Dato: 26. maj 2024 kl. 10
Se søndagens salmer nederst i indlægget.
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Evangelielæsningerne
Søndagens evangelielæsninger er fra Johannes 3,1-15 og Mattæus 28,16-20. Johannes skriver bl.a.: “Og lige som Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver som tror, skal have evigt liv i ham.” Mattæus gengiver Jesu ord: “Gå hen og gør alle folkeslagene til mine disciple.”
Træk af en dramatisk og altid ny historie
Jesu ord om slangen i ørkenen henviser til 4. Mosebog 21,4-9. Her har israelitterne mistet tålmodigheden med Gud og Moses og talt imod dem begge. De fortrød dog hurtigt, da det begyndte at vrimle med giftige slanger. De bad Moses om hjælp, og på Guds befaling lavede han en slange af kobber og satte den på en stage. Hvis de blev bidt af en slange, skulle de blot kaste et blik på kobberslangen og derved redde livet. Königs maleri findes på Statens Museum for Kunst og er brugt i Mogens Müllers bog ‘Kritikken af Bibelen, Træk af en dramatisk og altid ny historie’. I bogen gennemgår han den kritik, der gennem tiden har været af kristendommen og dens skrifter – både kritik forstået som nedgørelse, og kritik forstået som en tilstræbt saglig undersøgelse, der både kan være negativ og positiv. Müller bruger billedet af König som et eksempel, når han forklarer, hvad figuraltolkning går ud på, nemlig at kæde Det gamle Testamente og Det nye Testamente sammen, ved at finde forudsigelser om Jesus og hans virke i Det gamle Testamente.
Kritikken kan undersøge, om man fx kan udlede den historiske Jesus af evangelierne – eller er evangelierne udelukkende teologiske udviklinger/udlægninger? I hvor høj grad kan man se bort fra datidens viden, kultur og udsyn, når man fortolker teksterne i dag? Hvor høj tillid kan man have til, at Helligånden har haft indflydelse på teksternes udformning? Når det skrives, at Maria var jomfru, kan der så være tale om en forkert oversættelse fra hebraisk til græsk? Hvordan er forholdet mellem historie og historie? – Nej, det udtrykkes bedre på engelsk: Hvordan er forholdet mellem story og history? Her er blot nævnt nogle eksempler på, hvad kritikken kunne beskæftige sig med. En kritik der i lange perioder også har været uhyre risikabel af udøve, for både kirken og fyrsternes magtmonopoler kunne blive udfordret af kritikken.
Han har sonet deres synder
Den enkeltes holdning til kristendommen, vil ofte være influeret af ens egne oplevelser. I indlægget til 6. søndag efter påske blev der skrevet om tidligere biskop Vincent Linds ophold i en koncentrationslejr under 2. Verdenskrig. Først kølnedes hans tro på Gud tilsyneladende, men han genvandt den og læste til præst. Et modsat eksempel kunne være proletardigteren Harald Herdal (født år 1900), der voksede op under så fattige forhold, at han måtte udtrykke sin foragt i digtet ‘Menneskenes Gud’ (Vild Hvede, november 1931). I den første del af digtet beskriver han de kristnes – i hans øjne – makabre fascination af den korsfæstede Jesus. Til slut i digtet skriver han:
…
han har sonet deres synder,
han har ofret sit liv for dem!
Menneskene ser på den korsfæstede
og går styrkede og syndelystne bort,
De føler en forunderlig fred
ved at se ham lide
for deres skyld.
– Hvor må de være små,
hvor må de være svage og usle.
hvor må deres sjæle være rå!
Hvor urimelig Herdals kritik end må fremstå, må det betænkes, at kritikken er afledt af bitre erfaringer på egen krop. I et andet digt, ‘Det frugtbare had’ fra digtsamlingen ‘Mennesket’, 1937, beskriver han nemlig de krænkelser, han har været udsat for som fattigt, arbejdsløst ungt menneske (vers 1 og 6):
Jeg hader endnu de pæne
pænt påklædte,
på gaden spadserende folks foragt
for min lurvede fattigdom,
dengang jeg langs husmurene
sjoskede ensomt og udstødt
med frynsede bukseben
og skævslidte sko.
Min fattigdom har ladet mig se
menneskene som de er,
når de ikke forstiller sig,
når de ikke er tvungne til at tage hensyn,
når de udleverer og afslører sig helt
overfor en der bare er fattig,
ikke er noget,
når de tør være lurvede og sjofle
og gemene.
Det er jo paradoksalt; Jesus talte de fattige og udstødtes sag, men det var ikke det, den unge Herdal oplevede, at de kristne, som han mødte på sin vej, efterlevede.
Grundtvigs kritik
Kritikken gennem tiden har medført større og mindre brud, så man kan være kristen på mange måder. Helt aktuelt bringer DR to udsendelsesrækker om Grundtvig:
– Tre udsendelser med titlen ‘Grundtvig’, hvoraf den første med undertitlen ‘Det første oprør’ blev vist d. 19. maj. Her berettes bl.a. om den kritik, Grundtvig fremførte af den måde, man på hans tid forkyndte det glade budskab på.
– Tre udsendelser med titlen ‘I Grundtvigs fodspor’ med undertitlerne ‘Folkekirke’, ‘Folkeoplysning’ og ‘Folkestyre’.
Steen Pilgaard Toft
Der synges følgende salmer:
DDS 722 – Nu blomstertiden kommer
LU 902 – Vi synger for dig, Herre Gud
LU 883 – Det sused af vinger i luften i nat
LU 894 – Kastanjen stod i går med lys
Løsark – Hvor gavmildt det lyder (‘Nadver’)
Løsark – Han gik langs søen en forårsdag
(LU=Lysets utålmodighed)