Forår – arbejdsdag

Forår – arbejdsdag

Nu er det Forår!
Dagene er lange og lyse. Alting gror i haver, grøfter, på marker – også på tang”markerne” i kystens vandkant – og så selvfølgelig på vores kirkegård, hvor vores graver, Mo Fog, er godt i gang med at lære området at kende.
En oplagt lejlighed til at lære Mo at kende og høre om idéer og planer for vores kirkegård er at deltage i de første fælles arbejdsdage, som bliver:

FREDAG D.28. i denne aprilmåned og lørdag d.29. – eller mandag d.1.maj, afhængig af vejret og hvor langt vi når.
Selvfølgelig bestemmer du selv, hvor lang tid du har overskud og kræfter til at være med, alle opgaver er vigtige – det samme er dét at være fælles om dem.

Som altid mødes vi til fælles morgenmad og valg af opgaver kl.9.
Forplejning dagen igennem sørger vi for.
Opgaverne er en bred vifte af diverse reparationer. 
Male hvor der er behov for det ( 2 kirkevinduer og lidt i kirkehuset).
Pudse sølv – og messingtøj.
Forskelligt på kirkegården, bl.a. tage vores nye materialeplads i brug.
Forårsrengøring i kirken, kapellet og kirkehuset.
Vil du gerne vide mere, er du velkommen til at kontakte Mo på 29459363.
Af hensyn til mad og drikke er tilmelding er en god idé.
Gerne senest onsdag d.26 til Lone A. på 40255382 eller mail
formand@vejstrupvalgmenighed.dk

Forår