Dato: 16. august 2026 kl. 10

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.

Din tro har frelst dig
Denne søndags prædikentekst er Lukas 7,36-50. Jesus indbydes til at spise hos farisæeren Simon. Det er kommet en kvinde, der lever i synd, for øre, så hun trænger sig på medbringende en alabastkrukke med olie. Ved mødet med Jesus brister hun i gråd, og hendes tårer væder hans fødder, som hun tørrer med sit hår, salver dem og kysser dem. Dette er ikke noget, der behager farisæeren. Derfor fortæller Jesus ham lignelsen om pengeudlåneren og de to skyldnere. Det hele munder ud i, at Jesus siger til kvinden: “Dine synder er tilgivet. Din tro har frelst dig. Gå bort med fred.” Og til Simon siger han: “Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.”

Rent gætværk
Denne situation er malet af Niels Larsen Stevns. Titlen Maria salver Kristi fødder er dog misvisende, for der nævnes ikke noget i teksten om, at synderindens navn er Maria. Stevns er dog lovligt undskyldt, for det har fra gammel tid været en almindelig antagelse, at kvinden er Maria Magdalene. Det kan da heller ikke afvises 100 % – det er der så meget , der ikke kan, men det bliver det jo ikke mere rigtigt af. Identifikationen er baseret på rent gætværk. Lukas nævner først Maria Magdalene i kapitel 8,2-3, hvor hun er en af kvinderne i hans følge. Det nævnes samtidig, at Jesus har uddrevet syv dæmoner fra hende.

Fornedringen
Det er imidlertid værd at bemærke Maria Magdalenes vigtige rolle omkring Jesu død. Hun er til stede ved korsfæstelsen, ved gravlæggelsen og opdagelsen af den tomme grav. Her nævner både Markus og Matthæus hende ved navn. Ved den tomme grav er hun iflg. nogle tillægsvers hos Markus den første, der kan give budskabet om opstandelsen videre. Også hos Johannes møder hun Jesus, der beder hende sige det videre til de andre disciple. Så hvorfor skal Maria Magdalene fornedres ved at gøre hende identisk med synderinden? Er det patriarkatet, der på et tidspunkt i eftertiden ikke vil tolerere, at en kvinde skulle tildeles en så betydningsfuld rolle? I alle tilfælde holder pave Gregor den store i 591 en prædiken, der officielt udnævner hende til at være den synderinde, der optræder i søndagens prædikentekst. Siden da har hun været et yndet motiv for mange malere. Eksempelvis for maleren Tizian, der omkring 1531 malede Den bodfærdige Magdalene – kun iført sit lange hår og med alabastkrukken ved sin side.

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft