Dato: 11. maj 2025 kl. 10
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.
Denne søndags prædikentekst er Johannes 16,16-22, hvor Jesus fortæller disciplene, at der snart vil ske det, at de ikke ser ham mere; han går til faderen, men han skal se dem igen, og så bliver sorg til glæde.
Befrielsen, Morten Nielsen, Halfdan Rasmussen og Gorm Bull
Sidste weekend stod i befrielsens og Morten Nielsens tegn i valgmenigheden. (Morten Nielsen 1922-44) Gorm Bull gav sammen med vores organist, Mads Klindt Poulsen, koncert med Morten Nielsen-digte fra Gorm Bull og Palle Hjorths bog ‘Mit liv er alles’ fra 2018. En finesse ved bogen er, at hvert af bogens 14 digte er forsynet med en kommentar fra en dansk personlighed. Herunder skal gives nogle smagsprøver på bogens indhold. Små klip fra digtene sammenholdes med små klip fra kommentarerne. Smagsprøverne er så små, at de hverken yder digtene eller kommentarerne fuld retfærdighed, men sådan er det med smagsprøver.
Allerførst skal der dog bringes et digt af Halfdan Rasmussen. Digtet ‘Tag mod min hånd’ blev jeg opmærksom på, da jeg så noget af det materiale Gorm Bull havde taget med til koncerten. Her lå cd’en ‘Halfdan1-2-3 Noget om voksenliv’. Den indeholdt otte Halfdan Rasmussen-digte som Gorm Bull havde lavet melodier til, heriblandt:
Tag mod min hånd
Gro tyst og stille, barn,
gro trygt og frit.
Vor fremtid ligger gemt
i dine skridt.
Det liv vi svigter
skal du kalde dit.
Gå nænsomt frem, mit barn,
på lysets jord.
Gå aldrig alt for tæt
i vore spor.
Søg livet der hvor livets
varme bor.
Gå bort en nat, mit barn,
og se dig om.
Kom hjem og find vor himmel
grå og tom.
Grib nattens ild
og svigt vor fattigdom.
Forlad den vej, mit barn,
som vi har trådt.
Forlad den tomhed,
som bekom os godt.
Foragt vor vej
mod galge og skafot.
Tag mod min hånd, mit barn,
og led mig frem.
Grib vore drømme
før vi svigter dem.
Forlad os alt den dag
du finder hjem.
Fra digtsamlingen ‘På knæ for livet’, 1948.
Skæbne
Morten Nielsen: “For had og hån og trusler, / det kan et menneske ta’ – / men ikke det, nej aldrig: / Det og grines a’.” I digtet peger Morten Nielsen på en mulig grund til, at et ungt menneske kan tilslutte sig nazismen og mishandle andre mennesker.
Digtet har Gorm Bull selv en kommentar til i bogens efterord: “Vi bliver nødt til at forstå og tolerere hinanden. Det er ikke det samme som at billige hinanden. Men respekten for, at nogen tænker anderledes end os, er selve grundstenen i humanisme og empati.”
Ved ubetænksomhed, kan vi gøre os medskyldige i, at en andet menneske tager det forkerte valg.
Gensyn
Morten Nielsen: “For selv om du er fremmed – og en andens, / og er hans, nu i dette mødes stund, / står legender om noget som er hændt os / som tegn i din hånd og om din mund.”
For Josephine Fock handler digtet om forladthed: “Bitterhed lukker livet ned, lukker det at leve ned, lukker lykken ned. Bitterhed gør os fattige og bitterhed gør os selvoptagede. Der bliver ikke plads til inspiration, til medmenneskelighed eller til mod. Det åbner op for angst og utryghed.”
Jeg ser nu i nat –
Morten Nielsen: “Du skal vokse og blomstre og sætte dine frø. Du er endnu for ringe til at dø.” Digtets tema er et muligt selvmord.
Selvmordet som mulighed har Benny Andersen haft inde på livet, når humørsvingningerne blev for voldsomme: “Som der stå i Bibelen: ‘Verden ligger i det onde’. Det gør den sgu osse. Men vi er altså nogle, som prøver at modvirke det, om vi så bliver frihedskæmpere eller skriver digte om det. Ellers ville verden synke ned i det rene barbari. Og det gælder alle tider. Også i Morten Nielsens levetid.”
Nær
Morten Nielsen: “Brat gik en kulde i pladsens trær, / væltede frem med en lydløs støj. / Mørke flød koldt som et åndedrag / henover forårets lyse tøj -.
Kira Skov: “Vi kender det alle, dette underlige, forvrængede øjeblik, hvor dét, som før føltes så let og lyst, pludselig bliver overtaget af blege skygger, som opsluger os, idet mørket kryber ud af krogene. (…) Morten Nielsens digt ‘Nær’ rummer den indlevelse og empati, som ligger i tilgivelsen. Dette smukke digt føles højaktuelt lige nu, hvor verden igen er splittet mellem tro og overbevisning. Krig og død, ekstremisme, terror, mennesker på flugt …”
Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft
Vi synger følgende salmer:
DDS 724 – Solen stråler over vang (melodi Morten Nyord)
Løsark – Når en morgen strør sølv på et glitrende hav*
LU 890 – Når æbletræets hvide gren (melodi Erling Lindgren)
HS 163 – Har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage
Løsark – Så gavmildt det lyder (Nadver)*
DDS 725 – Det dufter lysegrønt af græs
* Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling ‘Lysets vinge over dig’.