21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis

Dato: 20. oktober 2024 kl. 10.

Ole Koppelgaard vikarierer for Anders Carlsson
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst i indlægget.

Topbilledet (udsnit af The Garden of Earthly Delights af Hieronymus Bosch, ca. 1450-1516) handler ikke om søndagens prædikentekst, der handler om lignelsen om figentræet, der skulle hugges om, men fik et år mere, for at se om det ikke kunne bringes til at bære frugt. (Lukas 13,1-9). Topbilledet skal ses som illustration til nedenstående tekst, der er en fortsættelse af teksten fra 16. søndag efter trinitatis om lidelse. Teksten tager igen afsæt i C.S. Lewis’ bog: Lidelsens problem.

Lidelsens problem II
Lidelsen mulighed hænger sammen med menneskets frie vilje. Selvom mennesker har mulighed for at gøre godt, kan de ikke hindres i at reagere på modsatrettede interesser med rivalisering i stedet for uselviskhed. Rivaliseringen kan udvikle sig til decideret fjendskab, der således medfører lidelse. Hvis Gud greb ind, ville mennesket ikke have en fri vilje. En almægtig Gud er kun i stand til at gøre, hvad der reelt er muligt – ikke at gøre, hvad der reelt er umuligt, fx at skabe et menneske med fri vilje, som ikke har fri vilje.

Gud giver os det kompliment at elske os
Desuden peger Lewis på, at Guds godhed er Guds kærlighed, men kærlighed er mere end bedstefaderlig omsorg. Kærlighed og god vilje er ikke synonymer. Hvad vores elskede angår, er vi nøjeregnende. Vi ser dem hellere lide end at være lykkelige på en foragtelig eller fremmed måde – i modsætning til mennesker, vi ikke bekymrer os om. “Han giver os det kompliment at elske os på den dybeste, mest tragiske og mest ubønhørlige måde,” skriver Lewis. “Kærligheden af natur kræver fuldkommenhed af den elskede (…) Kærligheden vil tilgive alle lyder og mangler og elske på trods, men den vil aldrig ophøre med at ønske den elskedes fuldkommenhed (…) Af alle magter tilgiver kærligheden mest, men ser igennem fingre med mindst (…) glæder sig over lidt, men kræver alt (…) Gud vil give os, hvad vi har brug for, ikke hvad vi for nuværende tror, vi har brug for. Gud giver os den lykke som findes og ikke den lykke, som ikke findes.”

Guds megafon
Lewis anslår, at fire femtedele af lidelsen skyldes menneskelig ondskab. Den øvrige del af lidelse skyldes andre ting. Her foreslår han, at nogen lidelse kan skyldes, at Gud bruger lidelsen som en slags megafon for at vække en tunghør og slumrende verden. Det er svært at vende vores tanker mod Gud, hvis alt går godt for os. Udsagnet: ‘Vi har alt, hvad vi har brug for’ er en frygtelig tanke, når ‘alt’ ikke omfatter Gud, pointerer Lewis. “Det egentlig gode ligger ikke i, at nogle ydmyge og fromme mennesker lider, men at nogle ikke gør.” Lewis henviser til Bibelens ord: ‘Vi fuldkommengøres gennem lidelse’, men tilføjer i en parentes, at han dog ikke vil påtage sig at bevise udsagnets sandhed. Lidelse kan være med til at avle frygt og medlidenhed, som kan gavne os. Det kan få os til at elske nogle, der ikke forekommer os umiddelbart tiltalende, men fordi de er medmennesker. Pludselig lidelse får en til at huske, at ens eneste ægte rigdom er Kristus, men så snart lidelsen er ovre, forfalder man til at leve i uoverensstemmelse med Gud. Alt det et menneske med fri vilje har fået givet, må nødvendigvis være som et tveægget sværd – ikke som følge af giverens intentioner eller gavens art, men på grund af modtagerens tilstand.

Mennesket er ikke selvberoende
Dette er således Lewis’ forsøg på at begrunde den lidelse, som ikke skyldes menneskene selv. Altså en slags megafon, en påmindelse om at mennesket ikke er selvberoende og en indøvelse i uselviskhed, når det etisk rigtig vælges på trods af lidelser. Det kan være svært at godtage, at det skulle være hele forklaringen, og Lewis forklarer da også i bogens start, at han blot forsøger at redegøre for lidelsen efter bedste evne, men at det ikke er sikkert, at evnerne rækker.

To ekstra udsagn om lidelse:
Kierkegaard: “Den opgave, som mennesket skal løse, er at bære lidelsen med tålmodighed.”
Dostojevskij: “Gud og Satan kæmper mod hinanden i denne verden, og valpladsen er det menneskelige hjerte.”

Skrevet og sammenfattet af Steen Pilgaard Toft

Der synges følgende salmer:
DDS 733 – Skyerne gråner
DDS 653 – I falmende blade
DDS 368 – Vintræ og grene
DDS 522 – Nåden er din dagligdag
DDS 367 – Vi rækker vore hænder frem
DDS 375 – Alt står i Gud faderhånd