Dato: 30. marts 2025 kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Denne søndags prædikentekst er Johannes 6,1-15. Jesus står for at skulle bespise en stor folkeskare, der er fulgt efter ham. Heldigvis er der en lille dreng til stede, som har fem bygbrød og 2 fisk. Dem deler Jesus ud af til alle er mætte, og disciplene kan bagefter samle resterne sammen. I alt 12 kurve med bygbrød.

Thormod Kiddes tegning fra ‘Det nye testamente’ genfortalt af Anna Sophie Seidelin indeholder kun syv kurve, men det er ikke en tællefejl, for både Matthæus og Markus fortæller om – foruden den samme historie som Johannes – et senere bespisningsunder, hvor der bliver netop syv kurve til overs. Der skal ikke gå noget tabt, og det skal måske ses som et billede på, at heller ingen af Jesu følgere skal gå tabt.

Kirketårne
Nu videre til et andet emne, nemlig kirketårne. I første omgang tårnet på Vejstrup Valgmenighedskirke. Som omtalt på generalforsamlingen d. 22. marts, er der sat penge af til reparation af nogle af tårnets fuger, specielt nogle fuger, hvor der er indlagt noget jern. Hvilken funktion dette jern har haft vides ikke præcist, men for at forstå lidt af baggrunden herfor, skal vi tilbage til kirkens opførelse i 1874/75.

Dyr besparelse
Anders Nørgaard, som var valgmenighedens præst i årene 1917 til 1943, har i sin bog ‘Vejstrup Valgmenighed og dens forhistorie’ (1925) skrevet følgende: “Det var oprindeligt meningen, at tårnet skule have været 12 fod højere, end det blev. Peder Rasmussen, Oure Mark, der efter arbejdets fordeling skulle have tilsynet med tårnets opførelse, fik en dag den ide, at tårnet nu var højt nok, skønt tegningen forudsatte, at det skulle være tolv fod højere. Han fik de andre medlemmer af byggeudvalget til at gå ind derpå. Motivet til denne afkortning af tårnet var, efter hvad der er mig meddelt af mine gamle hjemmelsmænd, sparsommelighedshensyn. For en senere slægt, der ville have tårnets højde til at svare til kirkens øvrige dimensioner, blev denne sparsommelighed kostbar.

Tårnhøjden øges
I 1924 trængte tårnet til en reparation; der var råd i noget af træværket. Det drøftedes så, om man skulle nøjes med en reparation, eller om man skulle give tårnet den højde, som oprindeligt var planlagt. Man blev enige om, at tårnet skulle bygges 4,5 meter højere. Det var ved den ombygning, at jernet blev indlagt. Nu er de manglende 12 fod lidt mindre end 4,5 meter. Begge mål stammer fra Nørgaards bog. Umiddelbart ser det ud fra ovenstående billede af tårnet ikke ud til, at forhøjelsen er 4,5 meter, hvis man bedømmer det ud fra forskellen på de anvendte mursten, men højere blev tårnet i alle tilfælde.

Indadvendt/Udadvendt
I Fyns Stiftsbog 1990 har arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen skrevet en lille artikel om kirketårne. De tidligste kirker i Danmark havde slet ikke tårne. De var kullede. Det var indadvendte huse. Højtsiddende, små, romanske vinduer lod lys trænge ind gennem farvede glas, der åndeliggjorde lyset. Det ændrede sig med gotikken, hvor lyset fik lov at strømme ind. Kirkebygningerne blev udadvendte, og tårnene dukker op i landskabet. For nogle var det med tårnene noget nymodens pjat. Man skulle ikke bygge babelstårne.

Tårnenes funktion
Det er nærliggende at tænke, at formålet med tårnene var, at herfra skulle klokkernes kimen bedre kunne spredes ud over sognet, men noget tyder på, at det ikke nødvendigvis var det oprindelige formål. Man kan nemlig se, at mange tårne er blevet ombygget for at få plads til klokkerne. Nogle er endda ombygget, fordi de ikke var bygget solidt nok til at kunne modstå de kraftige vibrationer fra klokkerne.

Hvis man skal forestille sig, hvilke andre funktioner tårnene var tiltænkt, kunne man pege på følgende: vagttårne, tilflugtssteder, demonstrering af kirkeejerens status, oplagringssted for tiendekorn, gravkapel og dåbskapel.

Klokken kalder kvinde og mand
Selve kirkeklokken skal også have nogle ord med på vejen. Det kunne være Ole Sarvigs ord på Sandby Kirkes klokke:

I GAMMELT KIRKELAND
KALDER JEG KVINDE OG MAND
SOM Å TIL GLÆDENS FLOD
KRISTUS OPSTOD!

Også Vejstrup Valgmenigheds klokke har en inskription. Klokken blev købt fra den nedlagte Frederiksborg Slotskirke. Den bærer Christian IV’s navnetræk og årstallet 1621. Den latinske inskription lyder:

SI DEUS PRO NOBIS QUIS CONTRA NOS

Det betyder på dansk: Hvis Gud er med os, hvem kan da være mod os. Svend Aage Nørgaard, der var valgmenighedens præst fra 1943 til 1978, skriver i bogen ‘Vejstrup Valgmenighed gennem 100 år’ (1975), at der i 1906 blev kimet så meget til ære for den afdøde Christian IX, at klokken revnede og derfor måtte omstøbes.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
DDS 330 – Du, som ud af intet skabte
HS 276 – Guds nåde er en vintergæk
Løsark – Du spør mig om håbet
DDS 637 – Du, som mætted tusind munde*
Løsark – Nadver (Så gavmildt det lyder)
Løsark – Han gik langs søen en forårsdag

* Melodi: Mads Klindt Poulsens nye og reviderede melodi. Se node herunder.