Dato: 9. februar 2025 kl. 10.

Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Prædikenteksten til denne søndag handler også om lys, forklarelsens lys. Jesus gennemstråles af det guddommelige lys. Han har taget Peter, Jakob og Johannes med op på et bjerg. Her forvandles han for øjnene af dem: “Hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.” Moses og Elias kommer til syne, og en stemme lyder fra en lysende sky: “Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!” (fra Mattæus 17,1-9)

‘Forklarelsen på bjerget’ er her malet af Fra Angelico – italiensk maler, der levede fra ca. 1395-1455. (‘Fra’ er en del af navnet.) Jesus står på bjergets top, nærmest i korsfæstelsesstilling, hvilket kan ses som et varsel om, hvad der snart skal ske.

På billedet ses også to mennesker, som ikke er nævnt i prædikenteksten. Det er to personener, der har været vigtige for det kloster, hvor freskoen kan ses. Motivet er taget op af mange andre malere. Et eksempel herpå kan ses her på hjemmesiden, hvor Rafaels udgave findes i indlægget fra 2024 til Kristi himmelfartsdag. Brug evt. hjemmesidens søgefunktion ved at søge på ordet Rafael.

Det kræver tro at give op
Uden nogen direkte forbindelse til prædikenteksten – andet end troen på Gud – skal der i det følgende gengives nogle betragtninger af Preben Kok, der har skrevet bogen ‘Skæld ud på Gud’. Det kræver ofte tro at give op, skriver den pensionerede præst og sygehuspræst. Det kræves der, fordi vi så ofte har så svært ved at acceptere grænsen for vores magt. Det, Preben Kok kan tilbyde, er, at prøve at fremkalde en realisme omkring, hvad man kan, og hvad man ikke kan. Man skal ikke prøve på at være overmenneske og lede efter kræfter til at være dygtigere, end man er, netop fordi man ikke er et overmenneske, men blot et menneske. Derimod skal man realistisk lægge det i Guds hænder, som man ikke selv har en chance for at tage hånd om selv.

At kende sit syndefald
Kok definerer begrebet magtesløshed som det at være løst fra kravet om at have magt. Forskellen på illusionen om det perfekte menneske og det “hele menneske” er, at det hele menneske har begået sit syndefald og derfor kender sit eget syndefald – et menneske, der godt kan vinde, men også overleve sine nederlag. De fleste mennesker vil i dag helst være skyldfri, men skyldfri findes ikke i denne verden, fastslår Kok. Men man kan blive skyldig – og fri. Så hvis man ikke tør være skyldig, kan man heller ikke blive fri. Her henviser Kok til Tom Kristensens digt ‘Mannakorn’ (Begik du livet, nr. 110 i Højskolesangbogen). I vers 2 hedder det:

For alt i livet
som blev dig givet
er lys og mørke
i sammenspil,
og har du levet,
og har du lovet,
og har du vovet,
og har du svigtet,
så var du til.

I ‘Sanghåndbogen’, der indeholder oplysninger om Højskolesangbogens tekster og melodier, forklares det, hvorfor sangen har titlen ‘Et mannakorn’. Et mannakorn er egentlig et bibelvers, man tilfældigt slår op på og læser, og derefter kan man reflektere over det i en konkret situation. Digtet er altså fra Tom Kristensens side tænkt som et visdomsord. Digtet er skrevet i 1954, hvor han ikke længere betragtede sig selv som ateist. Det gjorde han derimod i 1922, hvor han skrev digtet ‘Græs’ indeholdende disse linjer:

Når mine drømme er omme,
da vil jeg komme, da vil jeg komme,
da er jeg lille og lykkelig nok.

‘Sanghåndbogen’ kommenterer det således: “Det er aldrig godt for en kunstner at føle sig lille og lykkelig nok, men det er det utvivlsomt for et menneske – og ikke mindst for et gammelt menneske.”

Du skal i sandhed skue
Det giver anledning til at vende tilbage til Preben Kok, ikke til hans bog, men til det foredrag, han netop har holdt i Sct. Jørgens Kirke. Her sagde han bl.a.: “Modenhed er, at man har mod til at se, hvem man også er.” Det blev uddybet ved hjælp af Ingemanns salme ‘I sne står urt og busk i skjul’, vers 3:

Giv tid! og hvad du drømte skønt, du skal i sandhed skue.”

Giv tid, så kommer modenheden, og så betragter du dit liv og dine drømme med mere sandhed (læs: visdom/realisme). Overlad den magt, som du ikke selv besidder til Gud, thi hans er riget og magten og æren i evighed. (Amen)

Skrevet og sammenstillet af Steen Pilgaard Toft

Vi synger følgende salmer:
LU 826 – Står så ofte og ser mod din himmel
DDS 22 – Gådefuld er du, vor Gud
HS 65 – Usynlige, som ingen kan beskrive
LU 824 – Det regner tit
Løsark – Du spør mig om håbet
DDS 28 – De dybeste lag i mit hjerte

(LU=Lysets utålmodighed; HS=Højskolesangbogen)