Gudstjenesten d. 26. januar 2025 er aflyst pga. sygdom.

Alle er velkomne i det rige, Jesus forkynder
Denne søndags prædikentekst er Mattæus 8,1-13. Teksten indeholder to helbredelsesscener. Den første udspiller sig lige efter bjergprædikenen, hvor en spedalsk kaster sig for Jesu fødder, og senere på vejen videre beder en officer ham om at helbrede hans tjener. Det bemærkelsesværdige er måske, at den spedalske er jøde, hvilket ses af, at Jesus efter helbredelsen beder ham om at gå til præsten og følge de forskrifter, som Moses har givet, mens officeren i sagens natur ikke er jøde, og alligevel vælger Jesus at hjælpe. Hedninge er således også velkomne i det rige, som Jesus forkynder. Til officeren siger han: “Jeg vil komme og helbrede ham.” Oversættelsen fra græsk kunne også være: “Skal jeg komme og helbrede ham?” Det er den oversættelse Mogens Müller laver i bogen ‘Kommentar til Matthæusevangeliet’, 2020. Betydningen kommer her til at afhænge af, hvor i sætningen trykket lægges. Lægges trykket på ‘jeg’ vil sætningen udtrykke en undren over, at hedningen spørger ham om hjælp eller være en direkte afvisning. Lægges trykket på ‘komme’, fremstår spørgsmålet som et tilbud om hjælp. Og Müller er mest tilbøjelig til at vælge den sidste mulighed. Desuden foretrækker han oversættelsen ‘dreng’ (altså ‘søn’) frem for ‘tjener’.

Ingen har elsket livet som Kristus
Billedet ‘Kristus helbreder en spedalsk’ er malet af Niels Larsen Stevns i 1913. Det er ét af otte billeder med nytestamentlige motiver, han malede i perioden 1906-17. Han malede dem helt for egen regning og risiko. Det mente han, at han skyldte Kristus som en forpligtelse og et kors, han havde taget på sig. I et brev skriver han til en ven: “Ingen har elsket livet som Kristus, hele hans gerning var at hjælpe livet på fode.”

Ville male Kristus ind i det nye århundrede
Niels Larsen Stevns levede fra 1864 til 1941. Han ville male Kristus ind i det nye århundrede som en aktiv kraft mellem menneskene. Stevns har dog ikke fået nogen særlig plads i den nyere kunsthistorie, hvilket har undret kunsthistorikeren Mikael Wivel, der har skrevet flere bøger om kunstneren. Umiddelbart efter 1. Verdenskrig stod Stevns frem som indbegrebet af en kompromisløs kunstner, og derfor som en forgrundsfigur i dansk modernisme, skriver Wivel i bogen ‘Lysets veje’.* Så hvordan kunne det gå til, at han kunne glide så eftertrykkeligt ud, ikke bare af modernismen, men af tiden som sådan? Tidsånden har naturligvis en vis betydning. Kristne motiver var ikke i højsædet blandt de toneangivende af modernisterne, og måske var han med tiden ikke modernistisk nok og malede for illustrativt i deres øjne. Men der må også være andre grunde, mener Wivel, og han peger på, at en afgørende grund kunne være, at Stevns var svær at rubricere som kunstner. Hvilken isme-kasse skulle man putte en kunstner i, der i så høj grad var sig selv og spredte sig over flere ismer? Så var det nemmere at lade ham glide ud i glemsel.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

* ‘Lysets veje – Studier i Niels Larsen Stevns’ erkendelse’, 1998, er et suppleringsskrift til Mikael Wivels monografi ‘Lysets tøven – Niels Larsen Stevns og de store fortællinger’, 1994.