Dato: 23. august 2026 kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.

Jonastegnet
Denne søndags prædikentekst er Matthæus 12,31-42. Teksten består af flere dele, men her skal kun nævnes det, der omhandler jonastegnet. Jesus taler med nogle skriftkloge og farisæere, der ønsker, at Jesus skal gøre et tegn som bevis for, at han virkelig er den, han udgiver sig for at være. Men Jesus vil kun give dem profeten Jonas’ tegn. Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter. Sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Det er et tegn, som kræver tro på hans guddommelighed mere end at være et håndfast bevis, men det er samtidig et klart budskab til farisæerne om, at de på trods af deres lovholdenhed ikke kan redde sig selv. De kan kun, som Jonas blev det, reddes ved hjælp af Guds barmhjertighed.

Mundkristen
Min mund og mit indre er en af de nyeste bøger i serien Kristendommen ifølge … Den er skrevet af Hans J. Lundager Jensen, professor emeritus i religionsvidenskab. Lundager Jensen betegner sig selv som mundkristen og ikke-troende ateist. Hvad vil det sige at være mundkristen? Grundtvig bruger ordet i salmen Den kristelige kirkes skønne navn. Her lyder en linje: ‘Mundkristne går i skam og last’. Ordet er altså ikke positivt ment fra Grundtvigs side. Det bekymrer imidlertid ikke Lundager Jensen. Han accepterer, at han er mere kristen i munden end i hjertet. Han er medlem af folkekirken, ikke mindst fordi han kan lide den kristne kultur.

Ikke-troende ateist
Hvad mener han så med, at han er ikke-troende ateist? Umiddelbart kunne det lyde som et meningsløst begreb. Hvis man er ateist, er man vel ikke-troende, selvom nogle vil påstå, at ateisme også er en tro, for det er jo en tro på, at Gud ikke findes – og kan man definere, hvad det er for en Gud, man ikke tror findes? Så på den måde er en ateist troende. Men det er ikke det, Lundager Jensen mener. Han vedkender sig gerne troen på Gud – godt nok, som allerede nævnt, mere af mund end af hjerte – men afviser samtidig, at Gud skal blandes ind i forhold, der angår en fælles viden. Han siger det direkte således: “Jeg er ikke-troende ateist. Man kan også sige, at jeg er ateist, når jeg er på arbejde og sammen med andre ateister, men andre gange er jeg det ikke.” “Videnskaberne beskæftiger sig ikke med sandheder,” skriver han. “Den nøjes med at finde plausible forklaringer, og en forklaring er kun plausibel, indtil der kommer en forklaring, der er endnu mere plausibel. (…) Vil man have sandhed, må man gå andetsteds hen.”

Den protestantiske henfaldstid
Lundager Jensen mener, at tro er noget, der bliver til. Det er ikke noget, der er (kun undtagelsesvist). Tro er noget, der skal øves. At gå i kirke og synge salmer er vedligeholdelse af tro. Gudstjenestens formål er at lære. Men ved deltagerne da ikke i forvejen, hvad kristendommen går ud på? spørger han. Jo, svarer han, men de ved det ikke nok. “Traditionelt er den protestantiske henfaldstid sat til en uge …”

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft