Dato: 1. september 2024 kl. 14

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

I dennes søndags evangelietekst helbreder Jesus en syg mand (Johannes 5,1-15). Helbredelsen foregår denne gang på en tilsyneladende enklere facon end den tidligere omtalte helbredelse af den døve mand i indlægget vedr. den 12. søndag efter trinitatis.

“Rejs dig! Tag din båre og gå,” siger Jesus blot denne gang. På billedet ser de syge ellers rimelig sunde og raske ud, om end manden, der står over for at blive helbredt, ser noget afkræftet ud. Det skyldes datidens normer om, hvordan et maleri skulle se ud, hvor det æstetiske udtryk var i højsædet, så det gik ikke an at udpensle sygdommene på alt for naturalistisk vis.

Søren Ulrik Thomsen
I det følgende vil jeg beskæftige mig lidt mere med forfatteren Søren Ulrik Thomsen. Jeg har citeret ham fra bogen ‘Tro mod ritualet’ før. (Se evt. citaterne ved at bruge hjemmesidens søgefunktion.) Han fortjener, at der bringes lidt flere citater fra denne bog. Indledningsvist har han nogle bemærkninger om religion og fornuft: “Religion handler om det, der ikke kan ændres, politik om det der kan ændres …” og “Fornuften begriber verden, religionen forholder sig til det ubegribelige.” Eller sagt på en anden måde: “Troen retter sig ikke mod det, vi ikke ved, men mod det vi umuligt kan vide.” Han er derfor ikke tilhænger af, at tro og politik blandes sammen. Der kan til tider være en sammenhæng mellem hans tro og hans politiske synspunkter, men en sådan sammenhæng kan ikke bruges i den offentlige debat som et argument. Det ville også, mener han, være galt ud fra en religiøs betragtning, eftersom han derved ville tage Guds navn forfængeligt, idet han således gjorde sin egen mening absolut ved at hævde den begrundet i religionen. Nedenfor vil der uden citationstegn blive knyttet flere af Søren Ulrik Thomsens betragtninger til nogle udvalgte stikord.

Himmel og jord
Jeg tror på himlen og jorden, men ikke på alt det mellem himmel og jord.

Det kirkelige
Man skal forholde sig til det kirkelige, ellers tager noget andet over.

Sonofferet
For mange så afgjort det sværeste at forstå, og selv skulle jeg gå årevis i kirke før pointen i denne tanke begyndte at dæmre for mig. Religiøs først – og kristen så!

Højmessen
Den eneste måde at lære højmessens opbygning at kende på er ved igen og igen at deltage i den, og det er rent ud forbløffende, hvordan en begivenhed, der i begyndelsen kan opleves som temmelig intetsigende, umærkeligt bliver rigere og rigere for hver gang, den gentages, modsat de fleste andre fænomener, der uanset hvor herlige de fremstod ved første møde uvægerligt taber i intensitet ved gentagelse.

Arvesynden
Hvad ligger der i arvesyndstanken andet end, at det simpelthen er et menneskeligt vilkår at begå fejl, og at jeg ikke synder, fordi jeg er mig, men fordi jeg er et menneske?

Taknemmelighed
Jeg synes selv, at jeg skulle blive alt for gammel, før jeg indså, at det aldeles ikke er en selvfølge at få et liv, der i alle henseender er så rigt som mit, og jeg synes, at jeg barnagtigt har fokuseret på dét, der gik min næse forbi, i stedet for at værdsætte alt dét, jeg har fået.

Tro
Livet er en gave, og som jeg læser evangelierne, rummer denne gave kun én fordring, nemlig at man tror, hvilket ikke udelukker, at troen medfører en etik: “I har fået det for intet, giv det for intet!” som der står i Matthæusevangeliet. Dette skriftsted må jeg minde mig selv om, hver gang jeg begynder at rase og flæbe over, at andre mennesker ikke giver mig, hvad jeg synes, de skylder mig, for allerede da jeg blev født, fik jeg det hele uden at have gjort noget som helst for at fortjene det.

Omvendt
Ordlisten kunne gøres endnu længere, men hele bogen skal jo ikke citeres her. Dog vil det måske være passende at afslutte med bogens første fire linjer:
“Selv begyndte jeg ikke at gå i kirke, fordi jeg var troende, men omvendt: Troen har jeg fået ved at deltage i gudstjenesten, som har fået uvurderlig betydning for mig.”

Sammenfattet af Steen Pilgaard Toft

Der synges følgende salmer:
Løsark – Endnu er det sommer
DDS 658 – Når jeg er træt og trist (på Lunderskovs melodi)
Løsark – Fra vest står blæsten ind”
DDS 157 – Betesda-søjlernes buegange
Løsark – Igen berørt
DDS 728 – Du gav mig, o Herre