Dato: 23. februar 2025 kl. 10.

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

I søndagens prædikentekst (Markus 4,1-20) fortæller Jesu lignelsen og sædemanden. Hvis lignelsen tages bogstaveligt, er den nem at forstå, for den skildrer noget, der er velkendt for tilhørerne. Men umiddelbart efter selve fortællingen siger Jesus: “Den, der har ører at høre med, skal høre!” Deri ligger underforstået, at den overførte betydning af lignelsen, er det ikke alle beskåret at forstå. Til dem ‘udenfor’ kommer alt i lignelser. “De skal se, men intet forstå.” Problemet er bare, at kredsen omkring Jesus åbenbart heller ikke har forstået det. Derfor er Jesus nødt til at forklare de 12 apostle og øvrige ledsagere, hvad der menes.

Læs i dybden
Evangeliet er skrevet i et knapt, berettende sprog. Der gøres ikke noget ud af at beskrive personer og landskaber, og overgange fra afsnit til afsnit sker uden mange forklarende ord, men alligevel rummer teksterne langt mere, end man opfatter ved en hurtig gennemlæsning. Derfor kan der være god grund til at dybdelæse dem. Dybdelæsning er en færdighed, der frygtes at være i tilbagegang hos mange mennesker. Dybdelæsning skal trænes for at kunne fastholdes, hvis den da overhovedet er blevet opøvet. Manglende færdighed i dybdelæsning beklages af mange undervisere i uddannelsessystemet. Hvor meget får man mon ud af at gå i gymnasiet eller på universitetet, hvis man mangler den færdighed?

Vores etiske og moralske kompas manipuleres
I serien ‘Kristendommen ifølge …’ har idehistoriker mm. Agnete Braad skrevet bogen ‘Skærm ånden’. Titlen er tvetydig, for ordet skærm skal forstås i både betydningen ‘beskyt’ og som en skærm (computer-, smartphone-, tabletskærm mm.) For det er i høj grad de elektroniske skærme, der er problemet. Uden at komme specifikt ind på emnet dybdelæsning skriver hun: “Vi er, hver eneste gang vi er online, udsat for en kommerciel udnyttelse og manipulation, der forandrer vores værdier, præferencer, tidsforbrug og fællesliv. Og vores moralske og etiske kompas bliver manipuleret af nogle få amerikanske techselskaber. (…) Human etik er ikke et parameter, der er tænkt ind i de teknologiske forretningsmodeller. (…) Etik forudsætter noget ved vores tilværelse, vi er fælles om og enige om, men alle algoritmer arbejder kontra og individualiserer ad absurdium gennem personliggjort og brugergenereret indhold.”

Med hele dit ansigt
Agnete Braad understreger, at hun ikke er maskinstormer. Hun benytter sig selv gerne af de digitale teknologiske muligheder, men teknologiens økonomiske rationaler skal ikke have forrang for de etiske i forhold til at sikre sameksistens og give mennesket et godt og frit liv. Hun giver et meget sigende eksempel på, hvordan skærmen kan stå i vejen for det vigtige, udviklende nærvær med ens børn. Eksemplet er en replik fra hendes egen treårige datter, der har syntes, at moderen havde hovedet for dybt begravet nede i telefonen: “SE PÅ MIG MED HELE DIT ANSIGT!” forlangte barnet. Agnete Braad konkluderer, at vi igennem de sidste mange år har beskyttet vores børn alt for lidt i det digitale liv – og alt for meget i det analoge. Det, der bær os i verden, er jo netop det analoge i de andre, socialiteten, samfundet.

Udlignelsen af selvet
Om sin tro skriver Agnete Braad, at hun ikke er stærkt troende, men at følelsen af at livet rummer mere, end det enkelte menneske selv kan tilskrive det, er tilstede hos hende som noget selvfølgeligt. Kristne værdier har haft betydning for hende, men gennem sit arbejde med kunst har kunsthaller og kunstmuseer tilbudt hende et lige så stort åndeligt resonansrum som kirken. Det smukke og højloftede giver gode kår for den proces, som hun benævner ‘udlignelsen af selvet’. Begrebet opfatter hun positivt, idet hun skriver, at det for en stund lindrer ens bekymringer såvel som de højrøvede forestillinger om, hvor betydningsfuld man selv er.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
DDS 557 – Her vil ties
LU – Når jorden begynder at råbe
Løsark – I stilheden skærmet af Urhavets strømme*
Løsark – Utroligheds frø**
DDS 412 – Som vintergrene
Løsark – Guds nåde er en vintergæk***

(LU=Lysets utålmodighed)
* Fra salmesamlingen ‘I tid og evighed’, mel. Jakob Lorentzen – se noden ovenfor.
** Fra Kirkesangbogen, mel. Teitur Lassen
*** Fra Højskolesangbogen nr. 276 eller 100 salmer