Dato: 26. april kl. 19

Se fredagens salmer nederst i indlægget.
Efter gudstjenesten er der mulighed for at nyde varme hveder og kaffe/te i Kirkehuset.
Tilmelding er ikke nødvendig.

Den snævre port
Teksterne, der kan prædikes over denne dag, er om Johannes Døberen, der prædiker i ørkenen, og Jesus, der prædiker på bjerget. Her siger Jesus bl.a.: “Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og det er få, som finder den.”
Dette har tegneren Alain Auderset illustreret med en humoristisk tegning i sin bog ‘Voldsom Visdom’, hvor en person står foran en snæver port med fuld oppakning i fysisk forstand, men givetvis også tænkt som alt det, vedkommende har med i bagagen – den indre bagage.

Det er os, der smider bomben
Af andre humoristiske indfald i bogen kan også nævnes en episode, hvor en lille dreng og en lille pige sidder på en bænk. Drengen siger: “Jeg elsker dig.” Pigen spørger: “Som de voksne gør?” Og drengen svarer: “Nej, jeg mener det faktisk.”
Et andet sted i bogen siger den ene pilot i bombeflyet til den anden pilot, at hvis Gud fandtes, så ville der ikke være krig. Hertil svarer den anden, at han glemmer, at det jo ikke er Gud, der kaster bomberne.

Kun én har elsket dig så højt
Et sidste eksempel skal nævnes: Vi ser en mand sammensætte sin egen religion. Først samler han sin såkaldte indre energi, så noget fra naturen, så lidt spredt gods fra forskellige religioner og så en stor portion kærlighed. Det hele stables op til et højt tårn, og denne vakkelvorne konstruktion holdes sammen af lidt sejlgarn og et par søm. Hans personlige tro giver ham frihed og er ikke et spørgsmål om moral, når han lige at proklamere, inden det hele ramler sammen i en stor bunke, der begraver ham, og han bønfalder Gud om hjælp. Her går det op for ham, at den gud, man selv skaber, ikke kan komme til hjælp, når ens verden bryder sammen.

Denne pointe videreudvikles andetsteds i bogen således: “Somme tider er livet med Gud hårdt … Men uden ham er det endnu hårdere! I mange religioner er der folk, som argumenterer, overbeviser, mystificerer, plaprer løs, ophøjer sig selv, fordømmer, tvinger, terroriserer, keder dig til døde osv. Men kun én, der har elsket dig SÅ HØJT, at han døde på korset!!!”

Jesus bruger selv humor
Er det nu tilbørligt at bruge humor, når det handler om de bibelske tekster og forkyndelsen af evangeliet? Hertil må det siges, at Jesus selv benytter sig af humor, selv om det kan være svært at se, når man har hørt hans ord så mange gange under andægtige og højtidelige omstændigheder. Men hvis man forestiller sig, at man blev som børn igen – hvad Jesus varmt anbefaler – og hører nogle af hans ord for første gang, kunne man nemmere få øje på humoren. Tag nu bare en passage fra bjergprædikenen , hvor Jesus formaner tilhørerne til ikke at skilte for voldsomt med deres gode gerninger: “Derfor, når du giver almisser, må du ikke lade blæse i basun foran dig …” Det må da siges at være udtrykt på humoristisk vis.

Humor, der prikker hul i hovmodsboblen
Præsten Poul Borchsenius har skrevet bogen ‘Humor i Bibelen. Her trækker han en række lignende humoristiske overdrivelser frem som fx bjælken i øjet, kamelen gennem nåleøjet og den måske mindre kendte: “I sier myggen fra og nedsvælger kamelen.” Man må forestille sig, skriver Borchsenius, at Jesus har sagt disse ord med et glimt i øjet, men når man kun har ordene, må man gætte sig til tonefaldet og mimikken. De groteske overdrivelser har gjort, at tilhørerne har kunnet huske det, Jesus sagde, ordret.
Borchsenius finder i Bibelen eksempler på humor, der “prikker hul i hovmodsboblen, på anvendelse af det paradoksale, det uventede, det absurde i humor og først og sidst, Jesu ironi. Alle former er at finde i de synoptiske evangelier.” Jesus er dog aldrig morsom for at være morsom. Som Borchsenius udtrykker det, så var humor en af pilene i Jesu kogger. Og humor behøver ikke altid at have latter til følge.

En tøddel
“Det er lettere, at himmel og jord forgår, end at en tøddel i Toraen bortfalder.” Dette siger Jesus til farisæerne, der lige har gjort nar ad ham i Lukas 16,17. Borchsenius siger om dette: “Ironien ligger i hans påstand, at farisæerne med større sindsro ser himmel og jord gå under, end en bagatel i Toraen krænkes. Intet, selv ikke universets undergang, er så væsentligt som at hindre Jesu disciple i at gnide korn ud af aks på en sabbat, eller at Jesus helbreder en syg på en dag, hvor Toraen ikke billiger det. Hvis sabbatten er til for menneskets skyld og ikke mennesket for sabbattens skyld, må der være ting i himmel og på jord, der er mere værdifulde end Toraens tvivlsomme detaljer.”

Tilsyneladende uvenlig
Til slut et eksempel på en tekst, der ifølge Borchsenius bliver nemmere at forstå, hvis man er klar over, at Jesus bruger ironi. Det er teksten, hvor Jesus fører en samtale med en fønikierinde – en ikke jøde. (Matthæus. 15,22: kana’anæisk kvinde) Jesus ønsker egentlig at være lidt i fred, men kvinden er påtrængende. Hendes datter er syg, og hun har brug for Jesu hjælp. Jesus er dog afvisende, først svarer han ikke, så afviser han hende, fordi hun ikke er jøde, og endelig siger han, at det ikke er smukt at tage børnenes mad og kaste det for de små hunde. Det er tilsyneladende en uvenlig Jesus, vi har med at gøre her. Men Borchsenius peger på, at det bare er en spøg, og det fremgår af kvindens svar: “Jo, herre, de små hunde æder da af de smuler, der falder fra deres herrers bord.” Kvinden opfanger, at Jesus er ironisk og spiller med på legen. Fordi tonefald, glimt i øjet og talende håndbevægelser ikke er refereret, kan man let overse det spøgefulde i situationen. Og Jesus vil da også gerne hjælpe: “Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.”

Der synges følgende salmer:
DDS 28 – De dybeste lag i mit hjerte
DDS 588 – Herre, gør mit liv til bøn
DDS 367 – Vi rækker vore hænder frem
DDS 366 – Nogen må våge i verdens nat
Løsark – Du spør mig om håbet
HSS 107 – Gå stille og tyst gennem verden

Illustrationen øverst på siden stammer fra forsiden af Poul Borchsenius’ bog Humor i Bibelen.