afstumpethed og menneskeforagt,” skriver Böss. “Hvordan kan der findes lidelse, hvis Gud er god og almægtig?” spørger Böss, som mange før ham har gjort det. Her foreslår han, at man må opgive forestillingen om den almægtige Gud (indskud: hvilket dog må siges at være i strid med trosbekendelsen), først og fremmest fordi det står i modsætning til troen på Kristus som et billede på, at Gud har åbenbaret sig som kærlighed. “Vi bør derfor se Gud som Kristus: som en Gud der kæmper sammen med os, og som vi kan søge styrke fra, når vi henvender os til ham, selv uden ord.” “Sand menneskelighed kan kun opnås af den , der har forstået at lidelse og død er menneskelivets vilkår,” skriver Böss endvidere. “Det er derfor vores identitet som mennesker, der er på spil i forestillingen om, at et godt og værdigt menneskeliv er et liv uden lidelse og død. Meningen med tilværelsen – som består af at give og modtage kærlighed – opnår vi kun, hvis vi selv er bekendt med sorg, smerte, tab og afsavn.”
Med din næstes milde hånd
Michael Böss kommer også i bogen ind på, at nutidig dansk salmedigtning er præget af høj kvalitet. Han nævner her Lisbeth Smedegaard Andersen og Lars Busk Sørensen. Vedrørende sidstnævnte fremhæver han salmen ‘Menneske din egen magt’ (DDS 370), der netop udtrykker det livssyn, at vi møder Guds kærlighed gennem andre mennesker. Her skal citeres et enkelt vers fra salmen:
Menneske, dit liv er stort,
uden dig blir intet gjort,
synker du til bunds i sorgen,
rejser Gud dig op i morgen
med din næstes milde hånd.
Skrevet og sammenstilet af Steen Pilgaard Toft
Vi synger følgende salmer:
LU 902 – Vi synger for dig, Herre Gud, Helligånd
Løsark – Igen berørt, bevæget af (Nadversalme)
LU 875 – Du virker i det stille
Løsark – Juni (En juninat med sommerregn)*
Løsark – Nadver (Så gavmildt det lyder)
LU 883 – Det sused af vinger i luften i nat
LU=Lysets utålmodighed
* Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling ‘Lysets vinge over dig’