Dato: 2. juni 2024 kl. 10
Se søndagens salmer nederst i indlægget.
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i kirkehuset.
Evangelieteksterne denne søndag er Lukas 16, 19-31 om den rige mand og Lazarus og Lukas 12, 13-21, hvor vi hører om den rige mand, der har haft en god høst.
Den griske bonde
Billedet ‘I høst – Døden og bonden og den frodige mark’ (vandfarve og tusch) er malet af Storm P. , og, som det fremgår af billedets nederste venstre hjørne, er det malet i Paris i 1910. Det eneste dystre på billedet er Døden, men dysterheden er blødt op af Dødens forbavsede ansigtsudtryk. Tanken har end ikke strejfet bonden, at Døden er kommet for at ‘høste’ ham, for det er kun marken, der er klar til at blive høstet. Er billedet så bare en overfladisk vits? Muligheden er til stede, for det var Storm P. også leveringsdygtig i, men ofte var der også et dybere lag, og her er det fx at bonden ikke kunne få den tanke, at dødens ærinde gjaldt ham, der i al sin griskhed, kun tænkte på sit jordiske gods. Bonden tog hverken døden eller livet alvorligt. At Storm P. har valgt at male billedet i Paris kan nok undre, når han åbenlyst har fundet motivet i det danske landskab – dog ikke med et så faretruende hældende kirketårn foran det opstigende sol.
Jesus med et smil på læben
Er det så i orden at bruge humor om religion? Kristeligt Dagblad oplyste for nylig, at satiriske videoer om Gud trives på de sociale medier. Bladet spurgte præsten Poul Joachim Stender, om den slags videoer er sjove, og han var ikke i tvivl: “Det er de da. En religion, der ikke kan gøre grin med sig selv eller lade andre gøre det, bliver selvhøjtidelig og dermed farlig. Fri os fra en humorforladt Gud. Mon ikke Jesus selv havde et smil på læben, da han sagde: “Blind kan ikke føre blind.””
Gud i eget liv
Den manglende ydmyghed og taknemmelighed fra Storm P.’s bonde kan associere til begrebet at være gud i sit eget liv. Man er heldig, fordi man har fortjent det, og man har stykket sin religion sammen af forskellige brokker, som man har hentet ind hist og pist fra. Esben Kjær advarer imod det og kalder det en tag-selv-buffet-tro. Esben Kjær er journalist, forfatter m.m., og advarslen kommer han med i bogen ‘Tro for tvivlere’. At være gud i sit eget liv virker rigtig godt i medvind, skriver han, men i modgang har vi ikke længere magten – kun ansvaret, og så ramler det hele. Det skete for Esben Kjær, da hans lille søn døde af kræft. Da fyrede han sig selv som gud; han havde indset, at han ikke havde de rette kvalifikationer.
Ansvar, han ikke havde magten over
For Esben Kjær var det ikke nemt at overgive magten til Gud, for indtil sønnens død var det gået fint med selv at administrere den. Det meste var lykkedes for ham, men han indså nu, at han havde raget ansvar til sig, som han ikke havde magten over. Han skriver, at han havde en vildt overdreven tro på, hvor meget i livet han selv havde kontrol over og kunne styre, men så kørte hans guddommelighed frontalt ind i en mur. At han bruger ordene gud og guddommelig om sig selv, pointerer han, skal forstås således, at det har været ubevidst, men han har i realiteten levet sit liv på den måde.
En solidaritetserklæring
Sorgen er den vildeste naturkraft, skriver Esben Kjær, og gengiver fra en samtale med en præst, der selv havde været langt nede, disse ord: “Men pludselig standsede jeg og hørte eller huskede Jesu ord på korset: “Min Gud, min Gud – hvorfor har du forladt mig?” Jeg indså, at Gud selv havde været, hvor jeg nu var. Kristus gav mig så at sige en solidaritetserklæring. Han vidste, hvordan jeg havde det – jeg blev genkendt.”
Nu bærer vi sammen
Her vil det være passende at forlade Esben Kjærs bog et øjeblik og supplere foregående afsnit med et par vers af Lisbeth Smedegaard Andersens salme ‘Nadver’, en salme som ofte synges i Valgmenigheden:
han gik gennem døden han kommer med liv
og ved hvad der nager og sårer
han græd selv en nat over ondskab og nød
Getsemanes sorteste tårer
til ham tør jeg komme med det der er tungt
og vide bag sorgen og skammen
vil han holde fast ved sit kærlige: “Kom,
jeg er her, nu bærer vi sammen.”
At lægge ting i Guds hånd
Nu tilbage til Esben Kjærs bog, hvor han beretter, at det ikke har var nemt at overgive magten til Gud, men at han stadig arbejder på det, og at han gør fremskridt. Igen citerer han fra en samtale med førnævnte præst: “Tro handler om, at ting sker uden din egen indblanding, at lægge ting i Guds hånd. Du skal undre dig over, at der skete noget her, du ikke havde regnet med. (…) Det nye skal være, at du bliver mere opmærksom på, hvor meget liv der skabes, uden at du har blandet dig i det. Hvor det at ville ikke spiller nogen rolle for, om det kommer eller ej. (…) Du kan ikke forlange, at din hjerne skal fatte det, din tro ved.”
Steen Pilgaard Toft
Der synges følgende salmer:
DDS 754 – Se, nu stiger solen
DDS 750 – Nu titte til hinanden
DDS 448 – Fyldt af glæde over livets under
(deles i to afdelinger, før og efter dåben)
Løsark – Han gik langs søen en forårsdag
DDS 674 – Sov sødt, barnlille
Løsark – Igen berørt, bevæget af
DDS 725 – Det dufter lysegrønt af græs