Dato: 26. april 2026 kl. 10
Efter gudstjenesten er der kaffe/ te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.
Det må forklares igen og igen
I denne søndags prædikentekst (Johannes 14,1-11) møder vi de markante ord: “I min Faders hus er der mange boliger” og “Jeg er vejen og sandheden og livet” samt “Jeg er i Faderen, og Faderen er i mig”. I teksten forklarer Jesus disciplene, at han går bort, men at han kommer igen for at tage dem med, så de kan være, hvor han er.
Det er ikke så nemt at forstå for disciplene, for hvordan skal de finde vejen til ham? Jesus bliver da også spurgt, om han ikke kan vise dem Faderen, når han nu er i ham. Her bliver Jesus nok en kende utålmodig med sine disciple. “Tror I mig ikke?” siger Jesus lidt omskrevet, og så begynder han forfra med at forklare, og forklaringen strækker sig en del vers længere frem, end prædikenteksten. Her lover han dem, at Helligånden vil blive sendt til dem som støtte i deres fremtidige virke. Johannes 14,26: “Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer.”
Hvis stolen er tom
I bogserien Kristendommen ifølge … har Hans Hauge skrevet bindet I kristendommen er jeg født. Hans Hauge fletter mange spidsfindigheder ind i sin tekst, men bogen indeholder også mange forholdsvis klare udsagn, hvoraf nogle enkelte skál omtales her. Han nævner fx en god grund til at gå i kirke: Det gør man for at blive kristen og ikke fordi, man er det. Noget, der kunne illustrere dette synspunkt, kunne være Janne Marks nadverhymne Igen berørt:
Igen berørt, bevæget af
dit ord, din ånd
dit ord, din hånd
her heler du hver bristet sang
om lyse liv og dage
vi får dit mod, vi tør gå ud
og være lys i verden
vi er af dig, du er i os,
er vores liv og færden.
Identitet
Desuden siger Hauge, at hvis man går ud fra tesen om, at der ikke findes en kultur uden religion, så kan kristendommen på et tidspunkt forsvinde, og så er stolen tom, og noget andet sætter sig på den. Dette kunne måske kobles sammen med det, Hauge skriver om grunden til at går i kirke, men også til det, han skriver om identitet: “Identitet er det, vi er i modsætning til ideologi, som er det, vi tror.” Men mange er ved at gøre tro til identitet: “For det særlige ved identitet er, at den ikke kan være forkert. (…) Man kan ikke sige til nogen, at de har en fejlagtig identitet, men man kan kritisere deres ideologi.” På den måde, forklarer han, er politik pludselig blevet en identitet. Et fælles had kan skabe identitet. Man får identitet af at holde med nogen. Kirkelige retninger bliver til identitet og ikke teologier. “Når kristendommen bliver til identitet, er det ikke længere en tro.”
Teodicé eller nihilodicé
Hauge kommer også ind på, at troen på en Gud, der vil det gode, af nogle bliver forkastet, fordi der er ondskab og lidelse til i verden – altså det der kaldes teodicé-problemet. Men det spørgsmål kan jo også vendes på hovedet – og det gør Hauge med støtte fra Løgstrup. Hvis nu livet er meningsløst og tomt, hvorfor har man så ikke et begreb, der i modsætning til teodicé kunne kaldes nihilodicé (nihil=intet), hvor man skulle forklare, hvorfor der findes lykke og glæde i verden? Eller som Hauge med et Løgstrupcitat siger: “Den, der anser alt for meningsløst og tomt, bliver (…) aldrig spurgt om, hvor glæde og oplevelse kommer fra.” Så, hvis man vil forkaste troen på kristendommens Gud, fordi lidelse, ondskab og død findes, burde man så ikke i stedet for spørge, om man ikke skulle forkaste troen på meningsløsheden og gudløsheden, fordi glæden og lykken findes?
Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft
Vi synger følgende salmer:
DDS 724 – Solen stråler over vang
Løsark – Igen et forår*
DDS 22 – Gådefuld er du
DDS 551 – Der er en vej, som alle går alene
Løsark – Igen berørt (Nadver)**
Løsark- Han gik langs søen*
* Fra Lisbeth Smedegaard Andersens salmesamling I tid og evighed
** Fra Kirkesangbogen