Helligtrekongers søndag

Helligtrekongers søndag

Dato: 5. januar 2025 kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Grundtvigs salme til helligtrekonger
Mattæus er den eneste af evangelisterne, der beretter om de vise mænd fra Østerland. I dagens prædikentekst mødes de først med Herodes, og derefter finder de frem til stalden med Jesusbarnet, hvorefter de drager bort uden at vende tilbage til Herodes. Det er den tekst, Grundtvig skriver sim julebørnesalme ‘Dejlig er den himmel blå’ over, krydret med lidt ekstra legendestof. Oprindeligt skrev han 19 vers – det er de 19 vers valgmenigheden bruger juleaften som udgangssalme, udgang bogstaveligt talt, så alle kan nå ud af kirken, inden det sidste vers er sunget.

Billedet er skabt af Bjørn Nørgaard til ‘Dejlig er den himmel blå’ i bogen ‘Min første salmebog’.

Velbevaret poetisk friskhed
I Den Danske Salmebog er antallet af vers skåret ned til syv. Det er den oprindelige salmes vers 1, 3, 5, 11, 18 og 19. For de syv vers’ vedkommende er der ikke (bortset fra ændring til nutidig retstavning) ændret i vers 1 til 3, vers 4 og 5 er ændret en del, mens vers 6 og 7 kun er ændret ganske lidt – og det er Grundtvig selv, der har lavet ændringerne. Det må siges at være ganske imponerende, at sproget kan stå så poetisk friskt i betragtning af at salmen er skrevet i 1810.

Et opgør med “de stillestående vande”
I ‘Dansk Salmehistorie’, hvor alle 19 vers kan ses, beskrives Grundvigs første forsøg på at skrive salmen:

“Vi har en seng så bred og stor,
og sengen er den vide jord,
der må vi alle hvile.”

Det begynder ikke så godt, anføres det, men jordens seng var “himmelseng” og “den himmel er så dejlig blå.” Grundtvig kasserer sit første forsøg, men tager salmen op igen senere med større inspiration. Han kaldte salmen ‘De hellige tre konger – en barnesang’. Den (eller størstedelen af den) er skrevet umiddelbart inden, Grundtvig gennemlever en stor livskrise, og det bliver hans første rigtige salme. Den er skrevet i et forsøg på at genindføre fortællende evangeliesalmer og bibelhistorisk sang – sange som han betegnede som en “rislende bæk” i modsætning til det, der på det tidspunkt var blevet det almindelige: det abstrakte og idemæssige, som Grundtvig modsætningsvist betegnede som “de stillestående vande.” Salmen er både blevet oversat til tysk: ‘Blauer Himmel ist so schön’; norsk: ‘Fager er den himmel blaa’; svensk: ‘Härlig är Guds himmel blå’.

Sangværket
Grundtvigs livskrise havde været på vej i månederne inden han skrev salmen, men bagefter blussede krisen kraftigt op og kulminerede, da han var på vej hjem til sine forældre i Udby for at aflaste sin far i præstegerningen. Faderen nægtede dog at godtage, at sønnen skulle være blevet sindssyg, for som han sagde: “Min søn er ikke sindssyg. Han har anfægtelser.” Grundvig kom heldigvis over det og fik skrevet en overvældende mængde salmer: Fx udkom i 1837 hans ‘Sangværk til den danske kirke’. Det indeholdt 401 salmer, som han havde skrevet (digtet, gendigtet, oversat) på blot ét år.

Og hvad var formålet da med alle disse nye salmer? Det har Johannes Møllehave klart udtrykt med disse ord, som kunne være Grundtvigs egne ord på nutidsdansk: “Salmerne skal være jubelsange. Man skal kunne høre, at den som synger er gået fra døden til livet. Det er ikke nok at udtrykke et suk efter forløsning fra denne tilværelse, det kommer der ikke en salme ud af.”

Højskolesangbogen
I løbet af 1800-tallet bliver ‘Dejlig er den himmel blå’ optaget i en række salmesamlinger, men først i 1953 kommer den med i Den Danske Salmebog. Hvad så med Højskolesangbogen, kunne man spørge. Den højskolesangbog, vi kender i dag, udkom første gang i 1894 under navnet ‘Sangbog udgivet af foreningen for höjskoler og landbrugsskoler’ (Nutzhorns Sangbog). Jeg har haft mulighed for at se efter i 5. udgave fra 1906, og her er salmen med – dog kun med 6 vers. I 6. udgave er et syvende vers kommet med. Sangbogen havde en konkurrent i ‘Sangbog for den danske folkehöjskole’. Den udkom fra 1888 til 1924. Her er salmen med i en udgave fra 1897 med syv vers.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft med hjælp fra ‘Danske salmer’ af Johannes Møllehave, 2007; ‘Solskin og Lyn – Grundtvig og hans sang’ af Ebbe Kløvedal Reich, 2000; ‘Dansk salmehistorie bd. 1’ af Anders Malling, 1962; Salmehåndbog bd. 2 af Jørgen Kjærgaard, 2003.

Vi synger følgende salmer:
LU 826 – Står så ofte og ser mod din himmel
Løsark – Et lysglimt i universet*
DDS 69 – Du fødtes på jord
Løsark – Syng for alverdens urolige hjerter
DDS 29 – Spænd over os dit himmelsejl
LU 827 – Usynlige**

* Fra Lisbeth Smedegaard Andersens nyudgivne bog ‘Lysets vinger over dig Salmer og sange’
** Melodi HS 65
(LU=Lysets utålmodighed. HS=Højskolesangbogen)