Dato: 25. august 2024 kl. 10
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.
Søndagens evangelietekster er lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Lukas 10,23-37) og Zebedæussønnernes mor, der har følgende bøn til Jesus: “Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.” (Matthæus 20,20-28)
Et omvendt svar?
Anledningen til, at Jesus fortæller lignelsen om den barmhjertige samaritaner, er nogle spørgsmål fra en lovkyndig jøde, der vil sætte ham på en prøve. Ordvekslingen mellem den lovkyndige og Jesus minder os om, at ordene at ‘du skal elske din Gud Herren af hele dit hjerte’, og ‘du skal elske din næste som dig selv’ ikke er noget Jesus har fundet på. Den lovkyndige citerer dem her fra Mosebøgerne, men han har nok en anden opfattelse end Jesus af, hvem næsten er. Da han spørger Jesus om, hvem det er, giver Jesus ham tilsyneladende et omvendt svar, der kunne lyde som om, at næsten ikke er den, der bliver hjulpet, men den der hjælper. Men ordet næste må være gensidigt, lige som ordet ven. Hvis A er ven med B, er B jo også ven med A, ellers giver det ikke mening. Ifølge Matthæus skal vi endog elske vores fjender, og Paulus pointerer, at kærligheden ikke gør næsten noget ondt. Derfor er kærligheden lovens opfyldelse. På den måde må menneskene selv regne ud, hvordan de skal opføre sig – kærligheden kan ikke omskrives til en lovbog, der gælder i alle situationer.
Du skal dele dine lykker
Iben Krogsdal har en sang i Højskolesangbogen med netop titlen ‘Du skal elske din næste som dig selv’, hvor hun bl.a. skriver: “Du skal bære de andres himmelhvælv/ du skal dele dine lykker/ ud i tusindvis af stykker.” “Du har døgnvagt på din egen sjæls hotel.” “Du skal ud og mærke efter:/ Hvem har brug for dine kræfter?” Det kan diskuteres, hvor bredt begrebet ‘ens næste’ skal fortolkes. Gælder det alle og enhver – også dem på den anden side af jorden, som man aldrig har mødt? Carl Emil Petersen har et indlæg i Højskolesangbogen om dette. Der er tale om sangen ‘Frit land’, hvor han i vers 4 skriver:
Tilgiv mine øjne
De ser kun fra næsen ned
hvordan sku’ jeg ku’ bære hele kloden på mit skød?
Hele verdens smerte kommer ikke mine ved
frit land, frit land, mit land.
Selvom det er rigtigt, at man ikke kan bære hele klodens problemer på sit skød, må man nok opfatte verset som dybt ironisk ment. Næstebegrebet kan også gøres for snævert.
Skrevet af Steen Pilgaard Toft
Der synges følgende salmer:
LU 827 – Usynlige (på Katrine Muffs melodi fra Højskolesangbogen)
DDS 502 – Jeg har en angst
LU 826 – Står så ofte og ser mod din himmel
DDS 674 – Sov sødt barnlille
DDS 367 – Vi rækker vore hænder frem
DDS 41 – Lille Guds barn
(LU=salmesamlingen Lysets utålmodighed)