Dato: Torsdag d. 11. marts 2024 kl. 19-21.30
Helt fra begyndelsen af den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig kan man sige, at modstandskampen blev taget op af ‘krigere uden våben’. (Krigere med våben kom først i aktion senere.) Modstanden kunne finde sted i form af modstandsdigtning, illegale tegninger og folkeviddet.
Vi vil denne aften bringe eksempler på denne modstand. Desuden vil vi synge fællessange/’alsang’, der har med besættelsen at gøre, fra bl.a. Højskolesangbogen.
Anders Carlsson vil oplæse digtene, André Isager akkompagnerer til fællessangen og Steen Pilgaard Toft vil fremvise billedmaterialet, give eksempler fra folkeviddet og sammenkæde aftenens forskellige indslag.
Arrangementet finder sted i Kirkehuset, Brudagervej 6, 5882 Vejstrup – lige ved siden af Valgmenighedskirken. Alle er velkomne. Fri entre.
Arrangementet er første gang søgt afholdt i april 2020 i anledning af 80-året for besættelsen, men er gentagne gange blevet udsat/aflyst pga. corona-epidemien, men nu forsøger vi igen.
Anders Carlsson, André Isager og Steen Pilgaard Toft
