Dato: 18. maj 2025 kl. 14
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Anders Lundbeck vikarierer for Anders Carlsson
Se søndagens salmer nederst i indlægget.
Denne søndags prædikentekst er Johannes 16,5-15. Jesus fortæller disciplene, at han vil gå bort, men han vil sende Talsmanden til dem. Talsmanden kalder Jesus også for sandhedens ånd. Talsmanden og sandhedens ånd er Helligånden, som ofte skildres som en due. Her i udsnit fra Nicola Grassis ‘Helligånden, engle og Jomfru Maria …’ m.fl.

Grundtvig genlæst på dagen
“Nej, mine venner! om vi derved maatte erkiende os selv for Syndere frem for alle Andre i Jerusalem, frem for alle de forrige Slægter i Menigheden, saa var der dog intet andet godt Raad end at bekiende det for os selv, for Gud og hinanden, at det er kun daarligt fat med vor Tro på den Hellig-Aand som en virkelig Person, der taler og trøster med guddommelig Livs-Kraft langt bedre, end Jesus Christus kunde giøre det selv, om han var Menneske og boede iblandt os, fordi da var Aanden kun Hans, ikke vores, da var den guddommelige Trøster ikke inden i os men udenfor os.”
Citat fra Grundtvigs prædiken 4. søndag efter påske maj 1833
Ydmyghed og taknemmelighed
Forlaget Eksitensens bogserie ‘Kristendommen ifølge …’ er flere gange blevet omtalt her på hjemmesiden. Denne gang er turen kommet til Doris Ottesens ‘Tro er liv’. Doris Ottesen er forfatter og cand. theol. og tidligere præst. “Det er svært at forkynde ydmyghed og taknemmelighed – ja, evangelium i et velfærdssamfund, hvor langt de fleste mennesker har mere end nok,” skriver hun i bogen. “Det er en gåde, men åbenbart er det sådan, at der er mindst taknemmelighed der, hvor der er mest at være taknemmelig for.”
Om lykken
Om lykken skriver hun tilsyneladende selvmodsigende: “Livet er fuld af sorg,” og tilføjer: “Men bortset fra at lykken ikke er en tilstand, men i heldigste tilfælde øjeblikke, der vederfares en, så er lykken ikke essensen af, hvad mennesker skal ønske eller stræbe efter. Derimod skal vi gøre det så godt, vi kan i det menneskelige fællesskab, vi lige nu befinder os i, hvad enten det måtte være perifert eller tilfældigt eller nært og livsvarigt.”
Om tvivlen
“Hvis tvivlen er en del af mit trosunivers,” skriver hun videre, “så er det udelukkende som tvivlen på, om jeg helt har fattet den kærlighedsfortælling, som jeg må være en del af – og om jeg er taknemmelig nok for det.”
Om barmhjertighed
I bogen har Ottesen en henvisning til den svenske forfatter Kerstin Ekman. Hun fik stillet spøgsmålet: “Hvad mener du, at meningen med tilværelsen er?” Det er jo et ret stort spørgsmål, men Kerstin Ekman kunne svare kort og præcist: “Det at vi kan vise barmhjertighed, for det er det vi kan.” Måske var svaret en anelse for kort, så det uddybes således: “Vor fornemste opgave som kristne mennesker er, at vi er i stand til at vise barmhjertighed, ja, at det netop er denne evne, der gør os til mennesker. En evne som hæver os op over naturen, hvor der ikke er råd til barmhjertighed.”
Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft
Vi synger følgende salmer:
DDS 721 – Frydeligt med jubelkor
DDS 218 – Krist stod op af døde
DDS 305 – Kom, Gud Helligånd, kom brat!
DDS 294 – Talsmand, som på jorderige
DDS 474 – Jesus Krist, du gav mig livet
DDS 234 – Som forårssolen morgenrød