Dato: 18. februar kl. 10
Efter gudstjenesten er der kaffe/te i Kirkehuset.
Se søndagens salmer nederst på siden.
I den tekst, der prædikes over denne søndag, vil apostlene gerne vide hvem af dem, der skulle regnes for den største. Jesus svarer dem bl.a.: “For hvem er størst: den, der sidder til bords, eller den, der tjener? Er det ikke den, der sidder til bords? Men jeg er iblandt jer som den, der tjener.”
Nyligt afdøde Jens Rosendal har skrevet en sang til hvert af kirkeårets tekster. De er udgivet i bogen Evangeliesange. Den indeholder således 134 sange, som hver til overflod er forsynet med en melodi af Ole Ugilt Jensen. Til denne søndags tekst fra 2. række er ordene disse:
Tjener og herre
Dit store rigdoms væld
mod mig du sender.
Min nød du kender,
og dybt i gæld
står dødens træl
løst fri af dine hænder.
Jeg, egenrådig søn,
min arv forøder.
Du dog mig møder
og før min bøn
med faderløn
ved hjemmets bord mig føder.
Du taler livets ord,
og uden måde
du deler nåde.
Du dækker bord
hvor hadet gror.
Din kærlighed skal råde.
Så går jeg uden jag
til livet ender.
Hver dag, du sender,
er håbets dag.
Mit nederlag
til påskesejr du vender.
Steen Pilgaard Toft
Der synges følgende salmer:
DDS 192 – Hil dig, frelser og forsoner (Laubs melodi)
LU 844 – Hvor tåbeligt alle de krige
LU 850 – Sorgfugle flyver
DDS 637 – Du som mætted tusind munde
Løsark – Lyset er hvidt
LU 827 – “Usynlige” (Katrine Muffs melodi fra Højskolesangbogen)
(LU=Lysets utålmodighed)