Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret

Dato: 22. november 2026 kl. 10

Bemærk: Gudstjenesten finder sted i Kirkehuset, da kirkerummet er ved at blive malet.
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.

Kom til mig
Denne søndags prædikentekst er Matthæus 11,25-30. Heri finder vi ordene: “Kom til mig, alle I, som slider jeg trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”

Jesus som trøster fra altertavlen i Nykøbing Mors Kirke malet af August Jerndorff, 1893

Teksten illustreres fint af August Jerndorff (1846-1906), som blev professor ved Kunstakademiet i København i 1901. En finesse ved maleriet er, at alle personerne på billedet er fra Nykøbing eller nærmeste omegn. Jerndorff boede i lokalområdet i to år, mens maleriet blev til. De fleste på billedet er jævne folk, bl.a. en arbejdsmand og hans hustru, en fisker, en tjenestepige, en fodermester og en murermester. Det var dog en arkitekt fra København, der stod model til Kristi ansigt.

Prøvetekst
Så udkom prøveoversættelsen af Fadervor, og det nok med flere ændringer end de fleste havde forventet. Nedenfor er prøveoversættelsen stillet op sammen med den autoriserede oversættelse – med den autoriserede i kursiv:

Vores far, / Vor Fader,
du som er i himlen! / du som er i himlene!
Lad dit navn være helligt, / Helliget blive dit navn,
dit rige komme, / komme dit rige,
din vilje ske, / ske din vilje
på jorden ligesom i himlen! / som i himlen således også på jorden;
Giv os i dag vores daglige brød. / giv os i dag vort daglige brød,
Tilgiv os vores skyld, / og forlad os vor skyld,
ligesom vi tilgiver andres skyld mod os. / som også vi forlader vore skyldnere,
Før os ikke ind i fristelse, / og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde. / men fri os fra det onde.
For dit er riget og magten og æren i evighed. / For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen! / Amen.

Vores Fader/Fader vor
Først skal det lige bemærkes, at der er to versioner af Fadervor i salmebogen. Den ene starter således: ‘Fader vor’ og bruger ordene ‘vorde’ og ‘thi’ i stedet for ‘blive’ og ‘for’. Den version, der står ovenfor, er den, der også står i Matthæusevangeliet 6,9-13, for prøveoversættelsen er jo netop kommet, fordi Matthæusevangeliet er blevet nyoversat. Og bemærk, at der er tale om en prøveoversættelse, så der er ikke noget, der ligger fast endnu. Og netop debatten om ordlyden af prøveoversættelsen kan være med til at give input til, om der skal ændres noget i prøveteksten, inden den bliver autoriseret i 2036.

oc indleed oss icke vti frestelse
Sproget ændrer sig med tiden, så for at de bibelske tekster ikke skal blive mere eller mindre uforståelige for nye generationer, er det påkrævet ind imellem at ændre på nogle ord og formuleringer. Men hvor meget har sproget i Fadervor egentlig ændret sig, siden man lavede de første oversættelser af Bibelen til dansk? På DR’s hjemmeside kan man læse otte gamle versioner af Fadervor. Den ældste er fra 1524 og ser umiddelbart svært tilgængelig ud, men det er stavemåden, der snyder. Hvis den tillempes nutidig retskrivning, ser den således ud:

“Vor Fader, hvilken du er i himlen, helligt skal gøres dit navn, tilkomme skal dit rige, vorde din vilje ligesom i himlen, så og på jorden. Giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som vi forlader vore skyldnere, og indled os ikke udi fristelse, men frels os fra det onde, thi alt riget er dit, og magten og æren indtil evig tid.”

Den er jo lige ved at kunne bruges uændret i dag. Det viser, at man i de forløbne år har været meget nænsom, når Fadervor skulle nyoversættes.

Et hurtigt blik
Et hurtigt blik ned over prøveteksten afslører umiddelbart at 1) ‘far’ i ‘Vores far’ er stavet med lille. Skal Fadervor så fremover hedde Farvor? 2) ‘vor’ og ‘vort’ er blevet ’til vores’. 3) De tre første bønner er opstillet i opremsningsform, 4) og så optræder der en sætning, hvor man kan komme i tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan sige sådan på dansk: ‘Tilgiv os vores skyld, ligesom vi tilgiver andres skyld mod os’. Det er ordet ‘skyld’, der virker lidt usædvanlig i sammenhængen.

1) De to ord ‘vores far’ er tilsammen gjort mindre højtidelige på tre måder. ‘Fader’ er blevet til det mere familiære ‘far’. ‘Vor’ er blevet dagligdagsgjort til ‘vores’, og ‘far’ er stavet med lille (hvilket ‘riget’ i øvrigt også er blevet i slutningen af bønnen). En lektor, der udtaler sig til Kristeligt Dagblad d. 11. november, påpeger, at sætningen ‘Faderen beskytte os i farens stund’, ikke længere vil kunne siges. Prøv selv: ‘Faren beskytte os i farens stund’. Men ændringen falder måske godt i tråd med, at vi har været dus med Gud i alle de tidligere versioner (Du som er i himlene).

2) Fadervor fra 1992 indeholder de højtidelige bøjningsformer vor, vort og vore. Det hedder i prøveoversættelsen nu ‘vores far’, ‘vores daglige brød’ og ‘vores skyld’. ‘Vore’ i ‘vore skyldnere’ falder bort pga. omformuleringen.

3) De tre første bønner indgår i en opremsning, idet ordet ‘lad’ også gælder for de to andre bønner. Det medfører, at nogle ord bytter plads. Det kan man problematisere, hvis det støder ens øre, for udtrykket bliver dermed mindre poetisk. Der er imidlertid et problem med disse tre bønner, for hvorfor bede Gud om noget, som allerede er gældende? ‘Lad dit navn være helligt’ – det er det jo allerede. ‘Lad dit rige komme’ og ‘lad din vilje ske’. Ja, selvfølgelig, Gud lader sit rige komme og sin vilje ske, uanset om vi beder om det eller ej. Luther er klar over, at formuleringen kan misforstås. Så han forklarer i sin lille Katekismus, at meningen er, at Guds navn skal blive helligt for den bedende. Det er faktisk tydeligst i den autoriserede versions ‘blive helliget’ i forhold til ‘være helligt’. Om de to andre bønners mening forklarer Luther, at Guds rige skal komme til den, der beder, og ligeledes at Guds vilje skal ske med den, der beder. Det kunne måske være noget, man kunne overveje at tydeliggøre om 50 år, når der igen skal nyoversættes, så det ikke kræver den ekstra forklaring, hvis ellers det er muligt, når man skal være tro over for den græske tekst.

4) Hvilke ord kan man bruge i forbindelse med ‘mod os’? Er ‘skyld’ en mulighed? Der skal være tale om noget, der er gjort mod os. Jeg kan tilgive fx bedrag, hån eller svigt mod mig, efter at jeg er blevet bedraget, hånet eller svigtet – men også efter at jeg er blevet skyldt? Ordet virker mærkeligt i sammenhængen. Men hvis man beder bønnen dagligt de næste mange år, må det vel føles naturligt til sidst. Og hvis det er en fejl, så har fejl det med at blive accepteret som rigtige, blot tilstrækkeligt mange tager fejlen til sig. Det er en af måderne sproget udvikler sig på. I nogle tilfælde må man dog sætte udvikler i citationstegn.

Frister Gud?
Luther har også blik for, at bønnen ‘Led os ikke (ind) i fristelse’ kan forekomme underlig. Gud frister vel ingen, skriver han, og forklarer, at der bedes om Guds beskyttelse for ikke at blive fristet. (Vi vil jo gerne forsage djævelen og alle hans gerninger.) Ja, det giver god mening at bede om det, men rent ordlydhedsmæssigt er det vel egentlig ikke det, der bliver bedt om. Og det ændrer prøveoversættelsen ikke på, for den udskifter blot ordet ‘led’ med ordet ‘før’. Pave Frands har været fortaler for at ændre ordlyden til: ‘Lad os ikke gå ind i fristelse’, for på den måde er der ikke tvivl om, at det er menneskets egen skyld, hvis det giver efter for fristelsen.

Diverse
Der er flere andre, måske mindre ting, der er ændret i prøveoversættelsen. Ordet ’tilgiv’ i stedet for ‘forlad’, der kunne starte en debat, om det skal hedde syndsforladelse eller syndstilgivelse. Der er byttet rundt på himmel og jord – giver det en betydningsforskel? Ordet ‘ligesom’ er brugt to gange og erstatter ordet ‘som’ – er det at overgøre tydeligheden? I den autoriserede udgave optræder himlen både i ental og flertal. Prøveoversættelsen nøjes med ental. Desuden er der lidt forskel i tegnsætningen. Det skal ikke kommenteres nærmere her. Men det er givetvis en utaknemmelig opgave at være pennefører for ændringer i en tekst, som rigtig mange mennesker har et nært forhold til. Alle tænkelige forslag til ændringer, vil blive mødt af kritik, for de oprindelige ord i Fadervor stammer jo ikke fra hvem som helst, og i øvrigt blev de heller ikke formuleret på det græske sprog, som de er overleveret i. Den grundtekst, man har at arbejde med, er jo allerede oversat en gang fra det sprog Jesus talte.

Diskussionen vil nu gå på om prøveoversættelsen er dagligdags nok, poetisk nok, højtidelig nok, logisk nok, forståelig nok, fortryllende nok m.m. Og problemet med det er, at alle de forskellige synsvinkler kan være rigtige på samme tid.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft