Dato: 17. marts kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/ te i Kirkehuset.

‘Er der virkelig bare hende?‘
Retshistorikeren Ditlev Tamm har i sin bog ‘Frygt ikke, tro kun’ (bogen er udgivet i serien Kristendommen ifølge …) skrevet, at han holder meget af Simone Martinis billede Bebudelsen (Annunciazione) fra 1300-årene. “Ærkeenglens lidt skeptiske smil – er det virkelig bare hende, der skal føde Guds søn? Og Marias egen generthed og overraskelse – nej, det her kan ikke passe, det er ikke mig, han mener – er ubetalelige i deres præcise udlevering af, hvor skrøbelige parterne i denne ret grundlæggende og stiftende begivenhed i kristendommens historie egentlig er.”

Vi vil ikke søge at forklare
Billedet er også beskrevet i Erik Ågårds bog ‘Den kristne tro – en lille bog om trosbekendelsen’. Her skriver han: “Hvordan Jesus blev undfanget, vil vi slet ikke søge at forklare, for det går langt over vor forstand. Vi nøjes med at sige, at det skete ved Guds ord. (…) Vi ser englen komme til den forskrækkede Maria med budskabet om, at hun skal blive mor for verdens frelser, og et gyldent skriftbånd med dette guddommelige budskab løber fra englens mund til Marias øre. Øverst i den midterste spidsbue ses samtidig Helligånden i en dues skikkelse bane sig vej fra himlens engleskare ned over Maria.”

Det er ikke et eventyr
I marts 1948 på Marias bebudelsesdag holdt en af de fire store Århusteologer, Johannes Sløk, en prædiken, hvorfra der her skal bringes et par udpluk: “… her er der tale om at prise Maria lykkelig, fordi hun er den ringe, blev født som den ringe, levede som den ringe, aldrig blev andet end den ringe; det er evangeliets vane at prise dén lykkelig, der ikke er lykkelig, at prise den ringe og fattige lykkelig. Det er ikke et eventyr for eksempel om prinsessen på ærten, der kan mærke ærten og derfor får prinsen. Men der er tale om den fattige pige, der bliver ved med at være en fattig pige, og netop derfor prises lykkelig – det er jo meningsløst og af den grund evangelisk.”
Herefter polemiserer Sløk lidt mod katolicismen, der har forandret evangeliet til eventyret om den fattige pige, der blev rig, askepot, der blev prinsesse. Sløk fortsætter: ” Ganske som Maria var den fattige og ringe og aldrig blev andet, således var Jesus den fattige og ringe og blev aldrig andet. Det er evangeliet; Jesus blev selv den fattige og ringe. (…) Kristendommen siger til mennesket, at det skal være sig selv og nøjes med Guds nåde.”

Det behagede Gud at handle sådan
Sløk afslutter sin prædiken således: “At opgive sin stræben, sine idealer, sit fromme ønske om at blive bedre og værdigere, at sige ja til livet i dets storhed og gemenhed, at sige ja til sig selv som den på én gang ædle og usle, det er evangeliets krav; at leve i øjeblikket, i nuet, optaget af de ting, der ligger for, at være bundet til det medmenneske, man tilfældigt har fået med at gøre, det fromme eller vantro menneske, man nu engang står over for, at forstå, at man er fælles med ham eller hende, hvad enten vedkommende er from eller vantro, dog er fælles med ham eller hende om Guds liv, fred og herlighed, det er kristendom. At forstå, at man ikke skal anstrenge sig for at blive retfærdig eller hellig, fordi vor retfærdighed eller hellighed alene er Jesus, er den vi ikke har noget med at gøre, den fremmede, der står helt uden for os. Det behagede Gud at handle sådan, at tage alt ansvar og al bekymring og alle gerninger fra os, selv gøre det hele, for at intet menneske skulle kunne rose sig af noget andet end Gud.”
Steen Pilgaard Toft

Der synges følgende salmer:
LU 861 – Slentrer i regnvåde parker*
Løsark – Mit sind er fuld af glæde*¤
Løsark – Maria, snart er det forår*
Løsark – Der rører sig dybt i mit hjerte*
Løsark – Efterladt på husets trappe*
Løsark – Vi synger med Maria
(LU=Lysets utålmodighed; *=Tid og Evighed – salmer og
sonetter af Lisbeth Smedegaard Andersen;
¤=melodi: Nu sommertiden kommer)