Dato: 27. april 2025 kl. 10
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.
Denne søndags prædikentekst er Johannes 20,19-31. Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været til stede, da Jesus efter opstandelsen havde vist sig for disciplene, så han var ikke meget for at tro dem, da de sagde:
– Vi har set Herren.
Thomas svarede:
– Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke.
Otte dage senere står Jesus atter blandt disciplene, og han siger til Thomas:
– Ræk din finger frem. Her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende.
Thomas udbryder:
– Min Herre og min Gud!
Rembrandts version
På Rembrandts billede (1634) ser Thomas dog ud til at være overbevist alene ved synet af Jesu sår. Han ser bestemt ikke ud til at have lyst til at røre naglemærkerne og såret i siden. Han er overbevist. Det er ikke usandsynligt, at det er Johannes, der er afbildedet sovende nederst i maleriets højre hjørne. Den sovende ser ingenting, og det kan illustrere de følgende ord af Jesus:
– Salige er de, som ikke har set og dog tror.
Caravaggios version
Nogle år tidligere (ca. 1603) har Caravaggio malet et tilsvarende billede, men her nøjes Thomas ikke med at se. Han har fingeren helt inde i såret i Jesu side, samtidig med at Jesus holder om hans håndled. For at hjælpe? For at holde igen? For at tvinge? Næppe det sidste, hvis man tager udtrykket i hans ansigt i betragtning. Såret studeres intenst af Thomas og to andre disciple. Ja, beskueren af billedet tvinges nærmest til at studere med. Det er bemærkelsesværdigt, at Thomas både siger ‘min Herre’ og ‘min Gud’ til Jesus. Det tilkendegives således direkte her, at Jesus er Gud.
Tvivleren/tvivlerne
I teksten kaldes Thomas også Didymos, som kunne betyde ‘dobbelt’ (på engelsk kaldes han the Twin). Dobbeltheden kunne være tvivlen. Så Thomas skulle repræsentere alle tvivlere. Det er måske ikke ganske retfærdigt, for de andre disciple havde også været tvivlere, hvis det ikke var fordi, de havde set Jesus. Dog havde de ikke forlangt at røre sårene. De tre andre evangelister nævner ikke Thomas som den, der skulle være den særligt tvivlende. De nævner derimod, at flere af disciplene tvivler. “Han bebrejdede dem deres vantro og hårdhed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham opstanden.” (Markus 16,14) “Hvorfor er I forfærdede? og hvorfor opstiger der tvivl i jeres hjerter?” (Lukas 24,38) “Og da de så ham, tilbad de ham, men der var nogle, der tvivlede.” (Matthæus 28,17) Men vi skal nok ikke tro, vi selv er bedre en Thomas. Vores thomastro minder Lisbeth Smedegaard Andersen os om i sin salme 248: ‘Med thomaskravet står vi her’ vers 5:
Her er det tunge glædesbud,
hvis pris, min Herre og min Gud!
til bunds du selv kun kender.
Her får du for dit liv, dit blod
min thomastro, mit svage mod
– og gir mig dine hænder.
Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft
Vi synger følgende salmer:
DDS 724 – Solen stråler over vang
Løsark – Lad morgengryet finde*
DDS 249 – Hvad er det at møde den opstandne mester
DDS 248 – Med thomaskravet står vi her
Løsark – Igen berørt**
Løsark – Han gik langs søen***
* Fra samlingen Lysets vinge over dig af Lisbeth Smedegård Andersen. Mel. LU 834: Når vinterstorme hærger. Se tekst herunder.
** Fra 100 salmer
*** Fra samlingen I tid og evighed af Lisbeth Smedegaard Andersen
