Dato: 16. februar 2025 kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Søndagens prædikentekst er Mattæus 20,1-16, lignelsen om arbejderne i vingården. Nogle af arbejderne bliver hyret ind allerede om morgenen, og andre igen ved den 3., 6., 9. og 11. time. Det vil sige, at nogle arbejder i fulde 12 timer, mens de sidst hyrede kun arbejder i en enkelt time. Og nu bliver arbejdernes retfærdighedssans virkelig sat op prøve, da vingårdsejeren efter dagens arbejde uddeler en hel dagsløn til alle startende med de sidst hyrede, så ingen kan undgå at se det. Det skaber utilfredshed hos nogle af dem, der har arbejdet mest, men deres protester bliver blankt afvist af vingårdsejeren, for hvad er der aftalt? De først hyrede er blevet lovet en dagsløn (en denar). De næste hold er blot lovet “Hvad de har ret til.” Denne oversættelse til dansk er Mogens Müller (forfatter til bogen ‘Kommentar til Matthæusevangeliet’) ikke helt tilfreds med. Han havde fortrukket ordene : “Hvad ret er.” Forskellen kan synes ubetydelig, men pointen vil nok kunne ses i det følgende. De sidst hyrede af arbejderne er faktisk ikke blevet lovet noget bestemt på forhånd. Nåden uddeles ikke efter fortjeneste. Lignelsen handler ikke om arbejdsmarkedslogik.

De sidste og de første, de indforståede og de der ingenting har forstået
Tekstens sidste ord lyder således: “Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.” Er det mon vingårdsejeren eller Jesus, der siger disse ord? Det er muligvis underordnet, når det kommer til stykket. Under alle omstændigheder har Jesus sagt noget lignende før – faktisk allerede i det foregående kapitel – og nu siges det altså igen. Kan de da ikke snart forstå det, disse disciple? Forfatteren Tage Skou-Hansen har nærmest medlidenhed med disciplene. I bogen ‘Tolvtemanden’ (1972), skriver han, at det jo er skikkelige fiskere, Jesus taler til. “Trohjertige, jævne fyre de fleste af dem. Praktiske folk, som tager ord for pålydende. Overbegavede er de ikke. Gåderne og den åndelige snak trætter dem tit, de udmattes af den spidsfindige polemik med farisæere og skriftkloge og minder hele vejen mere om en geskæftig livvagt end en flok af indforståede. Vant til legemligt arbejde har de til stadighed også en anden døgnrytme i sig. De kan ikke holde sig vågne trods al god vilje. Ud på aftenen, når de har drukket vin, falder de i søvn og snorker som soldater. Kroppen kan ikke glemme, at den ikke skal tidligt op på arbejde.” (…) “Han er ret fræk. Den som har øren, han høre. Han kunne lige så godt have sagt: I er for dumme. Lignelser afskærer spørgsmål og slår tit på mindreværdsfølelsen. Folk skynder sig at nikke og grine indforstået, selv om de ikke har forstået en pind. Men hvem vil regnes for dum? Det er sikkert kun mig, tænker de og ser sig usikkert omkring.” Har Tage Skou-Hansen mon ret, eller sætter han det for meget på spidsen? Tja, hvis han har fat i en flig af sandheden, kan en anden en jo også godt tage det roligt. Hvis disciplene af alle ikke helt forstår, hvad Jesus mener, så er vi andre jo ret lovligt undskyldt, hvis vi også nogle gange kan komme i tvivl. Så må vi begive os til den nærmeste gudstjeneste og høre ordene udlagt af præsten.

Guds nåde bliver altbestemmende
Nu tilbage til ordene “Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.” Har lignelsen noget med tidsrækkefølgen at gøre? Næppe, men de sidste kunne jo være de undseligste, de var jo netop først blevet valgt til sidst. Er de så nærmere ved at være blandt de salige? De skal være de første, hvilket rimer på de største. Således bliver tingene endnu engang vendt på hovedet, for der er forskel på den himmelske retfærdighed og den jordiske retfærdighed. Når det gælder nåden, handler det ikke om fortjeneste, og for igen at citere Mogens Müller, så skriver han i sin kommentar: “… Guds nåde bliver altbestemmende uden derfor at blive en selvfølgelighed, endsige en rettighed.”

Sammenstillet og skrevet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
DDS 557 – Her vil ties
LU 840 – Du tog din ret
LU 824 – Det regner tit
Løsark – Guds nåde er en vintergæk
DDS 412 – Som vintergrene
DDS 14 – Tænk, at livet koster livet

(LU=Lysets utålmodighed)