Dato: d. 13. september 2026 kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.

Kun ét er fornødent
Denne søndags prædikentekst er Lukas 10,38-43, hvor Jesus besøger Martha og Maria. Det er i denne tekst Jesus siger ordene: “Men ét er fornødent.” Martha står i køkkenet travlt beskæftiget med at forberede et måltid, mens søsteren (lillesøsteren?) Maria sidder ved Jesu fødder lyttende opmærksomt til Jesu ord.

Står Velasquez´ billede til troende, er Martha stærkt utilfreds med, at Maria ikke hjælper til, så hun spørger Jesus, om han ikke også synes, at Maria burde hjælpe med, i forventning om at han vil give hende ret. Men Jesus svarer, at Maria har valgt den gode del, og at Martha gør sig alt for mange bekymringer.

God og bedre
Niels Willert har i sin bog Kommentar til Lukasevangeliet valgt at oversætte lidt anderledes, samtidig med at han oplyser, at han oversætter så tekstnært som muligt. I stedet for ‘den gode del’ skriver han ‘den bedre del’. ‘Bedre’ er jo 2. grad af ‘god’, så det må betyde, at Martha udfører den gode del, mens Maria har valgt den bedre del, som ikke skal tages fra hende. Jesus kunne sagtens mene, at den gode del heller ikke skulle tages fra Martha, men det var ikke da nødvendigt at være så urolig for så mange ting.

Det er kun Lukas, der bringer denne episode. I Johannes 12,1-11 får Marta og Maria (og Lazarus) også besøg af Jesus. Men der sker der noget ganske andet.

Idel lidelse, Qual og elendighed?
Knud Hansen skriver lidt om det ene fornødne i sin bog Forargelsen: “”Det ene fornødne” er ofte betegnet som et rammende udtryk for, hvad Jesus ville. Tag den med ro, siger han til Martha, der har travlt i køkkenet med at varte ham op, det er jo slet ikke nødvendigt med alt det, du stiller på bordet. Et er fornødent – at være lydhør over for det, livet forlanger af dig fra øjeblik til øjeblik.” Det kan så drives til yderligheder, kan det forstås af det, Knud Hansen skriver efterfølgende. Eneboere og munke m.fl. der har forstået det som et krav om verdensforsagelse. Det gælder også Søren Kierkegaard, der i den sidste halvdel af sit forfatterskab definerer kristendommen som det “at afdøe fra Verden:” Knud Hansen citerer ham for følgende: “Christendommen vil frelse hver enkelt, men den lægger ingenlunde Dølgsmaal paa, at naar der skal gøres Alvor hermed, bliver dette Liv lige det stik Modsatte af hvad et Menneske har Smag og Sands for, idel Lidelse, Qual, Elendighed.” Knud Hansen mener herom, at Kierkegaard siger nogenlunde det modsatte af, hvad Jesus siger. Knud Hansen skriver: “Det er ikke syndigt at elske livet, det er syndigt ikke at elske det højt nok.”

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft