Dato: søndag d. 6. april 2025 kl. 14
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.
Mariæ bebudelsesdag er en ganske særlig dag, som leder frem til Jesu fødsel. Derfor er der i gudstjenesten, foruden fællessalmer og søndagens fine tekster, lagt særlig vægt på sangen, bl.a. de smukke Mariasalmer Denne søndag har vi besøg af Thea Boel Gjerum, der vil medvirke i flere musikalske indslag ledsaget af vores organist, Mads Klindt Poulsen
Denne søndags prædikentekst er Lukas 1,26-38. Englen Gabriel sendes fra Gud til en jomfru ved navn Maria: “Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.”
Eva og Maria
Lisbeth Smedegaard Andersen bruger ovenstående billede i sin omtale af bebudelsen i sin bog ‘Bibelens kvinder’. Billedet rummer to fortællinger: en fra Det gamle testamente og en fra Det nye testamente. Til venstre ser vi Adam og Eva, der af en engel drives ud Paradisets Have, og til højre selve bebudelsen. Det er kvinder, der spiller hovedroller i de to fortællinger: Eva, der lokker Adam til at spise af den forbudne frugt, og Maria, der siger ja til at føde Guds Søn. “Men,” skriver Smedegaard, “hvis Jesu holdning til kvinder virkelig skulle slå rod i et stærkt patriarkalsk samfund, og hvis deres vidnesbyrd om hans opstandelse skulle være troværdigt, så måtte selve grundmyten om kvindens rolle ved syndefaldet ændres. Og det er det, Lukas gør ved at sætte bebudelsen til Maria først i sit evangelium.” Kvindebilledet i det gamle testamente får nu modspil med Maria, der er lydig over for Gud. Smedegaard påpeger, at Maria således bliver et forbillede for alle kristne, der i dåben siger ja til Gud og stiller deres liv i hans tjeneste. Nu kan ” … Gud begynde en ny historie, hvor den straf, der ramte mennesker efter syndefaldet, afløses af tilgivelse og nyt liv.” Det må dog siges, at det nye kvindesyn havde trange kår med hensyn til at brede sig ud til kvinder generelt. Smedegaard giver et eksempel fra en udtalelse af kirkefaderen Tertullian (ca. 160-225). Han skal dog kun have ganske kort taletid her: “Er du ikke klar over, at Eva er dig? Den forbandelse, Gud udtalte over dit køn, vejer stadig tungt på jorden (…) Du er djævelens port, du vanhelligede det skæbnesvangre træ …”
Billedets symboler
Lisbeth Smedegaard Andersen beskriver detaljerne i billedet. De kan være lidt svære at se i gengivelsen, men lysstriben fra stråleglansen i øverste venstre hjørne udsendes af Guds hånd. I lysstriben ses Helligånden på vej mod Maria i form af en due. Der ses også en anden fugl på billedet, en svale, som sidder på søjlekapitælen som et symbol på foråret – læs: nyt liv og opstandelse. Farverne på Maras kappe forklares: blå for troen og evigheden, rød for kærligheden og det grønne i kanterne står for håb og vækst. Desuden gøres der opmærksom på, at Maria gengælder englens hilsen ved også at lægge sine arme over kors på brystet og læne sig en smule frem. Hun ‘spejler’ englens hilsen. På denne måde viser hun både lydighed og et tegn på det kommende barns korsfæstelse.
Desuden omtaler Smedegaard englens og Marias ansigter som nærmest anonyme. Angelicos tanke har ikke været at skildre Maria som en smuk, ung kvinde på et afgørende sted i hendes liv, men at skildre hende i hendes rolle som den lydige ‘Eva’ i modsætning til den ulydige Eva.
Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft
Vi synger disse fire salmer af Lisbeth Smedegaard Andersen:
Slentrer i regnklare parker (LU 861)
Maria, snart er det forår*
Der rører sig dybt i mit hjerte**
Efterladt på husets trappe**
LU=Lysets utålmodighed
* Findes i ‘100 salmer’ og ‘I tid og evighed’
** Findes i ‘I tid og evighed’