1. søndag efter helligtrekonger

1. søndag efter helligtrekonger

Dato: 12. januar 2025 kl. 10.

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Denne søndag kan der vælges mellem to prædikentekster: Lukas 2,41-52 med beretningen om Jesus i templet som 12-årig og Markus 10,13-16, hvor Jesus siger: “Lad de små børn komme til mig.” Teksten om Jesus i templet findes kun hos Lukas, mens Markus’ tekst også findes hos Mattæus og Lukas, men mindre udførligt.

Kristus blandt de lærde. Antageligt malet af elever af Bernat Martorell i 1400-tallet.

Billedet viser øjeblikket, hvor Maria og Josef finder Jesus i templet efter at have ledt i flere dage. Jesus er i færd med at undervise de lærde i et middelalderligt udseende klasseværelse. De sidder som skoleelever, der har slået op i deres skolebøger. Jesus står nærmest med en løftet pegefinger, idet han siger til sine forældre: “Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?”

Jesus med de små børn. Relief i Vejstrup Valgmenighedskirkes kor udført af Gunnar Hansen.

Lysets vinge over dig
Vi synger ofte salmer af Lisbeth Smedegaard Andersen i valgmenigheden. Hun har skrevet 21 af salmerne i salmesamlingen Lysets Utålmodighed (2011). Desuden har hun 7 salmer i Den Danske Salmebog (2002), og også i Højskolesangbogen (1920) er hun repræsenteret med 7 tekster. Lisbeth Smedegaard Andersen, der er født i 1934, har netop udgivet en ny salmesamling med salmer, hun har skrevet inden for de sidste 10 år: ‘Lysets vinge over dig’. I bogen skriver hun, at hun er temmelig længe om at skrive en salme. Ikke desto mindre indeholder bogen 128 salmer foruden 7 sange. Det bliver jo til et gennemsnit på godt 12 salmer om året eller en salme om måneden. I bogen er alle salmerne tilmed forsynet med noder. Salmemelodierne er komponeret af 21 forskellige komponister.

Ikke gentage tankeløst
Lisbeth Smedegaard Andersen skriver, at hun i begyndelsen havde en følelse af, at man skulle undskylde, at man vovede at skrive en ny salme, når man tænkte på, hvad de gamle, ærværdige salmedigtere havde præsteret. Men sådan føler hun ikke længere. Hun mener, at der er brug for nye tidssvarende salmer, der bygger på nutidig teologi og de ændrede samfundsforhold. “Nye salmer skal bygge på traditionen, men ikke tankeløst gentage den.” En salme skal kunne indgå i gudstjenestens liturgi og “tale klart til den kristne tro, vi bekender os til. Derfor skal den have teologisk substans …” En salme skal være skrevet på en sådan måde, at den giver plads til den syngendes egen tro og eftertanke – “… de skal være så poetiske, at man kan blive ved med at glæde sig over billedsproget og få nye indsigter, når man synger dem.”

Her hvor Helligånden væver fællesskabets stærke bånd
Lisbeth Smedegaard Andersen erkender, at det aldrig lykkes helt at skrive den perfekte salme – “… derfor må vi blive ved med at skrive nye salmer, så vi kan holde rummet mellem himmel og jord åbent og takke Gud for livet og for alt, hvad han har givet os.” Bogens titel kommer fra morgensalmen ‘Den søndagsstille morgen’, som handler om at være til gudstjeneste: “Her hvor Helligånden væver fællesskabets stærke bånd.” Salmens sidste vers er et halvvers og lyder sådan:

Din fremtid ligger
åben Kristus
følger dig på vej
Guds velsignelse er lysets
vinge over dig.

En overjordisk salmekatedral
En anden nulevende og i valgmenigheden meget anvendt salmedigter er Iben Krogsdal (født 1967). Hun debuterede for sent til at kunne være med i salmebogen. Til gengæld har hun 9 salmer med i Lysets utålmodighed og er også godt repræsenteret i andre salme- og sangbøger. Hun fortæller*), at for hende er en salme en stram form for det gådefulde, en indramning af det kæmpestore, en rytme fra evighed til evighed. Den mindste tekst om det største. “Jo ældre en salme er, og jo flere der har sunget den op gennem tiden, jo smukkere bliver den. Salmer er overleverede åndelighedsformer …” Men hun er også åben for, at der hele tiden skrives nye salmer. Fornyelse er ikke manglende anerkendelse af de gamle, men man skal ikke lave fornyelse for fornyelsens skyld. Hun forestiller sig, at for hver god salme, der ser dagens lys, bliver der skrevet 100 dårlige. Iben Krogsdal giver udtryk for, at hun føler, at hun træder ind i en overjordisk salmekatedral, når hun synger salmer. “Det er derfor mange af os uden videre – og på få, mirakuløse sekunder – kan synge os kristne.”

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

*) I bogen ‘Det utrolige’ 2024. En bog i bogserien ‘Kristendommen ifølge …’

Vi synger følgende salmer:
LU 801 – En morgenstund med sne
DDS 28 – De dybeste lag i mit hjerte
LU 827 – Usynlige (mel. HS 65)
DDS 674 – Sov sødt, barnlille!
DDS 69 – Du fødtes på jord
Løsark – Det var så forunderlig klart i nat*)

*) Findes i salmesamlingen ‘100 salmer’ med noder.
(LU=Lysets utålmodighed, HS=Højskolesangbogen)